tilbage

Land Rover Forum  

Index
108882: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 12:20:56)
Stephen Mortensen #5565, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 94.145.240.118)
Hej derude

Har forstået, at homologering betyder, at et køretøj er fremstillet i et bestemt antal eksemplarer! Er det korrekt forstået?

Er en Discovery 1 Pick Up, som de blev solgt i DK i start 90'erne, så homologeret?

Håber nogle af mine alvidende klubkammerater vil oplyse mit sind og udvide mit vid.

På forhånd tak.

blink og vink
Stephen 'Monty' Mortensen
Index
108886: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 15:09:24) (svar på 108882)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Jeg tror der er større kompentencer hos www.dasu.dk en der måske kan findes her, lige i den sag.
Men ka'ske der alligevel skulle være en der ved noget så kommer vedkommende nok på banen.

Mvh
Kenneth Poulsen
Index
108888: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 15:48:44) (svar på 108882)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 188.178.9.166)
Du får en Wiki-forklaring på begrebet her:

Porsche 904, også kendt som Porsche Carrera GTS, er en bilmodel fra den tyske bilproducent Porsche. Denne model blev produceret mellem 1964 og 1965. 904 var oprindelig ment som en bil kun til brug i motorsport, men for at tilfredsstille reglen om homologering, som siger at et vist antal biler skal bygges til gadebrug, blev modellen også solgt i gadegodkendt stand. Modellens officielle navn var Porsche Carrera GTS, på grund af den samme navneproblematik som gjorde at også Porsche 901 måtte skifte navn til 911.
Index
108891: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 18:38:56) (svar på 108882)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 80.14.216.150)
Gode Monty

At en bil er homologeret betyder blot, at den er standardtypegodkendt, hvad enten den skal bruges til race eller som Disco I fragte hr. Mortensen fra punkt A til B.
Dog er der som PauSe er inde på i sportslig sammenhæng også tale minimumskrav til produktionen, f.eks. at der skal produceres et vist antal ens eksemplarer i 12 på hinanden følgende måneder for at opnå homologering.
Betegnelsen er afledt af ordet homogen, som er det modsatte af heterogen. Homogen betyder ensartet, f.eks. 5.000 biler - eller flere - der har samme sammensætning og egenskaber.
En homologeringsattest indeholder i motorsportssammenhæng alt, hvad der er af krav til bilen, og hvad der er tilladt at ændre. Er noget ikke udtrykkeligt nævnt som tilladt, er det i praksis forbudt.
På samme måde indeholder standardtypegodkendelsen for din Disco specifikationer om tekniske detaljer, f.eks. om bremsesystem og hjulstørrelse. Derfor kan tromlebremser ikke bare udskiftes med skivebremser, og 6x16 fælge kan ikke bare byttes ud med 20-tommer hjul.
Så ja, en Disco I pick-up fra primo 90'erne må være homologeret/typegodkendt.

Servus
Morten
Index
108893: sv: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 20:36:58) (svar på 108891)
Stephen Mortensen #5565, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 94.145.240.118)
Min gode herr Dam

Tak for de berigende ord ;-) Du svarede hvad jeg ønskede.

Nu forstår du måske hvad dælen Hr Mortensen vil med en Discovery 1 P.U. !

Glæder mig til vores kaffemik / snak om Superkarpata 2012. Her skal jeg også gerne uddybe ovenstående, selvom du har regnet det ud.

Din forevigt hengivne LR lidelsesfælle
'Monty' Mortensen
Index
108894: sv: sv: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 20:50:41) (svar på 108893)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.54.178.112)
Jeg er thedrikker og ved derfor ikke ret meget om kaffe, men hvad er kaffemik ?
Index
108895: sv: sv: sv: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 20:59:57) (svar på 108894)
Jens Eggertsen #8005, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 212.27.28.228)
Her kunne jeg komme med et flere timers foredrag fra de kolde lande smykket med flere anekdoter, MEN det kommer fra Grønland hvor man gik på kaffemik hos naboen eller et andet medlem af bygden.
Så kaffmik er et sladre besøg ved et bygdemedlem.
Kamikposten er et udløb af et kaffemik, men det er en anden hisorie.
MVH Jens e der skuer en djævelsk arbejdsuge forude
Index
108896: sv: sv: sv: sv: sv: Homologering af Disco 1 (27-02-2011 21:15:25) (svar på 108895)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 87.54.178.112)
Nårh, så må jeg ned til min nabo, han er færing og kommer fra en bygd, som han har malet så mange gange, at jeg næsten føler mig hjemme deroppe...
Index
108919: sv: sv: Homologering af Disco 1 (01-03-2011 08:35:13) (svar på 108891)
Stephen Mortensen #5565, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 94.145.240.118)
Ohøj Kaptajn Dam

Hvad gør de så med en QT Wildcat? Den er vel ikke, endnu, bygget i nok eksemplarer til at blive homologeret?

Går den så ind i anden klasse når de godkender racere i diverse løb rundt omkring?

Ved godt de fås i en gadeversion i U.K. Men det vel ikke det samme som at man kan få den indregistreret i DK? Selvom den opfylder krav til lygter, reflekser mv.

respektfulde hilsener
S. 'Monty' Mortensen
Index
108920: sv: sv: sv: Homologering af Disco 1 (01-03-2011 09:09:11) (svar på 108919)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Der er vel også klasser for prototyber? :) Formel-1 biler bliver jo heller ikke bygget i 250 eksemplarer.

Da vi var til Rover National i 2008, lærte vi at englænderen holder meget af "CCV"s" Cross-Country-Vehicles"
Det var specialbyggede mudder-ræsere, bygget efter et særligt reglement. Og inden hvert løb var der "scrutineering" altså inspektion om hvorvidt bilerne overholdt reglementet. Så vidt jeg husker var der, da det nu var et Land Rover stævne, bla. en regel om at alle komponenter ud over sikkerhedsudstyr som styrtbøjler m.m. skulle være fra Lode Lane, Solihull. Altså ikke noget med japsermotore eller andet gøjl. Men en Rover V8 på et stærkt modificeret serie1 chassis og med skruefjedre, den var go' nok.

Mvh Niels

Index
109043: sv: sv: sv: Homologering af Disco 1 (05-03-2011 20:05:32) (svar på 108919)
Morten Dam #6034, reg. nvsj (medlem) (ip-adr: 87.59.174.38)
Beklager det forsinkede svar.
Har været udenbys for at se på hullet ost, ædel humle, sofistikeret nektar samt attraktive og kulørte modeller ...
Nej, du ved sådan nogle på fire hjul!
På en af dem stod der Range Rover e-Range, på en anden med dørk i maritimt look stod Autobiography, mens der et par Evoque-modeller adskilte sig ved antallet af døre. Truppen var suppleret af en væg med en kombination af farver, som rækker ud over, hvad man normalt finder på en standardpalette.
Nå, men det var den der QT Wildcat.
Jeg ved ikke, om den er FIA-homologeret, men den opfylder utvivlsomt betingelserne for at kunne godkendes som prototype i T3-klassementet i Cross Country Rally og raids med tillægsregler, der eventuelt udvider FIA-reglerne.
Om bilen kan indregistreres i Danmark skal jeg ikke kunne sige, men det burde være muligt, hvis den fremstilles til typegodkendelse med en fabrikanterklæring og i øvrigt opfylder lovens krav til bremser, styretøj, signalapparater, miljøkrav etc.
Jeg vil også spørge om noget:
Er indkørslen suppleret med en Disco?
Skal vi snart have kaffemik?
Hilsen til dig og nådigfruen.

Morten, Dr. Mecapanica Autodidaktos