Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: Nybegynder, råd og vejledning efterlyses! (17-07-2006 09:58:13)
Mikkel Pærremand Gregersen
Hej Ronnie,

Jeg kan med det samme afsløre, at du ikke kan få en Land Rover der giver positive svar på dine seks spørgsmål...

MEN, hvis du vil have en Land-Rover alligevel, hvilket vi alle herinde sikkert godt kan forstå du vil, det er jo den eneste rigtige 4x4 der findes, så start med, at tage ud til et af klubbens arrangementer.

Så kan du høre for og imod, og lige så vigtigt, få nogle prøveture i noget forskelligt. Fx. ville jeg jo utroligt gerne have haft en 90" engang, men da jeg er 190 og har lange ben, så kan jeg ganske enkelt ikke sidde bag rattet i mere end 20 minutter af gangen. Da jeg fandt ud af det, så fandt jeg samtidigt også ud af, at komforten på motorvejen med 130 km/t (hvilket nogle LR rent faktisk kan køre!) var...ikke som forventet.

Derfor købte jeg en Range Rover, den havde kørt et astronomisk antal km, men var lige hvad jeg kunne bruge. Så da jeg havde fået min LR købt, så gik den så lidt i stykker i ny og næ. Det var ikke så billigt, men jeg overlevede og fik mange gode hjælpende tips fra medlemmer her i klubben. Men det værste var faktisk, når regningen til forsikringsselskabet skulle betales. Det er det stadigvæk den dag i dag, til trods for, at jeg har en Freelander, er fyldt 26 og aldrig har lavet en skade. Desværre bor jeg midt i Århus, er ikke elitebilist endnu, da man skal have kørt mellem 3-5 år i eget navn - jeg har så et enkelt eller mere tilgode i eget navn.

Konklusionen på den her lange smøre er, at hvis du finder en billig bil, er der nok reparationer der skal udføres og diesel/benzinøkonomien er dårlig. Finder du en nyere/dyrere bil, så er der måske færre reparationer der skal udføres, men måske højere(straf)afgift og forsikring - og stadigvæk dårlig diesel/benzinøkonomi.

Men hvis du vil have en rigtig bil, der er født med et eventyr inde i sig - det er alle Land Rovere nemlig, så spar et andet sted, invester i bilen og tag det sure med det søde. Når man først har sin Land Rover i garagen, så vil man ikke af med den igen for noget i verden.
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "gaskabel"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.