98123:
sv: sv: sv: sv: Land Rover uden firehjulstræk!?!?!?!? (14-05-2010 16:33:32) (svar på
98121)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 87.59.174.38)
Niels Erik, det var dog pokkers til sortsyn, du lægger for dagen.
Op med humøret, solen skinner på Land Rover som tilforn.
Phil Popham, det er ham som styrer LR i dag, har ikke sagt, at LR fremover skal være 2WD, så langt fra. Han har understreget, at LR fastholder selskabets ”core business“, som er 4WD-modeller, men at man samtidig er på det rene med, at der skal mere til for at overleve.
(Hvor mange af DLRK's medlemmer er det lige, som har købt en fabriksny LR inden for det seneste år eller for den sags skyld fem eller 10 år? Nej, vel!)
Altså må man i Gaydon se den brutale virkelighed i øjnene og rette ind efter, hvad det er forbrugerne foretrækker/vil og kan betale.
Derfor udbygges modelprogrammet, så forbrugerne får mulighed for at vælge en 2WD, hvis deres ønske er en LR udelukkende til on-road uagtet at somme vil skule til dem som efter en provinsluderkarl, der har vundet i varelotteriet og brugt gevinsten på en look alike.
Forresten er 2WD ikke det eneste, som selskabet har i støbeskeen. Udviklingsafdelingen arbejder også med hybridmodeller og plug-in versioner af samme med motorer til såvel benzin, diesel og biobrændsel samt modeller drevet med brændselsceller.
I øvrigt går der vel ikke noget af glansen, fordi LR har en model, som ikke kan klare Darien Gap, når blot de stadig udvikler, producerer og udbyder modeller som kan den lille øvelse - hvor relevant eller ofte den end måtte forekomme.
I øvrigt er der indetil videre ikke tale en model med den grønne oval, som får 2WD, men en Range Rover og angiveligt UDEN LR-oval.
Med andre ord: Land Rover is still going strong!
Vaya con dios amigo
Morten - med afvæbnende smil