tilbage

Land Rover Forum  

Index
125008: Nummerplade størrelse (12-07-2012 19:14:35)
Anders Poulsen #6320, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 77.213.98.103)
Hej Forum.

Har netop hentet plader til Freelanderen i den lokale synshal. Det er jo en fin service, man nu kan handle plader lokalt.
Men nu har den kvadratiske plade ændret størrelse fra 210x309 til 165x240 hvilket fremover skal være standard for traktorer, mc og campingvogne. Det er vel også ok at man forsøger at forenkle arbejdsgangen i EU med fælles standarder, men det ser sku bare ikke godt ud i forhold til udformning og gamle skruehuller i wagonen...
Kan man virkelig ikke få den gamle størrelse mere?
Index
125016: sv: Nummerplade størrelse (12-07-2012 21:14:34) (svar på 125008)
Poul Nissen #7082, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 87.60.23.167)
Ser ud som om du har fået Amerikanerplader som papegøjeplader
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=68862
og ikke Papegøjeplade (kvadratisk)
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1825725

Jeg kan ikke finde noget om de er ændret generelt.
/Poul
Index
125029: sv: sv: Nummerplade størrelse (13-07-2012 09:41:37) (svar på 125016)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.101.213.2)
Alle kvadratiske plader er blevet mindre. Der skelnes ikke mellem amerikaner plader og andre.
Det er formodentlig gjort for at lette produktionen. Der er simplehen færre forskellige kombinationer af farver og størrelser.

Læs evt. mere i forum på denne side. www.nrpl.dk

MVH jakob E S
Index
125034: sv: sv: sv: Nummerplade størrelse (13-07-2012 13:18:42) (svar på 125029)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Hvad så med historiske plader?

Man kan vel ikke have amerikaner-plader bag på en serie-vogn, eller en Folkevogn, eller en Baby-Fiat (500) eller nogen af de andre kassiske klenodier?

Mvh Niels
Index
125038: sv: sv: sv: sv: Nummerplade størrelse (13-07-2012 14:20:08) (svar på 125034)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.101.213.2)
Hvis bilen er fra før april 1976, så bestiller du da bare sorte plader til den (hvis du har betalt fuld afgift). Man kan ikke få gule emaljeplader:-(

Men igen læs på nrpl.dk
Der står ufattelig meget om nummerplader. Der findes også nørder indenfor andre områder end Land Rovere.

MVH Jakob E S
Index
125047: sv: sv: sv: sv: sv: Nummerplade størrelse (13-07-2012 17:48:58) (svar på 125038)
Niels Erik Lysebjerg Hansen #7732, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 91.195.58.208)
Jep det ser ud til at numre over 78.000 bliver på de mindre kvadratiske plader i den berømte "amerikaner" størelse. Pladen skal nu være 240cm frem for 309cm Det kommer da til at se lidt "forkølet" ud på en rigtig Land Rover, hvor der jo lige er plads til en go gammeldags kvadratisk nummerplade. Men selvfølgelig, ejere af Astro-vans og andre US-slæder, slipper jo for at klippe og bukke nummerpladen for at få den ind i de huller der ofter er afsat til nummerplader. Det hjælper bare ikke os, i ordentlige britiske biler, der blev designet før verden gik af lave.

Det fremgår af denne lille skrivelse fra SKAT:

http://skat.dk/getFile.aspx?Id=95811 (Særligt side 127 er interessant)

(Når jeg læser den slags, kan jeg ikke lade være med at tænke på at der sidder nogen godt betalte offentlige ansatte og akkumulerer arbejde til sig selv.)

Kan se på MHS' side og nrpl.dk at der gåes vældig meget op i de historiske korrekte nummer-serier, men ikke et ord om hvorvidt det er muligt at få en historisk korrekt *kvadratisk* nummerplade! For øvrigt er der 8 ugers leveringstid på historiske plader, pga af systemfejl ved det nye DMR. Man fristes til at sige at der er "System-atisk fejl"

Men det ville da også være kedeligt hvis der ikke skete lidt på nummerpladefronten i ny og næ. :)

Mvh Niels
Index
125097: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Nummerplade størrelse (16-07-2012 15:11:07) (svar på 125047)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 94.101.213.2)
Hej Niels.

Jeg tror nok at de 8 ugers leveringstid skal ses som et "mindstemål". Jeg synes jeg har hørt om flere, der siger de har ventet noget ud over de 8 uger. Hvor svært kan det være?

Med hensyn til de kvadratiske plader, så er jeg sikker på at jeg har set de nye "gamle" plader som kvadratiske. Jeg er mere interesseret i om man kan søge om at få to kvadratiske plader, til trods for at det vil være historisk forkert. Så kan man jo give sin bil et lidt anglofilt udseende ved at sætte den sorte plade på forskærmen af serie IIeren, og stadig have en kvadratisk plade bagpå.

Der ud over synes jeg også det er forkert, at man ikke kan få en gul eller endda papegøje plade til sin historiske varebil.

Et eksempel hvor de nye små nummerplader vil være en fordel, er på Light weight. Der er de gamle kvadratiske faktisk lige store nok.

MVH Jakob E S