tilbage

Land Rover Forum  

Index
104956: Stramning for genopbygning (17-11-2010 15:33:28)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
De har travlt på det politiske parnas med at finde nye metoder til at lænse bilisternes lommer for skattekroner.
Her er det seneste påhit, som vil gøre det dyrere at skade biler så meget, at de er ender på den gale side af grænsen for genopbygning og dømmes til ”skrotpræmiering“.
Til orientering, se uddrag af lovforslaget nedenfor.
Mvh. Morten

2.3. Færdselsskadede køretøjer
Når en bil bliver skadet ved et færdselsuheld, skal den enten repareres eller skrottes og erstattes af en anden bil. Som følge af registreringsafgiften vil det ofte bedre kunne betale sig at udbedre skaderne på bilen frem for at anskaffe sig en anden bil, selv om dette ikke er samfundsøkonomisk rentabelt.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er på den baggrund enige om at stramme reglerne for registreringsafgift af færdselsskadede biler med henblik på at begrænse omfanget af reparationer, der alene foretages af afgiftsmæssige hensyn. Fremover skal der betales registreringsafgift, når udgiften til udbedring af skaden udgør mere end 65 pct. af bilens værdi før skaden mod tidligere 75 pct.
Forligspartierne er samtidig enige om, at forsikringsselskaberne skal give bilejerne tilbud om kontant erstatning som alternativ til reparation, hvis udgiften hertil udgør mere end 55 pct. af bilens værdi før skaden mod tidligere 65 pct. Desuden forøges bagatelgrænsen for ordningen fra de nuværende 15.000 kr. til 25.000 kr.


3.3. Færdselsskadede køretøjer
3.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal der betales registreringsafgift på ny, hvis en personbil eller motorcykel har været udsat for en færdselsskade, der er så omfattende, at omkostningerne ved genopbygning overstiger 75 pct. af bilens eller motorcyklens genanskaffelsespris.
For at undgå at tilskynde til at undervurdere skadens omfang eller overvurdere køretøjets handelsværdi, er der endvidere indsat en regel om, at hvis en personbil eller motorcykel er trafikskadet for mere end 65 pct. af handelsværdien, skal forsikringstageren tilbydes kontant erstatning.
Endvidere gælder der en bagatelgrænse, der indebærer, at reparationer under 15.000 kr. aldrig kan udløse ny registreringsafgift på 15.000 kr.
3.3.2. Forslagets baggrund
I gennemsnit udgør registreringsafgiften omkring 55 pct. af købsprisen for almindelige personbiler og motorcykler. I mange tilfælde vil det derfor kunne betale sig at reparere en bil eller motorcykel, der er færdselsskadet for et beløb, der overstiger dens egentlige værdi (dvs. de ca. 45 pct., der ikke er afgift).
Umiddelbart ser det ud til at give mening at genopbygge en bil eller motorcykel, der har en værdi på f.eks. 100.000 kr. og er skadet for 70.000 kr. Besparelsen på 30.000 kr. skyldes imidlertid den danske registreringsafgift. I nabolande uden registreringsafgift vil en bil, der med hensyn til kørte kilometer, årgang mv. svarer til den genopbyggede bil, kunne købes for måske 45.000 kr. (100.000 kr. ekskl. registreringsafgift). Ved at undlade genopbygning kan samfundet spare 25.000 kr. – nemlig forskellen mellem omkostningen til genopbygning og prisen for den tilsvarende bil ekskl. afgift.
Skattekommissionen foreslog at stramme op på reglerne om færdselsskadede biler ved at nedsætte grænserne fra 75 hhv. 65 pct. af bilens værdi til 65 hhv. 55 pct. af bilens værdi. Derved nærmer grænserne for genopbygning sig i højere grad bilernes gennemsnitlige værdi uden afgift, og incitamentet til at reparere biler alene af afgiftsmæssige hensyn reduceres. Forslaget indebærer en samfundsøkonomisk gevinst ved at afskære genopbygning af biler, hvor reparationsomkostningerne overstiger bilens værdi ekskl. afgift.
Der er dog stor spredning på, hvor stor en andel af bilens værdi der udgøres af registreringsafgift. Det skyldes blandt andet nedslag i registreringsafgiften for god energieffektivitet og fradrag for miljø- og sikkerhedsfremmende udstyr. Desuden sælges der flere små billige biler, der alene belastes med den laveste marginale sats i registreringsafgiften. For nogle biler kan det derfor give et samfundsøkonomisk tab, at reglerne om fornyet betaling af registreringsafgift strammes, fordi stramningen medfører, at en del samfundsøkonomisk fordelagtige reparationer udelades (dvs. at mindre biler, som egentlig burde være repareret, i stedet skrottes og erstattes af nye biler).
For at bidrage til at sikre at en stramning af reglerne ikke giver anledning til samfundsøkonomiske tab ved skader på de billigere, brændstoføkonomiske biler, foreslog Skattekommissionen at kombinere stramningen med en forøgelse af bagatelgrænsen fra de nuværende 15.000 kr. til 25.000 kr. Forhøjelsen af bagatelgrænsen kan også ses i lyset af, at prisen på reparationer er steget de seneste 10 år, mens bagatelgrænsen har været uændret.
3.3.3. Forslagets indhold
3.3.3.1. Reparationsgrænsen
Det foreslås at sænke reparationsgrænsen fra 75 pct. til 65 pct. af bilens værdi før skaden, således at færdselsskadede biler kan repareres for dette beløb, uden at det udløser ny registreringsafgift.
3.3.3.2. Bagatelgrænsen
Det foreslås at hæve bagatelgrænsen med 10.000 kr. fra 15.000 kr. til 25.000 kr., således at reparation under dette beløb aldrig kan udløse ny registreringsafgift.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den umiddelbare virkning for indkomståret 2011 af de tre tiltag: 1) Øget afgift af varmeproduktion fra kraftvarme, 2) Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser samt 3) Registreringsafgift på færdselsskadede biler udgør i alt 45 mio. kr., jf. tabel 1.
Index
104960: sv: Stramning for genopbygning (17-11-2010 17:04:58) (svar på 104956)
Jens Bollerup #5492, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 78.157.107.155)
? + pladesmedens,mekanikerens og pladesmedens skat ? + mekanikerens, pladesmedens og malerens understøttelse ? + ekstra valutatab til udlandet, 2 + 2 er stadigt 5 iblandt landets yperste kvinder og mænd. Men det er sikkert godt for samfundet, husk det koster minimum energi svarende til at køre 150 000 km at fremstille en ny bil, der så begynder at spare energi !!!
Index
104963: sv: sv: Stramning for genopbygning (17-11-2010 17:49:25) (svar på 104960)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 194.239.76.58)
Jae, jeg synes heller ikke lige det giver mening, ud over altså at flere biler erklæres "totalskadede" og derved importeres der flere biler der skal fortoldes og beskattes. En snedig måde at hive flere skattekroner hjem. Suk!

Mvh niels
Index
104971: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (17-11-2010 21:25:36) (svar på 104963)
Gert Post Andersen #7310, reg. njyl (medlem) (ip-adr: 94.18.63.108)
Næ der er ikke mange arbejdspladser i dette udspil. For foretningen danmark, kan jeg ikke se at der er bedre at importere en ny bil, frem for at genopbygge.
Hanna
Index
105166: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 09:22:53) (svar på 104956)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
Men der findes stoute folk, som stritter imod.
Se link: http://m.berlingske.dk/touch/article.pml?guid=9720233
Måske er Marion stærkere end Pia, da hun - Marion - kan se de grimme konsekvenser af lovforslaget.
Watch out!
Og god snedag til alle
Morten #6034
Index
105167: sv: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 09:48:36) (svar på 105166)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Man har jo lov at håbe. Jeg frygter bare at hun bliver sat på plads. Hun er jo en "nobody" og oven i købet "inhabil" da hun ejer et autoværksted. Jeg er bange for at der ikke er mange ud over bilentusiaster som os som spekulerer over denne lov. Og forventningen om øget indtægter i form af import og reg.afgifter er regnet ind i budgetet og den menige forbruger er ligeglad. Eller endnu værre, han tror han nemmere får en ny "Skramdeo" når han kvaser den han har.

Men man har jo lov at håbe at Marion kan trænge igennem, selvom den, for tiden ophedede, politiske debat lader til at handle om helt andre ting, og som det næppe sømmer sig at diskutere i dette forum, da jeg er sikker på at vi er lige så forskellige her, som ude i resten af samfundet, altså bortset fra vores føleser for biler, -rigtige biler! :)

Mvh Niels
Index
105169: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 12:06:18) (svar på 105167)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
Om Marion Pedersen er inhabil kan vel diskuteres.
Hun har bare nok et mere realistisk og nært forhold til virkeligheden, end andre på Borgen.
Ifølge udtalelser, som hun citeres for denne tirsdag morgen, er hun ikke sindet til at give sin stemme til finansloven uden at få noget igen.
At det berører hende og gemalens daglige udkomme mere end andre, er vel den bedste garanti for, at hun ikke bare løber med.
Venstres lokalformand har desuden erkendt, at partitoppen måske har haft for travlt og handlet uden at få baglandet med på ideerne.
Nå, vi får se om hun står fast eller viger for gruppepresset uden gevinst.

Cheers
Morten - som også kører i en RIGTIG bil
Index
105172: sv: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 13:00:11) (svar på 105169)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Hej Morten

Bemærk "gåseøjnene" Min bemærkning om at hun er "inhabil" var ironisk. :) Det jeg mener er at hun måske vil blive opfattet som inhabil blandt mange. Har lige hørt 12-radioavisen. der havde de en ekpert inde og forklare at man som politikker gerne måtte forsvare egne interresser. Dette sammenholdt med at det også blev antydet at hun som ukendt politikker blot var ved at promovere sig selv, nu hun var tungen på vægtskålen, kunne godt få mig til at tro at hun vil blive overhørt og forbigået. Desværre. Men ligesom dig håber jeg på at hun ikke bare kender branchen indefra, men føler sig så afhængig af den, at hun sætter sit mandat ind på at forsvare sine personlige interresser.
For øvrigt vil hun i så fald blive den første venstre-politikker i lang tid, der tør stå ved sit ord, også i modvind, men det er en helt anden diskussion. :)

Mvh Niels
Index
105179: sv: sv: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 20:51:31) (svar på 105172)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Index
105181: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 21:58:30) (svar på 105179)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.104.131.163)
Godaften Niels
Deværre ja!
Jeg havde håbet på, at det kke i dette tilfælde ville gå som præsten prædikede.
Men som jeg læser mellem linierne, sidder hun stadig på krav om at få noget for sin stemme, hvad det så end kan blive til, når først er stemt for finansloven.
Jvfr. nedenstående citat.
Hilsen fra
Morten - smilende også i modgang
Index
105183: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (23-11-2010 21:59:32) (svar på 105181)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.104.131.163)
Og så var der lige citatet:

Det er virkelig hjerteblod for mig. Jeg er nødt til at være tro mod mig selv, og jeg vil gerne kunne se mig selv i spejlet om morgenen, sagde Marion Pedersen mandag.
Men i løbet af tirsdagen er Marion Pedersen kommet på andre tanker.
- I forbindelse med udmøntningen af finansloven har jeg haft en række spørgsmål til ændringerne af reparationsgrænser for trafikskadede biler. Der er fortsat spørgsmål, som jeg gerne vil have afklaret.
- Jeg vil dog gerne understrege, at jeg som resten af Venstres folketingsgruppe stemmer for den samlede finanslov, skriver Marion Pedersen tirsdag aften i en fælles pressemeddelelse med Venstres gruppeformand, Kristian Jensen ...


Index
105190: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (24-11-2010 10:52:45) (svar på 105179)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.7.30.16)
Men sådan er det vel med levebrødspolitikkere. Og nu skal hun jo skaffe flere penge til den private husholdning.

Afledt af dette, kan man så desværre også forvente en yderligere stigning af forsikringspræmierne for biler i al'mindelighed.

Mvh
Eddie
Index
105188: sv: sv: sv: Stramning for genopbygning (24-11-2010 09:23:45) (svar på 105167)
Paw Jensen #1270, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 212.130.197.178)
Hej Niels.

Du fik desværre ret :-(

kortlink.dk/8dad

1270
Paw