Hej
Er der nogen der tør komme med en vurdering af Amanda’s venstre fodbrønd?
Jeg her været efter den med en ondskabsfuld syl, og denne gik igennem i den side tættest mod døren som det ses på billedet. På nedenstående link er der nogle flere billeder (også indefra), og som nybegynder har jeg lidt svært ved at vurdere om det er hele fodbrønden der skal skiftes, eller jeg kan nøjes med at få svejset en lap i hullet og så slibe resten af rusten væk. Jeg tror at rusten er startet indefra pga. en utæthed, og så har vandet fået lov til at stå og hygge sig under måtten. Det kunne skyldes at bilen altid stod ude på gaden ved den tidligere ejer, eller også bliver der presset vand ind under kørsel i regnvejr. Men hun står i carport nu, så det er en undersøgelse jeg tager senere.
Går fodbrønden bare ind under alu-pladen (gulvet), eller det en ”sandwich” konstruktion med flere lag?
Jeg har læst på nogle engelske sider at det generelt foreslås at man piller hele forskærmen af inden reparationen – er det nødvendigt hvis man ikke skal skifte hele brønden?
Vh.
Per, med lidt kolde og våde fødder.
Flere billeder:
http://www.pbo.dk/lr/rust/rust.html