sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Køre terræn tæt på KBH? (30-09-2009 10:12:48)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn
Hmm det virker som vi har været her før. :-) Jeg må som sædvanlig give Søren Rasmussen ret. Jeg forstår ikke helt den der holdning med at man ser sig selv som den sidste frie mand på Sjælland og at embedsmænd og politikkere er sat ind af en højere magt udelukkende med det formål at fravriste en den sidste rest af selvbestemmelse og frihed. Det var middelalderen.
For nu at skære det ud i pap:
Det er muligt at det er embedsmændene der forvalter loven. Men loven er skrevet af politikkere. De er valgt af et flertal af befolkningen. Politikkerne vil gerne genvælges så de skriver de love de tror flertallet gerne vil have. De love må embedsmændene så forvalte. Politikkerne lytter til dem der råber højest, fordi de tror at det er de fleste. Her er det at vi alle er frie til at råbe politikkerne og ikke mindst folkestemningen op. Det er det der er vores grundlovssikrede frihed. Frihed til at tænke tale tro!
Verner fortæller jo ikke om herskersyge, men om slendrian, rod og dårlig ledelse. Det finder man allevegne, desværre. Også i det private. F.eks tog det mig et år at få en ny køkkenlåge sat op. I det offentlige bliver ikke bliver nemmere af at vi har nogen populistiske politikkere der laver loven om og kommer med nye love der modsiger allerede eksisterende love hvergang en sag opstår i Ekstra-bladet. For politikkerne vil jo blot følge folkestemningen.
Kort sagt drop den misforståede opfattelse af at være en forfulgt uskyldighed og råb folkestemningen og politikkerne op. Det er der adressen er og det er det der flytter noget. Og det er her at DLRK som interesseorganisation burde være med til at skubbe til stemningen og få åbnet steder som Verners mark, og her burde Søren og undertegnede og andre, der har juridsk og offentlig indsigt måske være med til at yde en klubkammeratlig indsats. For vi er altså oppe imod nogen stærke interesseorganisationer der ser det som sin hellige pligt at værne om naturen. Måske vi skulle tage kampen op istedet for bare at sidde og føle sig som en selvejerbonde der er blevet tvunget i fæste.
Med sædvanlig venlig Land Rover hilsen
Niels