Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: ø44,5 Rør som skal bukkes. (17-12-2011 21:20:55)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl
Hvis du ikke lige ved hvor du ellers skal gå hen, så er det ret simpelt, men lidt tidskrævende at bukke dem selv.
Alle rør der ikke er hærdede, kan bukkes uden de mister styrke ved opvarmning.

Det eneste der skal til er en skabelon og en esse.
Skabelonen kan du lave ved at skære noget spånplade eller lignede til i den indvendige facon røret skal have og lægge en tynd strimmel jernplade på, så det ikke svides. Et par strimler pallebånd side om side, stiftet på pladerne, burde være brede nok til dit projekt.

Man skal så taget et stykke rør der er lidt længere end den endelige dimension og proppe af i den ene ende ned en metalplade svejst på. Fylde røret med tørt sand. Og vi snakker tørt som i tørret i en gryde natten over i mors ovn på 160 grader!
Sandet tampes god ned i røret der fyldes helt op til kanten og skrabes glat af. Der svejses en plade på som prop her. Og dit rør er klar til bukning.

Har du ikke et gas&ilt sæt, så varmer man bare op i en esse med grillkul (ikke briketter), det er nemt at sætte nogen gamle (tørre) mursten sammen så der kan varmes over hele området der skal bukkes.
For at blæse i det, lægger man et ½" rør med 6mm huller, 1 pr. tomme langs den ene side i bunden af essen. Nu kan man opvarme så lange stykker som man laver essen lang til. Der kan blæses i røret med en støvsuger, aflagt emhætte eller kompressor...

Optændingen er simpel med 20 liter æter og et traktordæk. Har man ikke lige det, kan en portion optændt kul fra en grillstarter drysses i essen først og friske kul over. De friske tænder på få sekunder når man blæser i dem.

Når dit rør er godt rødglødende snupper man det og det bukkes let over skabelonen. Står man alene med det, kan man lave beslag, f.eks. et U-bånd over den ene ende med en bolt igennem spånpladen, hvor det varme rør lige kan stikke ind, så det er nemt at trække enden ned til skabelonen.
Man kan også lave et hul på et strategisk sted så en klemmetang, kan sættes over røret og ind i hullet i pladen og hjælpe med til at holde på den måde. Men skal bare være forsigtig med ikke at spænde for hårdt, så der bliver mærker i røret.

På denne måde kan man bukke selv større tredimensionelle rør uden problemer. Man skal bare varme et buk ad gangen og planlægge sine buk inden man står med 800 grader varme rør i hånden og klør sig i nakken.
Et rør er ikke "spildt" hvis bukket f.eks. ikke bliver stramt nok i første hug. Der kan varmes igen et par gange uden røret ødelægges. Men det bedste er selvfølgeligt at sarte med et prøvestykke, der kan kasseres bagefter.

Det lyder omfattende, men er det faktisk ikke. Det er næsten gratis og når man bliver lidt øvet, kan man have skiver i forskellige diametre til at bukke over.
Bukningerne bliver i en kvalitet på linje med de bedste "dorn-bukkere".


Hilsen
Jens
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bladfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.