Hej alle!
Jeg har installeret et kamera, som dækker hele den højre side af bilen fra midt siderude i passagersiden og bagud. Sammen med sidespejlet og kameraet, er der ingen blind vinkel, hvor en cyklist kan gemme sig. Ligeledes er der fuld dækning, når jeg bakker ud fra min carport, parkeringsbåse o.s.v.
Kørsel på motorvej ved sammenfletning er mere sikkert, da jeg har fuldt overblik over bilister, som vil ind på motorvejen. Ved kørsel om aftenen, skal der ikke meget lys til, før der er fuld overblik, da kameraet er meget lysfølsomt.
Sættet består af et kamera og en monitor. Hertil rigtigt mange meter kabel, da sættet er beregnet til montage på en campingvogn.
Pris kr. 1795 inkl. moms.
Første billede er kamera monteret ved højre bagrude.
Andet billede monitor monteret på en aluvinkel.
PS: Ledninger er endnu ikke fastmonteret, da det er en større sag at få gemt alle de mange meter kabel og gemt fremføring til monitor.
Håber andre kan bruge ideen.
Mvh
Kaj Tunlev