Jeg fik ny motor i min forrige vinter. Det var en Doktor Urban fandt frem af gemmerne i ukendt stand. Havde stået udenfor under en pressing i et par år, men var dog blevet turnet med et håndsving fra tid til anden.
Den satte vi op i prøvestanden, gav den lidt frisk olie og fire ny tændrør og et sæt nye platiner. Så gik den som en symaskine. Kopllingen fik lige en tur med excentersliperen, og en ny trykplade.
Den kører stadig som en symaskine, men der skal nok skiftes et par pakninger inden længe. De har det med at blive hårde når den står stille. Ærgrer mig lidt over at vi ikke skiftede bagerste pak-dåse da motoren alligevel var ude. Så havde jeg haft en bekymring mindre. Men den gamle holder endnu. Til gengæld sovser den lidt ved benzin-pumpen og ved ånderøret, og jeg er heller ikke for sikker på bundkarets pakning.
Viste sig efter et par måneder at den var blevet hovedrenoveret og at topstykket aldrig er blevet efterspændt. Den brændte i hvert fald toppakningen af mellem 2 og 3 cylinder. Så den blev skiftet, og i den forbindelse kunne vi se at den var blevet renoveret. Her mumlede den gode doktor noget om at jeg nok havde fået den for billigt. :) Men med en ny toppakning så var den klar igen, og den kører stadig som en drøm.
Altså lige bortset fra at et par af pakningerne nok trænger til at blie skiftet, men det er jo småting. Det kan også være en god idé med et par hyppige olieskift til at begynde med.
Mvh Niels