Land Rover Forum  

Den 30. januar i år var dagen hvor jeg dels harselerede over at cafebilerne ikke gider hilse, men hvad værre var: osse den dag jeg brændte motoren af min 2A-er.
Hvad gør en klog man uden den store erfaring så? Ikke så særlig meget andet end at prøve at finde en eller anden løsning på sagen.
Jeg har i årets løb fulgt debatten (og nej den skal IKKE tages op igen) om hvorfor man er medlem af DLRK. Jeg blev medlem fordi jeg mente at kunne finde et fællesskab med andre lidelsesfæller med samme interesse og evt. hente lidt støtte i de svære stunder.
Sidste forår solgte jeg en gammel serie 3 ramme til Urban Larsen ovre på Avernakø (nu flyttet til Fyn). Han fik den aldrig hentet, men i år skulle det så være. Det viste sig at Urban er mekaniker, og da han så min patient med afbrændt motor udbrød han spontant: den tager jeg sgu med hjem og laver for dig. Det kommer til at tage lang tid, men det bliver godt.
Der står et menneske man ikke kender og påtager sig en større opgave helt frivilligt. Hvad fanden skal man sige til det andet end tak.
Processen er skredet fremad og det er blevet til flere besøg på Fyn og rigtigt meget snak på telefonen. Det viser sig i mellemtiden at vi næsten har fælles barndom og at hans kone har gået i min paralelklasse.
Og sådan har tingene udviklet sig til et mere end hyggeligt nyt bekendtskab.
En dag jeg kom hjem, havde Niels Byager fra Greve lige været ude at køre en tur og havde sat en kasse med elektrisk grej af, som han mente jeg nok kom til at mangle.
Også andre har bidraget positivt til at min bil igen er på gaden.
Jeg synes det er helt fantastisk som alle mulige har stillet op med hjælp, råd, diagrammer og digitale fotos af elektriske detaljer.
Jeg vil gerne sige tak til jer alle for jeres deltagelse og opbakning i de tunge stunder. Det har været forskellen på om jeg skulle opgive eller fortsætte. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det har været det hele værd, jeg har lært mere om min bil end jeg troede muligt, og der skal nu mere end meget til at slå mig af pinden nu.
Så efter 9 måneder og 10 dage kører patienten igen med hovedrenoveret motor og helt nyt originalt ledningsnet m.m.m.. Så skal den bare lige males, men det kommer til foråret.
Så må vi jo se om de yngre brødre har lært at hilse i mellemtiden.

Jes Kroman

Hej Jes, skriv ikke sådant noget når jeg er på arbejde, mine kollegaer undrer sig meget over at jeg sidder med et badehåndklæde over skulderen og tørrer øjne hele tiden.

Dejligt indlæg, og så er der nogen der sætter tvivel om et medlemskab DLRK har sine fordele.

MVH
Kenneth Poulsen - nu med våde øjne.

Hej Jes
Det er jo det.
Det hele handler om, det var også derfor jeg meldte mig ind i denne klub jeg har også fået nogle kontakter og møde andre med visioner om landyen.

Med Venlige Hilsen

Niels-Ole #7069

Fantastisk. Virkelig fedt at høre. Forhåbentlig til inspiration og motivation for alle.

Keep it up

109" hilsen

Nå ja, så glemte jeg vist osse lige at sige, at da det blev juli, og jeg havde brug for min bil, så ringede Urban og spurgte om jeg ikke bare lige ville låne hans reserve 109-er! Den har jeg så kørt i lige indtil nu. Jamen det er vel forrygende.