sv: sv: sv: sv: sv: Lidt mere motor kraft til din Land Rover (22-12-2006 21:46:10)
Anders Lindberg Madsen #7561, reg. øsj
Bliv vegetar! ;-))
Chiptuning er ikke nogen tryllestav der blot gør alt bedre. Som alt muligt andet er den elektroniske indstilling af bilen en balance mellem en række parametre - effekt, forurening, brændstofforbrug, holdbarhed, etc. Når man udskifter chip/software i bilen, ændrer man på den indstilling som fabrikken har leveret. Noget kan blive bedre, men der er altid en bagside - altså noget som bliver ringere. Hvis det er forureningen, så er det primært et spørgsmål om ens moral. Brændstofforbruget et spørgsmål om pengepungen, men hvis det går ud over holdbarheden så kan man altså få sig en alvorlig overraskelse når kraftværket står af i en sky af røg.
Der er en grund til at fabrikken leverer bilerne med en bestemt indstilling, så overvej nøje hvilken risiko du er parat til at tage med din motor. Og det gælder i og for sig enhver ændring - knaster, manifolder, udstødning, chip, osv. Hvis du gerne vil beholde din bil længe (eller kunne sælge den med god samvittighed) så lad være med at "pille" for meget ved den. Så er du sikker på at "holde dig på midten af vejen". Langt de fleste ting - som f.eks. PCer, biler, telefoner, hårde hvidevarer, etc. - fungerer mest stabilt hvis man lader dem køre som fabrikken har indstillet dem.
På den anden side - hvis du er klar over risikoen og ønsker at lege med bilen (og det er vi jo mange der gør;-), så go ahead og eksperimenter. Det er kun loven, din moral og din pengepung som begrænser dig. Men lad være med at kaste dig ukritisk ud i en opgradering.