Land Rover Forum  

TRANSPORT » 11 OKT 12:42
Forbud mod gamle dieselhakkere bedst til at sikre ren luft i byerne.
De ældste og mest forurenende biler skal ud af byerne, hvis luften skal blive markant renere end i dag.

De gamle biler, hovedsageligt dieselhakkerne, står for en uforholdsmæssig stor del af forureningen med først og fremmest fine partikler og kvælstofdioxid (NO2). Det viser flere rapporter fra National Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (tidligere DMU).

I en rapport fra 2009 konkluderede forskerne med seniorforsker Steen Solvang Jensen i spidsen, at skrappe miljøzoner efter tysk forbillede er de mest effektive til at skaffe byboerne af med den luftvejsskadelige kvælstofdioxid.

29 steder i København og 11 steder i Aarhus var grænseværdierne for kvælstofdioxid overskredet sidste år viser beregninger.

Selv om rapporten hovedsageligt handlede om kvælstofudslippet, så er konklusionen den samme for de endnu mere sundhedsskadelige partikler: Forbud mod de ældste biler virker.

Københavns miljøzone reducerer kun partikeludslip med 16 pct.
De tyske miljøzoner gælder i ca. 15 byer. De udelukker blandt andet alle dieselbiler, der er mere end fem-seks år gamle og ikke har partikelfilter, fra at køre i byerne. Benzinbiler uden katalysator er heller ikke tilladt. De danske miljøzoner gælder derimod kun for ældre lastbiler og busser.

»De danske miljøzoner er ret effektive over for de tunge køretøjer. Men de udgør kun en lille del af trafikken. Derfor reducerer de ikke den samlede forurening ret mange procent,« siger Steen Solvang Jensen.

Busser og lastbiler har reduceret deres partikeludslip med hele 60 procent, siden miljøzonen i København blev indført, konkluderede Aarhus Universitet i en evaluering tidligere i år. Men samlet er udslippet af de farligste, fine partikler (PM2.5) kun reduceret med 16 procent.

Regner man baggrundsbelastningen med partikler fra andre kilder end trafikken og fra udlandet med i regnestykket, bliver faldet i partikel-koncentrationen på hovedstadens veje så lavt som halvanden procent.

Gamle varevogne er storsyndere
Ifølge Steen Solvang Jensen skal man ikke lade sig snyde af, at det virker som så lille et fald.

»Fordi der er så klart et forhold mellem, hvor mange partikler vi bliver udsat for, og hvor syge vi bliver, så er miljøzonen alligevel samfundsøkonomisk rentabel,« understreger han.

Aarhus Universitet har ikke regnet på, om det er rentabelt for samfundsøkonomien at udelukke de hakkende dieselvarebiler og personvogne fra de store byer. Men potentialet til at skaffe ren luft er større.

Et eksempel er varebilerne. Hvis hver tiende bil er en varevogn, udleder de en fjerdedel af partiklerne. De allerældste varevogne på diesel udleder ti procent af partiklerne i København, selv om de kun udgør én procent af trafikken.

Kombination af betalingsring og miljøzone mest effektiv
Den største forureningskilde er dog personbiler på diesel, som der er langt flere af. De udleder omkring 60 procent af alle partiklerne.

»Hvis vi vil reducere luftforureningen mest muligt, er det mest effektivt at gå teknologivejen og skærpe miljøzonerne som i Tyskland,« siger Steen Solvang Jensen.

Det er umiddelbart mindre effektivt med en betalingsring. Forskeren understreger dog i lighed med Københavns Kommune, at der er mulighed for at kombinere betalingsringen med miljøkrav, så de gamle dieselhakkere skal betale mere for at køre ind i byen end nye, miljørigtige biler. Regeringen har indtil videre ikke lagt op til at benytte den mulighed.

"29 steder i København og 11 steder i Aarhus var grænseværdierne for kvælstofdioxid overskredet sidste år viser beregninger."

"Beregninger"? Jamen, er det sådan man i dag bedriver forskning? Man BEREGNER, at der er sket så og så stor overskridelse, hvad er der nu blevet af MÅLINGER som videnskabelig metode? Rent bortset fra at artiklen journalistisk set er en værre gang rod, så savnes der FACTS á la: hvor mange af de kriminelle køretøjer er der, hvor mange kilometer kører de, hvor kører de, hvornår kører de, og hvordan fastslår man, at det er netop disse køretøjer, der udleder netop de partikler? Må man stilfærdigt minde om, at der er mange andre oliebrændere derude (oliefyr, gamle plæneklippere, traktorer og fræsere, motorsave og deslige - dem må vi da alle have ud af byerne). Samfundsøkonomisk? jo, det skal nok blive godt for husejerne, når de ikke kan få håndværkere ind i byerne for at vedligeholde husene, fordi håndværkerbilerne er for gamle, og håndværkerne selv? ja de ender på støtten af mangel på kunder, nye biler kan de jo ikke få råd til...

Fantastisk, hvad vi dog kan få af "forskning" for vores skat - eller er det mon i virkeligheden vores skattekroner, der "forskes" for?

Jørgen Lundrup
JA, naturligvis! - ejer af op til flere gamle dieselhakkere

Ja Jørgen, jeg vil give dig ret i at artiklen er en værre gang rod, men den refererer jo til nogle "videnskabelige undersøgelser" Og det er velsagtens de undersøgelsers uantastelighed og vederhæftighed der er interessant. Og her mangler ganske rigtigt nogen fakta. Men at artiklen ikke har dem med, er jo ikke ensbetydende med at de ikke findes

Det jeg synes jeg kan læse ud af artiklen er at man i Tyskland har haft succes med at nedbringe forureningen i bykerner ved at forbyde gamle dieselbiler. Denne konklusion må man formåde bunder i en *måling* For øvrigt, nu vi er ved det, så er videnskab jo ikke bare indsamling af data. Det er jo også en analyse og en konkludering på grundlag af disse målinger. Og det kan jo være at konklusionerne ikke er helt forkerte. Også selvom sandheden er ubehagelig. Men vi må nok se i øjnene at sodpartikler ikke er særligt sunde, og det er jo langt fra usansynligt at gamle biler og især gamle dieselbiler udleder forholdsvis mange partikler sammenlignet med andre biler, så hvis man vil have koncentrationen af de stærkt sundhedsskadelige partikler ned, så må man begrænse antallet af gamle dieselbiler i byerne. Det lyder logisk nok i mine ører.

At det er en ubehagelig sandhed og at det vil ramme almindelige hårdtarbejdende mennesker, det er vel ingen undskyldning for at benægte fakta, og lade mange mennesker i byerne leve i en unødvendig stærk forurening? Jeg mener, der var også engang jeg røg en pakke cigaretter hver dag, mens jeg bildte mig selv ind at sundhedsrisikoen sikkert var stærkt overdreven. Det var dengang jeg mente at det var formynderisk indgriben i den personlige frihed at forbyde tobaksrygning i tog og busser og andre steder hvor andre mennesker var tvunget til at sidde i min røg. Se pointen?

Mvh Niels

Godt skrevet, Niels :-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
A3 SB 1,8

Iflg. forskellige tyske avisartikler, har en forbedring af luften i bykernen ikke været målbar, men man kunne regne sig frem til, at luften teoretisk set var blevet renere.

Der er også forskel ved at måle udstødningen ved en stillestående bil eller ved en kørende bil. Og om der måles i en lukket gård eller ude på gaden, hvor der næsten altid blæser en vindstyrke 2.

Vi skal forurene mindst mulig og i håb om gensidig respekt ikke genere andre borgere mere end højst nødvendigt - lovligt!

Jeg må viste lige spørge hos 'Ingeniøren' hvor de har deres oplysninger fra!!!

Lægger lige linket ind

http://ing.dk/artikel/122976-forbud-mod-gamle-dieselhakkere-bedst-til-at-sikre-ren-luft-i-byerne

Nede i kommentarerne, nummer 4, den kommentar der har overskriften: kriminel forenkling eller...

Er det korrekt hvad manden skriver, at det får få år siden var de små partikler, fra de nyere biler, der blev anset for at være de farligste?

VH Børge Rosenberg

Hej Børge - efter hvad jeg har læst mig til i forskellige artikler - ja så skulle det være rigtigt, at de små partikler er værst/farligst (partikler typisk fra biler med partikkelfilter) og forklaringen skulle være at de små partikler bliver hængende i luften i meget længere tid - og i en højde der ca. svar til den højde hvor vi mennesker normalt færdes.

Hvor de 'store' beskidte partikler bla. kendt fra en gammel LR - relativt hurtigt skulle falde til jorden på grund af vægten/størrelsen.

mvh
Eddie

Hej Niels og andre
Jeg tillod mig at sætte denne saksning på forum uden nogen form for kommentar, da det jo er åbenlyst at det er det vi længe har forventet skulle ske. Jge forstår og deler synpunker om at vi selvfølgelig skal begrænse forurening mest muligt og synes at din sammenligning med tobaksrøg er let og ligefrem at forstå, i forsøget på at skabe forståelse for de tiltag som utvilsomt kommer.

Et emne, en problemstilling, vil jeg dog bringe til bords: Træffer man en beslutning om at en ganske bestemt type biler ikke kan køre ind i storbyerne, for eksempel København (hvor jeg af arbejdsmæssige grunde bor), kan jeg så ikke med en hvis rimelighed hævde at det er lovgivning med tilbagevikende kraft, da min bil, eller rettere mine biler, var fuldt ud lovlige da jeg købte dem, og nu i et vist omfang reelt bliver ulovlige. Hvis mine biler på grund af en ny lovgivning mister deres handels værdi, da de ikke længere kan bruge i det omfang som de hidtil har kunnet bruges, kan kan jeg så ikke med en hvis rimelighed hævde at der en en form for ekspropiering som jeg bør have erstatning for.

Ovenstående skrevet, på trods af at jeg støtter både betalingsring og formentlig al anden lovgivning der kan nedbringe forureningen både på land i by.

Mvh
Verner
4586

Hej Verner.

Du stiller to spørgsmål, som der i begge tilfælde kan svares benægtende til:

1. Nej, begrebet "lovgivning med tilbagevirkende kraft" dækker ikke et tilfælde som dette. Men selv, hvis det gjorde, skal man huske - at i modsætning til, hvad mange tror - er lovgivning med tilbagevirkende kraft ikke i strid med hverken grundlov eller andre retsnormer. Kun indenfor strafferetten.

2. Nej, begrebet "ekspropriation" dækker ikke et tilfælde som dette. Desværre ;-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
A3 SB 1,8

Hej Søren
Ja , men det har du da ret i, men kom nu ind i kampen, det er da ikke fordi jeg mener eller tror at man kommer nogen vegne med at hævde noget sådant, rent juridisk. Jeg mener bare at det er her problemet meget konkret ligger, at den bliver den enkelte borger, blandt andet mig, der bliver ramt på pengepungen, uden at jeg har gjort andet end at passe godt på mine ting så der ikke har skullet bruges energi(læs forurening) på at producere nye biler til mig hvert tredie år! Mine tre LR har en gennemsnitsalder på 39 år.

Med venlig og hyggelig hilsen

Verner
4586

Hej Verner.

I bund og grund er det ikke en kamp, jeg ønsker at kæmpe, fordi jeg dybest set mener, modstanderen har ret ;-)

Jeg kører jo selv i en bil med en benzinslugende motor, der næppe er særlig miljøvenlig i snæver forstand; d.v.s. on the spot (her undlades bevidst argumentationen om vugge-til-grav princippet, som mere har sin relevans i en langt bredere debat). Subjektivt set / personligt vil være noget rigtig møj og træls - såvel rent praktisk som økonomisk/værditabsmæssigt - hvis der pludselig er steder, jeg ikke kan/må køre i den. Men objektivt set finder jeg alligevel, at noget sådant vil være ok, både for samfundet / mine medborgeres)skyld, og dermed mig selv på den lange bane.

Debatten om, hvorvidt der er er dokumentation for de fremførte postulater, udskyder jeg personligt, til en given lovgivning presser sig på. Indtil da vælger jeg at tro på, at når Ingeniøren henviser til en forskergruppe og nogle rapporter, der viser som refereret; ja så findes disse rapporter naturligvis :-)

Mvh Søren R.
90" 50th V8
A3 SB 1,8

Hej Verner og andre.

Der er flere spørgsmål i denne sag. Først og fremmest ville det jo være rart at vide *om* ældre biler faktisk forurener mere, eller om det bare er noget man gætter på. Det kan på grundlag af de oplysninger der er kommet frem her være lidt svært at afgøre. Men som sagt, blot fordi vi ikke har fået fremlagt håndfaste beviser, så er det ikke sikkert at det faktisk ikke forholder sig således at ældre dieselbiler forurener mere.

Men hvis vi går ud fra at det faktisk forholder sig således at ældre dieselbiler forurener uforholdsvist meget i områder der allerede er tynget af tæt trafik og deraf følgende luftforurening, så mener jeg at flertallets sundhed, står over den enkeltes frihed. For nu at skære det lidt ud i pap: Prøv at fortæl forældrene til børnene på astma-klinikken at du skal ha' lov til at køre rundt i København i din gamle firehjulstrukne Smog-pump. Det bliver nok svært. Eller at alle dieseldrevne gamle taxa'er og lettere nedrakkede varevogne og alle mulige andre gamle dieselbiler skal have lov til at rasle rundt i København, mod at mange børn udvikler kroniske luftvejssygdomme. Det hænger ikke sammen. Og at argumentere for at du skal kompenseres for at din gamle bil mister sin værdi, ja den finder du nok ikke megen sympati for ude i samfundet. ;-)

Sandheden er nok at vi alle sammen, efterhånden må indse at jo flere der bliver af os, jo mere må vi tilpasse os hinanden.

Mvh Niels

Hej alle

Det er jo en håbløs diskussion..

Det kan ikke rigtigt diskutteres, om vi skal fjerne gamle biler fra trafikken, hvis vi som samfund ikke har et alternativ, som hænger sammen økonomisk og transportmæssigt, udover at vi vil reducere forurening.

Jeg ville ikke købe en gammel 110" fra 1987(som jeg har), hvis jeg kunne købe en nyere til en ordentlig pris, men nu har vi jo desværre ikke så fornuftige bilpriser. Dertil skal man så betale en misundelses afgift for de gule plader efter en hvis dato, og de hvide skilte er jo håbløse at betale.

At bruge argumentet om astma børn, er jo uden relevans. Forældrene kører sikkert også i gamle biler, børnene udsættes for dårlige indeklimaer, for sterile omgivelser osv. osv. osv.

Måske må man tilpasse sig risikoen ved at bo i byen, indtil vi har en holdbar løsning.


Mvh

Stephan

Hej Stephan

Jeg forstår ikke helt rigtig din pointe. Jeg mener *hvis* det kan bevises at der i tæt bebyggelse med tæt trafik er en forøget sundhedsrisiko ved at der er for mange gamle dieselbiler, så mener jeg at det er rimeligt at man som samfund reducerer den sundhedsrisiko.

For at blive ved børnene. En gang røg man børnene mere eller mindre op i hovedet og når de blev syge så var der mange der bortforklarede det med forurening fra fabrikkerne, usunde lejligheder etc. Bare at trække på skuldrene og sige at forældrene nok ikke er bedre selv og at børn bliver syge af noget andet, den synes jeg ikke holder helt. Ikke hvis det kan bevises at det faktisk *også" er partikkeludledningen fra gamle biler der gør dem syge. Og sige at det er omkostningen ved at bo i byen og bare flytte på landet, den mener jeg heller ikke holder helt. Vi kan jo ikke bo på landet allesammen.

At tilpasse sig livet i byen indtil man har en løsning, ja det er vel det byboerne gør idag? En holdbar løsning på luftforureningen i deres øjne ville måske bla. være at forbyde gamle nedslidte biler i byerne. At der så er nogen der må tage bussen eller investerer i en lille nyere bil med en mere lempelig afgift, netop fordi den er mere miljøvenlig, ja det er vel for mange en "holdbar løsning"?


Mvh Niels

Hej Niels.

Naturligvis skal vi reducere den sundhedsrisiko, det er der slet ingen tvivl om.

Det jeg ville frem til var, at vi ikke kan blive ved med at forbyde ting, og så komme med halve løsninger bagefter. Hvis vi vil reducere NOx, SOx, CO, Dioxin, partikel størrelser som ikke kan måles osv, så skal vi gøre det så vores samfunds trivsel ikke stækkes. Dermed er man nødt til at se helhedsorienteret på problemet, altså, skal gamle biler med en forholdsmæssigt stor udledning af uønskede partikler og gasser fjernes, så må vi finde et alternativ til dette. For dem, der nu kører i disse biler, gør det jo af en grund, så man er nødt til at se med mange sæt briller. Bare det at se, om ikke mange håndværkere vil blive presset, pga af et forbud, ville nok give stof til eftertanke. Eller mange familier kan ikke skifte til en "ikke forurenende" bil, fordi det er økonomisk umuligt.

Hvad angår børnene, har jeg nok udtrykt mig skævt, for der skal tages hensyn til dem. Jeg mente bare ikke at det var relevant i denne sammenhæng, grundet de mange faktorer der også påvirker astma udvikling.

Jeg ville da personligt gerne have, at vi alle kørte rundt i miljøvenlige biler, men hvor mange børnefamilier har økonomisk råderum til at købe en miljøvenlig bil, som kan rumme 2 eller 3 børn.

Så før vi skal forbyde noget overhovedet, så skal det være muligt at for de berørte at komme videre uden at skulle stilles dårligere.

Med venlig hilsen


Stephan

Hej Stephan

Grundlæggende er jeg ikke uenig. Det springende punkt er om der er et alternativ til gamle dieselbiler. Det synes jeg faktisk der allerede er. Selv min gamle 21 år gamle Golf II til 10.000,- har katalysator, og selv den vil nok ikke på sigt være særlig miljøvenlig at holde liv. Der findes massere af nyere biler der er mere miljøvenlig end den, og som der sagtens kan være både to og tre børn og en barnevogn i. De fleste biler kan faktisk rumme tre personer på bagsædet og en barnevogn i bagagerummet. Det samme gør sig gældende for håndværkere, grønthandlere og andre. Det må være muligt at finde en under 20 år gammel varevogn der er til at betale. Om ikke andet så på sigt. Problemet er at engang fornyede bilparken sig selv, ved det at de fleste gamle biler simpelthen døde. Hvornår har du sidst set en Hanomag f.eks? Altså kunne man nøjes med at kræve at nye biler levede op til strengere miljøkrav. Så løste problemet sig jo selv ad åre. Eller det var vel tanken. Nu lader det så til at der er mange gamle biler fra firserne og før, der bare ikke vil dø. Så kan det være at man må bruge andre metoder til at få dem væk fra gaden. Forudsat altså at vi kan fastlå at de faktisk er så meget mere miljøbelastende som Ingenøren synes at påstå.

Er det så et indgreb i den personlige frihed at man ikke må køre rundt i den indre by i sin 30 år gamle dieselbil, hvad enten det er en Land Rover eller en Mercedes 300D eller Ford Transit? Ja det er det! Er det et nødvendigt indgreb i den personlige frihed? Hvis det ellers betyder en urimielig forhøjet sundhedsrisiko, ja så er det! Men er der et alternativ? Ja, det synes jeg faktisk allerede der er. Og efterhånden som årene går, bliver dette alternativ stadig større, i kraft af at de mere miljvenlige biler bliver ældre og dermed billigere. Og man kan spørge sig selv om det er en borgeret at køre rundt i den indre by i en gammel smog-pump, blot fordi den koster så lidt at selv en hjemløs BZ'er har råd til den.

Og til Verner: Jeg venter lige med at køre mine gamle biler i knuseren, indtil jeg er lidt mere overbevist om sundhedsfaren. Men skulle jeg inden længe være tvunget til at parkere bilen ved en S-togstation og tage toget næste gang jeg skal besøg hovedstaden, ja så ville jeg acceptere det. Jeg kan fortælle at jeg lige nu om lidt skal bisætte en gammel mand der flyttede her til landsbyen for 30 år siden fordi han ikke kunne tåle luften der hvor han boede i Glostrup.

Mvh Niels

Forurening og ikke mindst hvor den stammer fra, er mange ting! Nu har jeg været på strandhugst på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside og fundet meget interessant. (DMU er nedlagt pr. juli i år og af asken er genopstået Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU))Her er lidt af det sjove(??):

Fra udgivelse år 2007:
"Flere dieselbiler i gaderne har stoppet faldet i forureningen med det sundhedsskadelige NO2, kvælstofdioxid, i byluften. For nogle stærkt trafikerede gader ses stigninger i NO2 fra trafikken. NO2 kan dog fjernes med en katalysator, men selv med en katalysator på alle dieselbiler vil der være problemer med at overholde grænseværdierne i de mest trafikerede gader i 2010. Det viser en ny analyse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet......
.....
Langt fra alle dieselbiler kan dog af tekniske årsager udstyres med SCR-katalysatorer. SCR-katalysatorer er udviklet til tunge køretøjer. Der er tale om relativt komplicerede systemer, der ikke kan anvendes på personbiler uden betydelig videreudvikling af teknologien.

NO2 kan således ikke fjernes fra eksisterende dieselpersonbiler med eksisterende teknologi. Og eftermonteringsteknologi til eksisterende personbiler er for tiden stort set ikke eksisterende.

NOX-katalysatorer til dieselpersonbiler er under udvikling frem mod, at EURO 6-normer for dieselbiler træder i kraft omkring 2015, hvor der sker en betydelig skærpelse af emissionskravene for dieselbiler."

Se det i sammenhæng på dette link:
http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2007/10/dieselbiler/

Andet spændende:

Luftforurening koster samfundet milliarder
En dansk forskergruppe har udviklet et integreret modelsystem til at kunne opgøre luftforureningens helbredsmæssige omkostninger. I en ny rapport opgør de hvor meget de forskellige samfundssektorer på landjorden samt den internationale skibsfart hver især bidrager til samfundets omkostninger.

Luftforureningen har væsentlige skadelige virkninger på vores helbred og velbefindende. Det har store samfundsøkonomiske omkostninger som en dansk forskergruppe nu har sat tal på.
De samlede omkostninger
Der er i sandhed tale om store tal. Hvis man kun ser på den luftforurening der stammer fra de landbaserede danske kilder, når forskerne frem til at de samlede helbredsrelaterede omkostninger – kaldet eksterne eller indirekte omkostninger - i hele Europa i år 2000 udgjorde 37 milliarder kr.

De samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger inden for Danmark pga. den totale luftforurening fra alle kilder både inden for og uden for Danmark udgjorde 34 milliarder kr. årligt i år 2000 faldende til 19 milliarder i år 2020 baseret på de tiltag som udgør EU’s strategi på området.

De totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i hele Europa pga. den totale luftforurening udgjorde 6.000 milliarder kr. årligt i år 2000, faldende til 4.000 milliarder kr. i 2020.

For den internationale skibstrafik fra hele den nordlige halvkugle har forskerne opgjort skibstrafikkens andel af skader på helbredet i Europa til at koste 435 milliarder kr. årligt i år 2000 stigende til 480 milliarder i 2020 pga. den generelt stigende skibstrafik. De tilsvarende tal for Danmark er henholdsvis 6 milliarder i år 2000 og 3,6 milliarder i år 2020. Tallet for Danmark falder pga. indførelsen af restriktion på svovlindholdet i den tunge olie som skibene sejler på i Østersøen og Nordsøen. Helbredsomkostningerne fra skibstrafikken stammer hovedsageligt fra partikeldannelse som følge af udledninger af svovldioxid og kvælstofoxider samt udledning af primære partikler.
Fordeling på sektorerne
Forskerne har som nævnt set på hvor meget de enkelte sektorer i Danmark bidrager til samfundets omkostninger i år 2000. Resultaterne kan ses i tabellen herunder, som viser hvor meget de enkelte sektorer bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening (bidrag til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger i henholdsvis Europa og Danmark fra danske landbaserede emissioner i år 2000).

Resultaterne viser at de største bidrag til de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark stammer fra landbruget, vejtrafikken, store centrale kraftværker, boligopvarmning, andre mobile kilder (fx ikke-indregistrerede køretøjer) og decentrale kraftværker. For landbrugets vedkommende er helbredseffekterne relateret til udslippet af ammoniak, som omdannes til ammoniumnitrat og ammoniumsulfat og derved bidrager til dannelse af partikler i atmosfæren. Boligopvarmning er domineret af udslip af partikler fra brændeovne.

Forskerne gør opmærksom på at der er sket et fald i udslippet fra nogle sektorer siden år 2000 og at der derved også kan være sket en forskydning mellem sektorerne siden 2000. Fx er ammoniakudslippet fra landbruget gået ned med ca. 17 % fra år 2000 til 2009. Udslippet fra de store kraftværker er faldet væsentligt siden år 2000 (svovldioxid med 60 %, kvælstofoxider med ca. 50 %, primære partikler med ca. 27 %). Udslippet fra vejtrafikken er ligeledes faldet siden år 2000 (svovldioxid med 78 %, kvælstofoxider med 41 % og primære partikler med 37 %).

Seniorforsker Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet forklarer:

”Vores overordnede beregninger for den totale luftforurening matcher med dem der tidligere er beregnet for det samlede EU. I vores integrerede modelsystem, beskriver vi hele kæden fra udslip fra de forskellige kilder over atmosfærisk spredning og kemisk omdannelse, eksponering af befolkningen, helbredseffekter og samfundsøkonomisk værdisætning af disse effekter. Systemet er udviklet i et interdisciplinært samarbejde mellem forskere inden for atmosfærisk modellering, sundhedseffekter og miljøøkonomi.

De væsentligste usikkerheder er forbundet med hvor godt vi kender udslippene af kemiske stoffer fra de forskellige sektorer (op til +/- 30%, afhængigt af sektor), samt hvor godt vi kender helbredseffekterne af luftforureningen. Med den viden vi har nu er vi ikke i stand til at skelne mellem helbredseffekterne fra de forskellige typer af partikler i atmosfæren, og vi forudsætter at alle typer partikler har samme skadevirkninger. Vores målsætning har været kun at medtage de effekter som er grundigt dokumenteret i den internationale litteratur og godtaget af World Health Organisation (WHO). I vores studie har vi desuden lavet følsomhedsstudier for at vurdere betydningen af forskellige skadevirkninger fra primære og sekundære partikler i atmosfæren, og resultaterne viste at dette ikke ændrer på de overordnede resultater. Resultater fra modelsystemet kan derfor bruges som beslutningsstøttegrundlag for politikerne når indsatsen på luftforureningsområdet skal prioriteres

Resultaterne viser at luftforureningen stadig udgør en væsentlig udfordring i Danmark. Heldigvis er emissionerne fra de landbaserede kilder generelt faldende og de helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark forventes at falde med ca. 45 % mellem år 2000 og 2020. En generel nedbringelse af luftforureningen vil give en samfundsøkonomisk gevinst, samtidigt med at livskvaliteten generelt øges..

Her er linket:
http://www.ceeh.dk/Nyheder/marts_2011.html

Og så er der lige et link om partikler:
http://www.dmu.dk/luft/stoffer/partikelforurening/hvorfrapartikler/

Her er der så også lige en interessant grafik fra en forurenet gade i udkantsdanmark (København)

Man se, at "Trafik" jo ikke kun er udstødning, men også vej-og dækslid samt saltning og bremser! - og man se endvidere, at Trafik udgør en stor andel af forureningen, men dog ikke den største.

Det er bemærkelsesværdigt, at forureningen er stigende, i min optik kan det vel næppe være gamle dieselhakkere, der skal have skylden, dem bliver der vel efterhånden færre af, mens mængden af nye(ere) dieselhakkere er stigende.

Nu tror jeg, at jeg skal lidt ud i min gamle dieselhakker og nyde det gode vejr...

Jørgen Lundrup

Hej Søren og Niels
Godt at se at I stort set er enige og bruger samme argumentation, må jeg ikke være med ved blot at gentage hvad jeg skrev tidligere:
Citat:
Ovenstående skrevet, på trods af at jeg støtter både betalingsring og formentlig al anden lovgivning der kan nedbringe forureningen både på land i by.
Citat slut.
Jeh vil også tilføje at jeg som lægmand ikke skal gøre mig klog op hvorledes man måler og vurderer, samt at jeg grundlæggende, muligvis lidt naivt, tror på de resultatet der er kommet frem. Derudover er man selvfølgelig nødt til at indrette sig efter samfundet og de problemer der opstår over tid, ingen tvivl om det. Hvis vi nu er så rene og pæne i vores opfattelse og vore meninger på dette område, bør vi så ikke dybest set tage konsekvensensen af dette og mødes ved ophuggeren her i weekenden, medbringene vore gamle biler? Det er vel det reelle problem vi har!

Endnu engang de venligste hilsner, Verner 4586

PS. Gamle bensin biler som de to af mine går selvfølgelig ind under samme paraply, ikk?

Er det for meget forlangt at kræve beslutninger med så vidtrækkende konsekvens for mange, foretaget på et sagligt veldokumenteret grundlag?

I stedet for at slå ned på nogle enkelte let genkendelige grupper med høj politisk signal værdi såsom "gamle diesel varevogne" eller "firhjulstrækkere på gule plader", bør man bruge naturvidenskabelige metoder til at kortlægge hvilke kilder der leverer hvilke dele af den forurening der rammer f.eks. Kbh. Centrum.

Sæt nu man kun opnår en ganske lille eller slet ingen sænkning i forureningen i Kbh. Centrum ved at fjerne f.eks. ældre diesel varevogne, fordi hovedkilden til den type forurening er en anden. Det ved vi ikke før det er grundigt og sagligt undersøgt.

Mulige andre kilder for København C:
- krydstogtskibe ved kaj i Københavns Havn, der har hjælpemaskineriet kørende for at lave strøm, airconditioning etc.
- brændeovne
- jernbaner
- moderne biler der koldstartes og kører kolde pga. kødannelse
- skibe i øresund
- stationære dieselmotorer ved byggepladser
- den smule industri der stadigt er tilbage
- kraftværker og affaldsforbrændings anlæg

Lad os få en undersøgelse af hvilke forureningskilder der leverer hvilke dele af forureningen og bruge det til beslutningsstøtte.

Lad os undlade at støtte forbud og afgiftsforhøjelser på baggrund af følelser, folkestemninger og fiduspolitik.