137945:
sv: sv: sv: Eftermontering af servo på 90" (14-11-2013 14:31:02) (svar på
137939)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (
ip-adr: 217.198.219.34)
For nyligt hjalp jeg med til at montere på en 110" V8 tilsvarende din, dog med V8 motor. Følgende skulle gøres på den, og det må være meget tæt på det samme for din:
Afmontering af gammelt styrehus (tungt, men lige til at gå til)
Afmontering af gammel remhjul på krumtapaksel (kan være ret svært, da møtrikken kan sidde djævelsk fast men en stor 3/4" luftnøgle plejer at kunne tage den).
Afmontering af kardanled og aksel for ratstamme.
Montering af nyt remhjul med remskive til servopumpe.
Montering af nyt servostyrehus.
Montering af ny kardanled og aksel for ratstamme, som passer på servo (husk at rattet skal passe med hjulstillingen).
Montering af pumpe med justerbeslag.
Montering af hydraulikslanger.
Montering af rem og påfyldning af hydraulikvæske.
Og så er det ellers bare ud og køre. For den øvede er det en dags arbejde og for den uøvede er det nok i stil med en weekend.