sv: Imprægnering af Gimle tagtelt (28-06-2011 22:56:07)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn
I forbindelse med region Fyns tur til Sennan i Sverige i Kristi Himmelfartsferien måtte det gamle Gimle tages frem igen efter ikke at have været i brug i en hel del år. Teltet var blevet lidt skimlet og lugtede muggent, så beslutningen blev taget: teltet skal vaskes! Det blev taget af bøjlerne og Odenses største møntvaskindustrimaskine blev betroet opgaven; det gik fint, og teltet blev hængt til tørre i carporten og efterfølgende monteret igen (det havde nok været bedre at montere det INDEN det tørrede, men så kloge var vi så først bagefter...). Derpå blev der ellers brugt FABSIL i rå mængder. Problem: stadset skal smøres på i tørvejr, og det må ikke blive vådt, før det er tørt, hvis du forstår, hvad jeg mener... Stadset stinker infamt, og det er garanteret sundhedsskadeligt af H.. til, men det virker! Der var tæt telt i Sverige.
NB!: Hvis du overvejer at vaske det inden behandling, bør du nok lige sikre dig, at stoffet ikke er blevet alt for mørt, for så overlever det muligvis ikke vasketuren.
Held og lykke med teltet
Jørgen Lundrup