tilbage

Land Rover Forum  

Index
113380: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 10:54:31)
Allan Winge-Rasmussen #7474, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 109.57.134.253)
Jeg tænker at jeg kortfattet vil lufte en "politisk" tanke jeg har gået med i flere år - og bare undret mig.
Min forhåbning er at nogle mennesker med kontakter de rette steder måske kunne videre bringe tanken og at den kan bruges fornuftigt - istedet for bare at fylde i min hjerne :-)

Hvordan kan man med en smule miljø-bevidsthed holde fast i at man kan få reduceret afgiften på en bil (gule plader), hvis man blot ombygger den til kun at kunne transportere 2-3 personer?


Bedste Hilsner

Allan

Def. TD5 90"/110"/130"
Disco I(3,9 V8)/II(TD5)/III(TDV6)
Index
113383: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 13:09:02) (svar på 113380)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 95.154.7.60)
Der er to parametre, der styrer menneskets færden på Jorden: Økonomi og religion...

Hvis jeg kan nøjes med to passagersæder i min varebil, som koster ca. 325.000 DKK, hvorfor skal jeg så betale ca 700.000 for at køre rundt med yderligere to eller tre sæder, der konstant er tomme?

Det giver heller ikke mening.
Index
113384: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 13:18:25) (svar på 113380)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Allan.

Jeg tror ikke du finder nogen her, der har sådanne kontakter - og hvis de havde, så havde de nok en bil på gule plader, og dermed ingen grund til at bruge dem:-)

Man kan jo vende det om: Hvorfor skal registreringsafgiften på personbiler være 130% højere, bare fordi man har behov for at have sine børn med? Dette samtidig med at politikerne siger at der fødes for få børn i Danmark.

For at blive ved dit spørgsmål, så giver det jo heller ikke mening at dieselbiler med gule plader tilsyneladende ikke udleder partikler, da de jo er fritaget for at betale strafafgift for manglende partikelfilter.

Fortalerne vil jo sige: "jamen man skal jo have rabat, fordi man ikke kan udnytte bilen fuldt ud:´("
Så er der jo heller ikke noget rimeligt i, at en ejer af en Lamboghini ikke kan få rabat, for den stakkel har jo hverken bagsæde, eller et ordentligt bagagerum.

Jeg tror bare, det er endnu et eksempel på, at den danske bilbeskatning er helt ude i skoven. Det er lappeløsning på lappeløsning.
Efter min mening skulle man beskattes af hvordan man bruger sin bil, i stedet for at det kun er afhængigt af hvad for en bil det er. Det vil sige hvor man kører og hvor meget bilen forurener. Så kunne der evt. gives et fradrag såfremt man kørte erhvervsmæssigt. Desuden kunne man have de biler man har brug for, og så kun bruge dem fornuftigt. I stedet for at have en eller anden lille l....bil, der ikke rigtig lever op til nogen af de krav man har til sin bil. Man kan jo kun forurene i en bil ad gangen.
Jeg ville ikke have noget imod, at betale 3-4 gange så meget per kilometer i en Defender, i forhold til hvad jeg betaler i min Audi. Som det er nu er forskellen i prisen ca. 10 gange, selvom forskellen i forureningen kun er ca. 3-4 gange. Til gengæld er en Defender 110 STW. noget af det mest anvendelige stykke køretøj man kan have (efter min mening).

MVH Jakob Edelvold Scheibye
Index
113385: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 13:33:53) (svar på 113380)
Claus A. Kjøller #1105, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 217.30.33.34)
Tja...man kunne jo ajourføre lovgivningen så praksis bliver som tænkt, nemlig at køretøjer på gule plader alene er til erhvervsmæssigt brug og at "papegøjeplader" anvendes til erhvervskøretøjer med ret til begrænset privat brug, så er den ged barberet :-)

mlrh Claus
Index
113387: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 13:50:38) (svar på 113385)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.231.242)
En aparte problemstilling- får man mere miljø ved at hhv. at betale 700000kr ved anskaffelse og 1o-12000 i afgift om året?
At køretøjer med 3-4 til 8 sæder er dyre i afgift skyldes man ikke skal ligge og konkurrere med offentlige transportmidler.
Rystende læsning at staten stadig giver tocifret milliardbeløb i støtte til offentlig transport.
Index
113391: sv: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 14:28:06) (svar på 113387)
Stephan Svensson #7498, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 2.108.238.156)
Hej Claus,

Kan du uddybe din logik med papegøje plader, jeg kan ikke helt se sammenhængen?

Vores afgifftssystem er dødsdømt, spørgsmålet er vel hvornår vi vil betale for en ændring.

Mvh
Stephan
Index
113393: sv: sv: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 14:51:51) (svar på 113391)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.54.8.86)
Jeg tror problemet med at ændre på systemet er, at der altid er nogen, der vil komme i klemme, og/eller brænde inde med usælgelige biler, hvis reglerne pludseligt blev ændret så de giver mening. -Og så må man jo hellere lave en ny lappeløsning på lappeløsningen (på lappeløsningen på lappeløsningen (indsæt selv flere...)).

MVH Jakob E S
Index
113395: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 16:00:00) (svar på 113380)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Jakob er inde på noget. Bilbeskatning er en lovsamling, der er stykket sammen gennem et 3/4 århundrede eller mere.

Som udgangspunkt er eller var en bil en luksus-ting der kunne brandskattes, dels fordi den belastede infrastrukturen og dels belastede nationens handelsbalance(Forholdet mellem import og eksport)osv. Samtidig ville man gerne støtte erhvervslivet især mindre håndværkere og handlende, så derfor blev biler der helt åbenlyst var indrettet til varekørsel fritaget. Så var det at man synes det var urimeligt at bageren eller den lille muremester ikke kunne tage familien med i firma-bilen, og så kom "papegøje-pladerne" Altså en mellemting mellem de afgiftfrie gule og de afgiftplagede sorte. Denne problemstilling har så fortsat lige op til idag. Og jo flere regler jo flere krumspring at omgå dem på og så igen nye regler der ender med at blive for åndsvage. Som dem der fik Porsche 924 eller Chewy Camaro indreg. på gule plader, fordi de teknisk set havde et varerum bag forsædderne. Det medførte så en regel om at varerummet skulle være mindst halvdelen af bilens længe, hvorved nogen kassevogne skulle have flyttet bagvægen så meget at det gik ud over benpladsen, så man rykkede vægen tilbage igen efter syn, og så kunne toldere så rende rundt til razzier med målebånd, hvilket bliv til grin i medierne og så lavede man reglerne om igen igen osv.

Nu nævner du miljøet, det har i denne forbindelse intet med sagen at gøre. Det handler om en vigtig indtægt til staten samtidig med at staten gerne vil støtte erhvervslivet. Det letteste ville nok være at afskaffe muligheden for privatkørsel i gul-pladebiler, men det rammer nok for mange. Jeg vil i hvert fald gerne se den regering der får det indført.

Mvh Niels
Index
113401: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 17:08:04) (svar på 113395)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjyl (medlem) (ip-adr: 95.154.7.60)
Det nuværende afgiftssytem skeler meget til miljøet og det er der sådan set ikke noget galt i. Dog må man undre sig, at der kræves 'strafafgift' for manglende partikelfilter for biler, som ikke kan udstyres med filter...

Bilbeskatningen kan naturligvis laves mere logisk, men vi slipper nok aldrig af med det høje niveau. Det gør heller ikke noget, idet registreringsafgiften er en del af samfundsfinanseringen. Staten er jo intet andet end os allesammen.

Gule plader til private skal der også være mulighed for i fremtiden, for ellers vil forhandlerne stå med en nærmest usælgelig mængde af brugte varebiler, når erhvervslivet har udskiftet.

Derfor er det gavnligt for miljøet, at private fortsætter med de brugte varebiler: for jo længere en bil er i drift, des mere miljøvenlig bliver den, da der ikke skal bruges resourcer til at fremstille en ny bil.

Mens vi er ved miljøet, så vil miljøvenlige tiltag betyde, at bilisterne i fremtiden skal gribe dybere i lommerne for at udligne det provenutab, der opstår vil etablering af f. eks. solpaneler eller husmandsvindmøller til el-produktion.

Husmandsvindmøllerne giver en besparelse på CO2-afgiften samt et skattemæssigt rentefradrag. Begge dele betyder mindre skatteindtægt og det skal det øvrige samfund bekoste.

Og det kan staten faktisk kun gøre ved at hæve afgifter på immobile genstande så som huse, biler, forsikringer osv, mens det er uklogt at hæve afgifter på varer eller ydelser, som borgerne nemt kan hjemhente fra udlandet.

Så min konklusion er, at varebiler og miljø hænger godt sammen!

Index
113407: sv: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 17:27:37) (svar på 113401)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 95.209.234.33)
Tak Paul, du er min ven. Der nok ingen tvivl om, uanset farve på nummerplade, kommer man til at gribe dybere i lommerne for at holde "dytten" midt på vejen; betalingsring omkring København (R.I.P) ser ud til at blive stort emne i den tilstundende valgkamp og nu rumler ledende tyske politikere om gebyrpligt for udenlandske privatbiler at befare Das Autobahn. Men nu ligner vi privatbilister jo også en sekspattet malkeko.
Index
113409: sv: sv: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 17:49:12) (svar på 113407)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.61)
Offtopic, kan springes over:

Ansøgte for et par år tilbage om at få lov til at opstille en 8 meter 3KW husmands (husstands) vindmølle her på matrikelen, den skulle deles med vores eneste nabo.
(Jeg kunne få dem næsten gratis hjem fra Kina.)
Det blev nægtet pga. af miljøet!! begrundelse: den ville skæmme udsigten??

I øvrigt skulle jeg så tvangssælge min strøm til monopolværket for 35 øre/kw og købe strømmen tilbage igen for små 2,- kr/kw.

Tilsvarende tåbelighed med rapsolie på dieselbiler.
Som skal beskattes som et lignende motorbrændstof.

Hvad vil man lige med miljøet.

Forresten så betaler den rullende trafik i Danmark ca. 55 milliarder i afgifter om året til det store bundløse hul i statskassen, det beløb skal dækkes ind ved et hvilket som helst indgreb/omlægning af afgifterne.

Nå men jeg skulle lige af med det, læs bare videre.

Mvh
Kenneth Poulsen - tidligere økoflipper. :(
Index
113413: sv: sv: sv: sv: sv: Gule plader kontra Miljø (16-08-2011 20:25:33) (svar på 113409)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 94.191.131.140)
Egentlig ikke så offtopic endda. Ak ja, miljøet, det billige skidt. Jo Kenneth, i Danmark kan vindmøller kun betragtes som en hamrende underskudsforretning, DK er da også det land heromkring, hvor salg af strøm fra private vindmøller er den dårligste forretning og end ikke en indkarneret platugle som undertegnet ville drømme om at køre på afgiftsfri rapsolie, da det, grundet manglende smøreevne, nedsætter levetiden på dieseludstyret, hertil mindre brændværdi end den ægte vare.
Skal vi ikke være enige om lands og lovgivende politikere regner i kroner og øre, førend der regnes i miljø; at man nu
vil lægge en betalingsring om KBH, nok mere skyldes man står med nogle bydende nødvendige trafikinvesteringer i den trecifrede milliardklasse. Bilisterne vil bare erlægge den opkrævede told; enhver idiot ved der bare ikke er plads i tog og bus i myldretiden ud og ind af KBH. og det ved politikerne udemærket. Og jo,som et tidligere medlem her udtrykte det; er man ikke interesseret i sport, er der ingen grund at læse avisens sportssiderne.