Land Rover Forum

Svar på indlægget:

sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Tsk-tsk-tsk (11-12-2007 21:23:48)
Lars Kiærulf #7877, reg. nsj
Problemet er jo at den såkaldte miljødebat er efterhånden ret ensidig og irationel.

4) Jo, for det enkelte køretøj bidrager i høj grad med tilførelse af diverse mere eller mindre miljøskadelige stoffer ud over den periode den kører på egne fire hjul. Der skal en betragtelig del energi og forskellige stoffer til at producere en bil. Disse skal udvindes, transporteres og bearbejdes før end de kan samles til en bil. I bilens levetid bliver der brugt et antal reservedele og vædsker der også bør indgå i et miljøregnskab for en bil. Og sidst men ikke mindst skal der bruges en hel del ressourcer på at splitte bilen ad og gøre de ting der er genanvendelige brugbare. Som debatten kører i øjeblikket er det eneste der fokuseres på er her-og-nu belasningen. Hvis man skal have et reelt billede af en bils miljøbelastning skal der kigges på hele bilens cyklus - fra vugge til grav. Det skal så sammenlignes med at man måske ville have været nødt til at købe f.eks. 3 nye jeeps eller LandCruisers i den samme periode som en Land Rover kan holde (tænkt eksempel). Uden at jeg har studeret den amerikanske test der blev linket til for nogle uger siden her på forum, så tror jeg måske det er det amerikanerne er gået ind og kigget på, hvor de mange såkaldte miljøforkæmpere kun kigger på her-og-nu forbruget.

5) Jeg tolker dette punkt som et forsøg på at argumentere for at det ikke er Land Rovers bil park man først og fremmest bør kigge på. Vi bør faktisk lytte lidt til hvad f.eks. Bjørn Lomborg siger: "Sæt ind der hvor det bedst kan betale sig". Lige nu foregår miljøspørgsmålet mere som en heksejagt på en mindre betydelig synder. Der er mange andre områder man ville have større udbytte af gøre noget på. Uden at jeg vil hænges op på det mener jeg der er lavet en opgørelse over at den danske bilpark "kun" står for 10% af CO2 udledningen. Hvis man med et optimistisk skøn kunne nedbringe det med 30% vil vi ryge ned på noget der ligner 7% i her-og-nu forbruget. Der er så ikke medregnet hvad det vil koste miljømæssigt at producere nye og skrotte de gamle biler.

Næh, tænk en gang på hvem der faktisk udleder mest CO2 m.m. En af de helt store syndere hvad angår CO2 udledning er kraftværkerne. Hvis man i stedet kanaliserede alt den energi og fokus der er på bilismen, og deres relativt lille mulighed for besparelse på miljøregnskabet, over på at få gjort brug af mere permenente energikilder som f.eks. atom-, vind-, bølge- og solenergi (både varme og el), bare for at nævne et par stykker, så tror jeg det vil batte mere for den samme indsats både økonomisk og arbejdsmæssigt end hvad det vil for at få konverteret en række biler.
Tag f.eks. solen: Den indstråler optil omkring 1,2 kW/m^2 (i flg. målinger fra Risø) midt på dagen hen over sommeren. Hvorfor bruger man ikke de ufattelig mange kvadratmeter tage der er i Danmark og benytter solceller i stedet for tegltage. solceller til el-produktion er ganske vist ikke så effektive endnu. Et af problemerne er varmen der bliver afsat i panelet. Hvorfor ikke vandkøle panelet og bruge det opvarmede vand i husholdningen tilsvarende det man gør idag i solfangere til opvarmning? Det vil øge effektiviteten betragteligt på dem. Og med et passende energilager vil jeg våge at påstå at vi kan få rigeligt energi den vej igennem til at dække behovet - også til transporten.

Brug resourcerne fra heksejagten på bilisterne til at få udviklet og gennemtænkt en fornuftig vej til at producere energi og lagre den. Hvis alle de mange mennersker der står på tærene af hinanden for at overbyde hinanden i indskrækningen af bilismen brugte deres resourcer istedet på udvikling af alternative energikilder, ville vi nå meget længere på kortere tid.

- Lars, der nu vil lukke ørene over for miljødebatten og sætte sig ud i sin svinende Disco II TD5
Du skal være logget ind for at kunne vedlægge billeder.
Indtast første bogstav i ordet "bagfjeder"
Retningslinier for indlæg i Land Rover Forum #07, 22. september 2014
  • Rover Forum er et forum for Dansk Land Rover Klub og andre Land Rover-interesserede der søger hjælp og vejledning i alle tænkelige forhold, der vedrører det at have en Land Rover.
  • Brug Rover Forum til at få svar på dine spørgsmål - eller hjælp andre til at få svar på deres.
  • Brug ikke Rover Forum til "snik-snak". Rover Forum er ikke en chat.
  • Hold en sober tone!
  • Tal pænt i god tone med respekt for andre.
  • Brug skrift-sprog - ikke tale-sprog (fyld ikke dit indlæg op med smileys, sms-forkortelser, o.lign.)
  • Skriv ikke hele dit indlæg med STORE BOGSTAVER. Så lyder det som om du råber.
  • Personlige angreb, ukvemsord og tilsvininger accepteres ikke.
  • Hold tråden/emnet. Når du svarer på indlæg, så hold dig til det aktuelle emne/spørgsmål. Start en ny tråd, hvis du har kommentarer som ikke relaterer sig til det oprindelige emne.
  • Enhver form for forsøg på køb/salg/bytte accepteres ikke i Rover Forum - brug istedet Rover Børsen eller kontakt folk direkte.
  • Indlæg oprettet i falsk navn accepteres ikke.
  • Indlæg der overtræder eller opfordrer til overtrædelse af gældende dansk lov accepteres ikke.
  • Indlæg der indeholder links til download af ulovligt materiale accepteres ikke.
  • Indlæg kan af en administrator blive flyttet til andre emner, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  • Indlæg kan af en administrator blive markeret som "Kun for medlemmer".
Indlæg i Rover Forum der ikke overholder ovenstående retningslinier vil uden varsel og advisering blive slettet af en af Rover Forums administratorer.