38981:
sv: sv: Og røgen forsvandt (26-10-2006 08:40:04) (svar på
38975)
Kim Brännfält #7427, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 217.152.247.77)
Hej Thomas.
Som Niels helt korrekt gør opmærksom på, er dette en opfølgning på en tidligere tråd.
Jeg forstår dog godt forvirringen over, at så lille arbejde skulle kunne løse et så tilsyneladende omfattende problem, for også jeg nægtede i første omgang at tro på, at et så lille misforhold skulle resultere i så megen røg.
Faktum er dog, at udskiftning af kablet samt sikring af tilpas frigang (cirka en halv centimeters frigang ved kablet)gjorde udslaget.
Min tilgang til den lille rø og rå er blevet til på basis af de fejl som den bette har bedt mig rette og de råd jeg har modtaget i dette forum. Mine evner ud i det motormekaniske ligger derfor et sted mellem ikke eksisterende og "dette er en bolt og dette er en skrue".
Tilgiv mig derfor den mangelfulde pædagogik i følgende videre forklaring.
Som sagt fjernde jeg som det første det gamle kabel, konstarede at længden på det syntes lig det nye og indsatte herefter dette. Herefter konstaterede jeg med støtte i Steen Andersens udsagn, at der manglede frigang i det nye kabel, det stod simpelthen spændt helt op. For at kunne finde den halve centimeter løsnede jeg den lille indgående arm (med "indgående" menes her "fra torpedoen ind i motorrummet")som udgår fra den "stang" der går langs torpedoens øverste del og som i bilens venstre side (set fra førerpladsen) tilsvarende er udstyret med en lille indgående arm der har fat i stangen til luftreguleringen.
Disse små indgående arme er fastgjort med bolte og møtrikker og lader sig dermed løsne for ændring af placering både i den lange stangs længderetning og rundt om stangens egen akse. Jeg ved ikke om du kan se billedet for dig, men når gaspedalen aktiveres roterer den langsgående lange stang om egen akse og den får derved (blandt andet) de 2 indgående arme til at aktivere henholdsvis lufindtag og gaskabel. Og hvis gaskablet sidder stramt, men der modsat er slup i stangen til luftindtaget, vil der blive trukket masser af diesel ind, men ingen tilsvarende luft, grundet den manglende aktivering af luftindtaget. Logisk nok giver dette en fed blandning, men at det skulle udtrykke sig i så tydelige vendninger, ja det lå uden for min fantasi og forstand.
Om dette svarer til det problem du slås med ved jeg ikke, for også min lille rø og rå ryger, ved kraftig og pludselig gasgivning (sort) og ved lange bakker med stigninger der hindrer bilen i at forøge hstigheden og dermed sætter den under vedvarende beslastning (også sort). Men det har den gjort i hele min ejertid. Ved ligeudkørsel og ned ad bakke er røgen enten ikke tilstede eller minimal. Så der er lidt "Convoy" over den lille, når det går voldsomt til og sikkert også mere end en synsmand med hang til nyere biler vil sætte pris på.
Men beskriv dine symptomer for dette forum og jeg er sikker på, at du vil finde inspiration og rådgivning i den absolutte topklasse. Jeg gjorde og jeg fik i spandevis.
Endnu engang tak til jer alle.
Hilsen Kim og den lille rø og rå.