104275:
sv: Nord/vestafrika, vintertur (03-11-2010 13:15:42) (svar på
104273)
Jakob Edelvold Scheibye #6318, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 87.54.8.86)
Hej Jakob.
Du skal have et fornuftigt topnøglesæt med, og derud over skal du sørge for at have det mest almindelige håndværktøj med. Hammer, tang, låseringstang, skævbider, skruetrækkere (stor/lille flad, stjerne pozidrive nr. 1+2 evt. også phillips). En nedstryger er ogsågod at have. Kig også lige på bilen hvilke torx skruer den har og sørg for at have bits/toppe med til dem. Det er også en fordel at have et fornuftigt jernrør med til forlænger når de rigtig stramme bolte skal løsnes. Man kan evt. bruge håndtaget fra en Hi-lift, som du nok har med alligevel.
Hvis du tager dele med, så er du sikker på, at det ikke er de dele du får brug for:-) Det er vigtigere at bilen er sund inden du tager afsted. Du skal ikke tage afsted med et eller andet, der "nok skal holde" - for det gør det ikke.
Derimod kan du med fordel medbringe alt muligt til nødreparationer: Strips, ståltråd, gummi, flydende pakning, olier, ledning, samlemuffer, skruer og møtrikker, kabelsko, snor, ja kreativitet har ikke grænser. Hvis man har disse ting, kan man ofte halte hen til et værksted, og det har de trods alt også i Afrika.
Af special værktøj er det eneste jeg kan komme på en rørnøgle til navmøtrikker og muligvis et værktøj til afmontering af kølervingen.
Det her nævnte, har hjulpet mig og min bil gennem Afrika og rundt om Østersøen. Det skal også med når jeg tager til Nordvestafrika til februar. Det kan være vi mødes dernede?
MVH Jakob E S