tilbage

Land Rover Forum  

Index
108586: Afmontering af bagskærm 88" (15-02-2011 22:33:09)
Lars Thinesen #8421, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.109.97.246)
Hej gæve LR-Folk. Jeg er indehaver af ikke en eller to, men rettere halvanden 88". Det er således at jeg skal bl.a. bruge venstre bagskærm fra den ene og donere til den anden. Efter lidt inspektion kan jeg se at noget er nittet, noget er boltet og noget er svejst. Mit spørgsmål er blot, hvordan afmonterer jeg den nemmest, så den også er nem at gen-montere. Jeg kan ikke forestille mig at jeg skal bore svejsningerne ud og nitte dem igen.. Kan se at overdelen af hjulkassen, i ladet, er svejst fast til skærmen så den skal jeg vel tage med. Men hvad med henne bagved bagsæderne, altså adskillensen. Hvor kan det her betale sig at slå til.

Med snehilsner

Lars
Index
108591: sv: Afmontering af bagskærm 88" (16-02-2011 01:52:20) (svar på 108586)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Det er ikke beregnet til at skille ad og det bliver hurtigt nogen kludder at få sammen igen.

Det er faktisk hurtigere at skifte hele bagkassen på én gang.
Hvis dem du har ikke er i tilfredstillende kvalitet så efterlys en god bagkasse her på Roverbørsen, det er ikke umuligt at finde en rimelig bagkasse til en 88".

Men hvis du absolut skal/vil have selve skærmen af så skal der bores i alle de "smeltesamlinger" der er rundt om på skærmen og monteres igen med lukkede popnitter.
Nede i kanten af ladet, mellem hjulkassen og ladbunden er en samling og henne på væggen ind til kabinen er der også en samling, så får du hele baghjørnet med også.

Så er det en fordel at skifte traverserne under ladet når du nu har det hele af alligevel.
For uanset hvilken løsning du vælger så tag hele bagkassen af, det er meget nemmere og så kan du med det samme give rammen en tur med stålbørsten på vinkelsliberen og få malet og rustbeskyttet.

Mvh
Kenneth Poulsen - 109" stw 1971
Index
108603: sv: sv: Afmontering af bagskærm 88" (16-02-2011 10:02:57) (svar på 108591)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Jae det er et stort arbejde. Jeg ville nok også efterlyse en god bagkasse og så skifte hele kassen. Det er relativt nemt, da den er boltet til chassiet.

Det andet kan som Kenneth beskriver lade sig gøre, og hvis man har tiden og håndelaget, så er det vel heller ikke af vejen. Men spørgsmålet er hvad den eksisterende kasse fejler. Hvis der bare er tale om buler, så kommer man jo langt med en hammer og glasfiberspartel.

Mvh Niels
Index
108608: sv: sv: sv: Afmontering af bagskærm 88" (16-02-2011 11:31:16) (svar på 108603)
Lars Thinesen #8421, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.108.173.131)
Ja, det anede mig at det ikke var helt ligetil. Jeg siger mange tak for svarene og sætter mig straks hen og udtænker en ny strategi for projektet. Overvejelserne angående at skifte skærmen skyldes primært en størrere bule, så måske får den endda bare lov til at forblive. Det er trods alt en ex mili, så man kan vel kalde det nostalgi at bevare bulen. Hvem ved ville historier der kan brygges ud fra det...
Index
108609: sv: sv: sv: sv: Afmontering af bagskærm 88" (16-02-2011 11:48:22) (svar på 108608)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Buler - en seriebil har ikke buler - det er patina - helt på linje med når de flotte kobbertage bliver grøne.

Mvh
Kenneth Poulsen - 109" stw 1971 med end del patina.
Index
108610: sv: sv: sv: sv: Afmontering af bagskærm 88" (16-02-2011 13:00:05) (svar på 108608)
Kristian Elof Sørensen #7086, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 79.142.224.157)
Buler i Land Rover alu rettes ud med varmepistol og opvaskemiddel.

Smør opvaskemidlet på bulen, varm forsigtigt området jævnt op med varmepistolen til opvaskemidlet tydeligt skifter karakter og farve. Hold så den temperatur i pladen konstant under arbejdet.

Den alu-legering Land Rover benytter kan bearbejdes indenfor et snævert temperaturspillerum. Indenfor det spillerum er alu-legeringen blød som smør og kan rettes op vha. et sæt opretter klodser eller andet der kan presse på pladen uden at lave nye skader.

Udfordringen består i at bliver alu-legeringen varmere end det snævre spillerum bliver den hård og u-bearbejdelig, akkurat som når den er koldere. Ved mindre buler varmer man op til indikatorvædsken indikerer korrekt temperatur, lægger varmekilden fra sig og skynder sig at rette op inden det køler af.

Ved større skader hvor man skal udføre et antal pres og slag for at rette op, må man holde hele området indenfor det bearbejdningsegnede temperatur område under hele processen. Det kræver håndelag, det er faktisk decideret svært.
Index
108611: sv: sv: sv: sv: sv: Afmontering af bagskærm 88" (16-02-2011 13:02:47) (svar på 108610)
Lars Thinesen #8421, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 2.108.173.131)
Se det var da noget af et råd - varmepistol og vaskemiddel. Men det lyder ganske spændende og tror da jeg vil prøve det af på den bil der alligevel skal "arkiveres". Men takker for alle inputs!