tilbage

Land Rover Forum  

Index
92594: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (18-01-2010 22:42:01)
John Bartram #8043, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.60.23.149)
Er der nogle andre Disco ejere der har oplevet følgende:

min diesel computer går på nødprogram (check engine lampen lyser) ved lave omdrejninger når speederen holdes konstant, og det virker som om dieselpumpen sætter ud.

Når jeg udlæser data får jeg en fejlmeddelse at der er fejlimpuls fra potentiometeret. Hvis jeg sletter fejl meddelserne så kører den perfekt i 4 til 5 dage, så kommer problemet igen. Hvis jeg for eksempel tager batteriet fra og tager stikket ud af diesel computeren i ca 20 minutter, har det samme effekt.

Hvad gør en klog mand ? bestiller et nyt potentiometer (der sidder svært tilgængelig oven over speederpedalen) for ca 9.000 kr i england små 15.000 i dk. og satser helt vildt at det er det, eller hvad ?

det er en udfordring der er frustrerende og kan få mit ellers rolige sind i kog
Index
92616: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (19-01-2010 14:05:51) (svar på 92594)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 93.165.152.91)
Ja, jeg kender det. Jeg HAR skiftet potentiometeret, og det hjalp lige fedt efter få uger. Når du slipper speederen, sidder der en lille kontakt inde i potentiometeret, som skal fortælle computeren, at du har sluppet gaspedalen. Det kan den åbentbart ikke registrere bare med sin almindelige potentiometermåling. Der er "prel" i kontakten så når kontakten slipper fra stopposition, sætter motorstyringen ud = sætter motoren i tomgang. Typisk ved marchhastighed omkring 80km/t.

Min hjemmeopfundne "bugfix", som nu har kørt i 3 år, er følgende:
1) Find speederpotentiometerstikket i motorrummet (4-polet stik bagerst til venstre lige bag bremseforstærkeren).
2) Pil den grå ledning ud af stikket fra potentiometeret (jeg er næsten helt sikker på at det er den grå, men kikker lige efter i aften). Den grå ledning er tomgangskontakten fra potentiometeret. Husk at isolere ledningen fra, så den ikke kan røre stel.
Når dette er gjort, vil "Check engine" lyse, når potentiometeret er i tomgang, men motoren vil køre fuldstændigt normalt og uden andre problemer. Hvis du er træt af at lampen lyser, har jeg gjort følgende:
Evt. 3) Bor en "tomgangsjusteringsskrue" i ved speederpedalen, så man lige kan skrue tomgangen lidt op. Eneste problem ved løsning er, at bilen en sjælden gang imellem går lidt højt i tomgang.

jeg har søgt og ledt, men har ikke fundet andre ideer til hvorfor dette sker. Jeg har heller ikke fundet andre, som har problemet, så det er da rigtigt dejligt at høre, at der er ihvertfald een mere, som også roder med problemet.

Jeg har overvejet at genetablere den grå ledning og sætte en ekstern kontakt på potentiometeret, men det er jeg ikke nået til endnu. Skulle jeg lave den løsning, skal jeg nok give dig besked.
Index
92631: sv: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (19-01-2010 17:45:35) (svar på 92616)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 78.156.126.187)
Grå ledning (på siden imod potentiometeret) tages ud.
Index
92632: sv: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (19-01-2010 17:47:20) (svar på 92616)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 78.156.126.187)
Trin 3) i min beskrivelse ovenfor.
Index
92733: sv: sv: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (21-01-2010 21:09:21) (svar på 92632)
John Bartram #8043, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.60.23.149)
HejThomas,

jeg bøjer mig i støvet for din umådelige vished, DET VIRKER, jeg er en glad mand.

1000 tak for hjælpen
Index
92753: sv: sv: sv: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (22-01-2010 08:26:36) (svar på 92733)
Thomas Holm Krogh #3251, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 217.198.210.62)
Det er jeg glad for at høre. Jeg fik selv mine første grå hår, da jeg skulle løse problemet. Sammen med Jan fra Sjelle Auto målte vi og gjorde ved, og først da jeg fik oscilloscop på, fik jeg ideen til hvad der kunne gøres for at løse problemet. Så det var da dejligt at andre også kan bruge det...
Index
92641: sv: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (19-01-2010 21:03:41) (svar på 92616)
John Bartram #8043, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 87.60.23.149)
Verdensklasse.....

jeg har prøvet alt andet, så det skal prøves imorgen, jeg vender tilbage så snart jeg har prøvet det.

1000 tak for tippet.

Index
101352: sv: sv: sv: Vrøvl med diesel elektronikken i en Discovery 300TDI aut. fra 98 (01-09-2010 11:56:26) (svar på 92641)
Lars Engelund #1028, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.139.214)
Jeg har studeret denne tråd grundigt, det er som at læse min egen lidelseshistorie, har løst problemet efter Thomas`recept og det virker. Har prøvet udskiftning af luftmasseføler og pedalpotmeter, brugte dele, men det virkede kun kortvarigt.
Lars