tilbage

Land Rover Forum  

Index
142539: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 08:06:58)
Claus Kjeldsen #9111, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.62.117.51)
Hvad gør i andre når i skal have vasket bil efter i har kørt terræn?

Jeg har prøvet vaskehal's udgaven og det er jo mildest talt ikke optimalt mht. undervogn osv. Findes der steder omkring Viborg, hvor man kan låne en højtryksrenser og få vasket bilen ordentligt underneden?

Jeg har også overvejet at købe en højtryksrenser ved Harald Nyborg, de har en Nielfisk til 500kr men jeg ved ikke om den er noget værd og det næste problem er så at få vasket bilen ordentligt under bunden, når man står på en villavej

Mvh.

Claus
Index
142540: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 08:16:28) (svar på 142539)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.62.191.82)
Det mest optimale med en Land Rover der har kørt terræn er, at få en aftale med et traktorværksted, eller en bonde/maskinstation, de har en vaskeplads der er indrettet til det, med olieudskiller og kan tage en del pladder.

Det koster af have det sjovt, men villavejen er ikke helt optimal, når kommunen 3-4 gange om året skal tømme riste for pladder, fordi kloakken ikke kan trække, de finder hurtigt et sted at sende regningen hen.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
142541: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 08:16:44) (svar på 142539)
Asger Jørnow #7242, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 80.63.104.145)
Jeg syntes at haveslange med spulemundstykke er langt bedre en højtrykstenser, og du spuler ikke så let lakken af. Hvis du har prøvet forsvarets vaskepladser ved du hvor effektivt det er.

Da du også bør vaske bremser, bliver du nødt til at tage hjulene af, og så er der rimelig adgang til at spule det meste. Man kan nå det meste ved at knæle for bilen.

Med Land-Rover hilsen
Asger Jørnow
Index
142542: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 08:17:03) (svar på 142539)
Brian Nielsen #8657, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 194.182.139.194)
Hej Claus...

Du er på vej den rigtige retning, selv om det et kort øjeblik overskygger glæden ved at køre i mudder.

Ud og købe en Nilfisk, husk der er 2 års garanti.
Frem med donkraften, op på bukke, en side af gangen, af med dæk/fælg så du kan få rengjort bremserne ordentlig.

Og så frem med kost og skovl til sidst og skovle brugt mudder op.....
Index
142543: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 08:45:19) (svar på 142539)
Morten Nyhus #7617, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 80.198.193.10)
En halv times leg er lig flere timers rengøring af grej – sådan er det bare.

Jeg er delvist enig med Asger i at en haveslange med spulemundstykke er at foretrække frem for en højtryksrenser, da jeg har erfaret at højtryksrenseren godt kan være hård ved lakken og hvad der end måtte være tilbage af rustbeskyttelse på undervognen. Er køleren fyldt op med mudder, så er haveslangen også at foretrække frem for en hårdt slående højtryksrenser.

På den anden side, så er højtryksrenseren at foretrække hvis man har være ude at køre i den type ler, som f.eks. findes i Spørring grusgrav, som kan blive hårdt som beton hvis det får lov at tørre på en solskinsdag. Der er slaget fra højtryksrenseren at foretrække.

Jeg har personligt en af de små højtryksrensere fra Nilfisk, men ville ønske at jeg havde brugt flere penge på en større model fra Kärcher hvor man kan regulere trykket, den tror jeg er den optimale mellemvej mellem den ”blide” haveslange og den hårdtslående højtryksrenser.

Jeg har dog fundet en lappeløsning. Man kan købe et mundstykke til Nilfisk der er beregnet til autovask, som spreder vandet på en anden måde end de normale mundstykker, hvilket ikke får strålen til at slå så hårdt, selvom trykket er den samme.

Håber det hjælper på beslutningen.

/Morten
Index
142544: sv: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 09:46:54) (svar på 142543)
Christian Iversen #9054, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 94.191.189.158)
Jeg er selv i den situation at jeg kan få vasket på en af forsvarets vaskepladser, og giver ret i at alm spul er en god ting!
Men havde jeg ikke muligheden så havde jeg forhørt mig ved nærliggende bønder, mod lidt betaling. Og så jacke siden af bilen op så den står på 2 hjul.

husk at kontrollere olie/væsker og smøre alle nippler :)
Index
142545: sv: sv: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 18:11:56) (svar på 142544)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 109.57.148.49)
Har anskaffet mig Kærchers mindste højtryksspuler K2 Basis. Var på tilbud i Bauhaus. Er med roterende spulehoved; rimelig effektiv- er så koblet til regnvandstønden, det er jo blødt vand, så man ikke beskadiger lakken /:O) Hvad der irriterer mig er det er svært at få spulemundstykke, der er bøjet, i forb. med de prisbillige højtryksspulere. Men jo, en god ide at få "lettet ben" på Land Roveren, når undervogn skal renses. Men afse gerne en dag til effektiv rensning af undervogn; der er uhyggelig mange lommer, hylder og kringelkroge, hvor mudder kan skjule sig. Ren bil ruster mindre.
Var tidligere færdselspolitiets store benefice at stoppe en firhjulstrækker der var oversprøjtet med mudder og så prøve bremser; der var i hovedregelen gevinst, da ejeren ikke altid havde fået renset bremser inden hjemkørsel. Skivebremser er ikke så følsomme for misfunktion ved muddersprøjt.
Index
142546: sv: sv: sv: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 19:14:21) (svar på 142545)
Claus Kjeldsen #9111, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.89.88.82)
Mange gode input...

Er der nogle med kendskab til en tankstation, hvor man kan låne en højtryksrenser i Viborg området? Det kunne godt nok være smukt hvis der var en "vaskeplads" ved feks. Hedeager, så man for er givet beløb kunne vaske bil inden man kørte fra terrænet.

Claus
Index
142547: sv: sv: sv: sv: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 19:18:38) (svar på 142546)
Nicolai Schunck #8244, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 188.179.124.41)
har fundet ud af at Nilfisk hvor man tager håndtaget af og kun bruger slangen er fantastisk til rengøring af bil efter leg.

mv.
nicolai
Index
142568: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (13-05-2014 12:38:41) (svar på 142547)
Morten Nyhus #7617, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 92.246.31.4)
Hej Nicolai

Tak for tippet, det skal prøves næste gang.

/Morten
Index
142548: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 19:38:47) (svar på 142539)
Carsten Hansen #8789, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 178.72.24.234)
Når jeg har været ude og svine LR'en kører jeg, på vejen hjemad, forbi en af de rastepladser ved motorvejen hvor man ka' tømme toilettanken på autocampere... Der forefindes en spuleslange der er rigtig velegnet til formålet. Og det er ganske gratis ;-)
Index
142556: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 22:03:29) (svar på 142539)
Benjamin Jensen #4574, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 77.68.134.25)
Der burde faktisk være anvist en vaskeplads i nærheden i forbindelse med klubbens terrændage, der var noget til regionerne at arbejde med, det er jo som regel arrangøren der er mest lokalkendt.
Index
142557: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (12-05-2014 22:14:19) (svar på 142539)
Jørgen B. Jensen #5230, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 185.17.219.121)
Hej Claus

Det tror jeg ikke der mere, efter Q8 på Vestervangsvej lukkede.
Index
142569: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (13-05-2014 13:00:36) (svar på 142539)
Hans Martien Sørensen #4770, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 89.249.1.34)
Hej

jeg har denne dyse til min højtryksrenser.
http://www.harald-nyborg.dk/p2871/nilfisk-alto-undervognsdyse

Den er faktisk god til at komme ind i hjulkasserne og under bilen

/ Hans Martien
Index
142570: sv: sv: Vask af bil efter terrænkørsel (13-05-2014 13:46:28) (svar på 142569)
Claus Kjeldsen #9111, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 83.89.88.82)
Super tror jeg køber sådan en nilfisk fætter :-)