tilbage

Land Rover Forum  

Index
130653: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (30-01-2013 22:27:05)
Axel Lund #4652, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.160.111.51)
Har nu i over et år kæmpet med et lille problem, og 4 værkstedsbesøg har ikke kunnet løse det.

Jeg har en td5 Defender. Når jeg i nogen tid har kørt på motorvej ved 110 km/t, og motoren er varm, springer temperaturmåleren op i det røde felt og motorkraften forsvinder. Efter ganske kort tid falder temperaturnålen på plads, og motorkraften vender tilbage. Holder jeg mig under 100 km/t resten af turen sker det ikke igen. Jeg tolker det på den måde, at fordi cpu'en tror motoren er ved at brænde sammen, tager den kraften. Når den registrerer, at temperaturen atter falder ned, mener cpu'en, at motoren er ok og giver kraften tilbage. Så vidt jeg kan vurdere, bliver motoren dog på intet tidspunkt for varm.

Når det er rigtig koldt, f.eks. - 10 grader, går der længere tid før det sker og/eller først ved højere hastigheder, f.eks. 120 km/t.

Motoren er blevet trykprøvet, kølesystemet tjekket og er tæt, der er skiftet en temperatur-sensor i motoren og motoren er blevet computerdiagnostiseret, men der kan ikke findes nogen fejl.

Min mistanke retter sig derfor efterhånden mod cpu'en, der i øvrigt er sat i bilen omtrent på samme tidspunkt som problemet opstod (bare mærkeligt det ikke bliver opdaget ved anvendelse af diagnostikprogrammet hos f.eks. Glad Biler)

Er der nogen der ellers har et bud eller forslag til fejlfinding (og ja, mit næste skridt vil være at låne en tilsvarende cpu og se, om problemet da atter opstår)?

Index
130656: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (30-01-2013 22:59:07) (svar på 130653)
Jakob Arthur Andersen #8253, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 95.166.106.27)
Næsten med sikkerhed en dårlig ledning eller dårligt stik et sted i forbindelse med den temp føler.

9 ud af 10 gange er det ikke din ECU der laver ballade men et dårligt stik eller ledning - det kan være at den kan trække spænding så længe det er "symptomfrit" men ligesåsnart ledningen ikke kan trække den spænding (muligvis pga. gnavet ledning eller lign.) så fremkommer fejlen og så tror din ECU som du selv beskriver.

Jeg ville gå ledningsforbindelsen igennem på den føler, og hvis der er flere - så dem også. (hele vejen fra føler til ECU). og selvfølgeligt også stel til motor og ECU.

Jeg har engang lavet noget lign. på en volvo s60 der ikke var mere end nogle år gammel - der var der på en eller anden måde gnavet hul på én ledning som så var iret.

Og så snart der kom mere spænding end den kunne trække - så lyste instrumentbordet op som et juletræ :D
Index
130659: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 06:22:26) (svar på 130656)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 80.62.117.239)
Styreenhederne er som regel meget stabile, men som Arthur skriver, kan blot en lille ledning være årsag til symptomet.

Forsvinder ledningen ind i et kabelbundt, kan du trække en ny uden om... det hjælper på Renault Traffic med samme fejl...

Hvis du ikke kan finde fejlen i eller omkring føleren, ville jeg nulstille systemet - men de har Glad måske allerede gjort?
Index
130661: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 07:57:04) (svar på 130653)
Lars Rindom Jensen #8410, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 90.184.172.215)
Hej Axel,

Det er også muligt at bilen faktisk bliver for varm. Hvis du har kørt terræn kan din køler være stoppet til. Selv om den ser ren ud .. vil du opleve at hvis du afmonterer intercooleren så er køleren beskidt inde bagved. Hvis du ikke kører terræn og får smadder i køleren - så tror jeg dig ikke det er problemet.

Men .. Du kan jo evt montere en alternativ køle-temperaturmåler for at verificere om bilen faktisk bliver varm. Jeg har selv følgende monteret (VANDTEMPERATUR-/VOLTMETER) og det fungerer rigtig fint. Det er billigt - ja .. Men indtil nu har det holdt i 2 år. Det er en fantastik rar fornemmelse at kunne se den rigtige temperatur i c-grader. Jeg har selv haft problemer med en varm motor og i en periode var det netop ved høj hastighed og en tilstoppes køler.

Du skal montere føleren på motor-afgangs kølerslangen.( for oven, foran til højre på motoren ... Den slange med udluftningsskrue)

http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Bil-tilbehor/Bil-el/Bil-instrumentbrat/Digitalt-maleinstrument-32211/

http://www.biltema.dk/da/Bil---MC/Bil-tilbehor/Bil-el/Bil-instrumentbrat/Adapter-til-vandtemperatursensor-322030/

Normalt ligger temperaturen på 85-88 grader og en sjælden gang kommer den op på 90 grader. Alt derover tyder på dårlig køling.


Mvh, Lars
Index
130827: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (05-02-2013 13:55:25) (svar på 130661)
Axel Lund #4652, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.166.44.58)
Hej Lars

Ved ikke om du så mine bemærkninger fra i går...

Kan du evt. huske hvilken diameter adapteren til temperaturmåleren bør have?

mvh Axel
Index
130830: sv: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (05-02-2013 16:23:44) (svar på 130827)
Lars Rindom Jensen #8410, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 90.184.172.215)
Hej Axel, Jeg kigger lige lidt senere på dagen og giver dig en update .. ;o)

Så du at Stefan spurgte om din motor bruger vand? .. venter nysgerrigt ..

Mvh, Lars
Index
130839: sv: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (05-02-2013 19:24:10) (svar på 130827)
Lars Rindom Jensen #8410, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 90.184.172.215)
Hej Axel, jeg kan ikke komme til at måle præcist. Det er enten 36 eller 38 mm ... Du bliver nok nødt til at hive slangen af ...
Index
130855: sv: sv: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (05-02-2013 23:04:55) (svar på 130839)
Axel Lund #4652, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 78.111.165.230)
Jow, lidt vand bruger den jo,men det er ikke så slemt, men jeg kører jo heller ikke så hurtigt pga. problemet.

Ok 36 eller 38 mm. jeg må ud at måle...
Index
130662: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 08:42:17) (svar på 130653)
Brian Nielsen #8657, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 194.182.139.194)
Hej Axel

Du skal ringe til Jan Bertelsen, Sjelle offroad.
Du kan helt sikkert finde nummeret på nettet.
Jeg har tidligere hørt ham snakke om en Disco med samme problematik.
Og husker ikke lige nu have dommen var.
Men problemet er som du selv skriver at elektronikken tror at din motor er ved at død, og derfor lukker ned.

Men ring til Jan.
Index
130669: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 12:13:00) (svar på 130662)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.57.143.93)
Kunne også være viscosemølle var en investigation værd. Navet har en begrænset levetid- er en sliddel.
Index
130680: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 18:35:38) (svar på 130653)
Carsten Pedersen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 87.55.154.50)
Jeg har været rodet ind i 2 ligende Defendere med samme fejlsymptomer, på den første var køleribberne delvist blokeret af blade og andet møg, på den anden var termostaten defekt.

Bilerne kørte helt fint ved bykørsel, men på mptorvejen steg temperature op til 115 grader, motoreffekten blev reduceret og når temperaturen var faldet til ca. 105 grader kom effekten tilbage.

Hilsen Carsten
Index
130690: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 21:03:13) (svar på 130653)
Axel Lund #4652, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 78.111.165.230)
Tak alle.

Jeg må sige, at så var der alligevel lidt at gå videre med.

Når (og hvis) problemet bliver løst vender jeg tilbage.

De bedste hilsner Axel
Index
130704: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (31-01-2013 22:57:17) (svar på 130653)
Stefan Molzen #3412, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.185.133.162)
Du skal have fastslået om motoren rent faktisk bliver varm, eller om det er en elfejl.
Hvis motoren bliver varm, så kan det være en revne i topstykket. Det sker ofte på TD5. De revner imellem udstødningskanal og kølekanal i topstykket, og revnen åbner sig ved høj temperatur, og så koger den vandet af.
Efterfylder du med vand ?
Ellers er det elfejl, og det kan være svært at opklare.
Ecu gemmer ingen fejl, da en temeratur værdi ikke er en fejl i den forstand.
TD 5 styreenheden er ret simpel, og har ikke mange diagnosemuligheder, som eks. Disco3/4 mfl.
Index
130708: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (01-02-2013 08:29:07) (svar på 130653)
Nicolai Schunck #8244, reg. nsj (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 109.57.135.34)
Ledningsnettet til ecu kan være fyldt med olie, og give alle mulige fejl.

Men en anden Ecu er ikke lige til at prøve med da startspærren kører derigennem .

Index
130734: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (02-02-2013 09:26:10) (svar på 130708)
Hans Kristian Erbs #4975, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 93.165.107.246)
Du kan også låne en Nanocom eller Hawkeye tester og sætte til, mens du kører. Her kan du aflæse om temperaturen rent faktisk stiger. Eller i hvert fald om det er det ECU’en får besked om. (Viser både olie og vandtemperatur).
God weekend!
#4975 Hans Kristian
Index
130793: sv: sv: sv: teperaturmåler springer i det røde felt ved hastigheder over 110 km/t (04-02-2013 11:02:08) (svar på 130734)
Axel Lund #4652, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 93.166.44.58)
Jeg starter med at følge Lars' forslag om at få monteret et termometer (tak for links Lars). Lars - kan du evt. huske hvilken diameter den adapter, som monteres på køleslangen skal have?

Der fra vil jeg se, om det som Stefan foreslår kan isoleres til elnettet, eller om det snarere er en revne i topstykket. Lyder dyrt...?

Og ak ja, jeg har døjet lidt med olie i kablerne til ECU'en, men har ved flere lejligheder fået renset op og i øvrigt skiftet stik mv. for at modvirke evt. problemer.

Jeg vender tilbage...