112364:
sv: sv: Nye dæk og fælge til SIII bil. (11-07-2011 16:16:13) (svar på
112355)
Jens Sigurdson #8554, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 88.83.75.48)
7,5x16" angiver at dækket er 7,5" i "gummihøjden", det siger intet om bredden. Et 7,5x16" hjul er altså 31" i diameter. (slidbanebredden på mine er 190mm).
Et 235/85x16" er 31,7" i diameter. Men min erfaring er at det gælder for landevejsdæk. i praksis er offroad-dæk større - nærmere 33" (det er mine). 235mm brede, er de også noget bredere end originalt. Det begrænser venderadius noget, men er uproblematisk i praksis.
Og ærligt talt så døjer min 88" med at slæbe bilen op ad stejle bakker med dem på.
Jeg læste et sted, og spørg mig ikke efter en kildehenvisning, at standartmonteringen hed 5,5" fælge, men at man kunne få 6,5" som tilbehørspakke til en ny bil. Og det er det de fleste valgte at få på i sin tid.
Du kan godt vælge at sætte 235mm dæk på en 6,5" fælg, men bilen får mere respons i styretøjet med en bredere 7" fælg.
Der er i det hele taget ret vide rammer for hvilken dækbredde man kan sætte på en fælg indenfor dækproducenternes anbefalinger. Tommelfingerreglen er at et bredt dæk på en smal fælg er blødere og giver bedre affjedring, og at et smalt dæk på en bred fælg giver retningsstabilitet og stivere affjedring.
Lige pt. køre jeg med 7,5x16" dæk på en 7" fælg og det gør bilen særdeles styrevillig. Men sammen med et højt dæktryk er den "noget" stiv i undervognen!
Om du vælger 5,5" eller 6,5" fælge har altså kun indflydelse på styrerespons og affjedring. Når dækket kommer på kan du ikke se forskel. Det er kun et spørgsmål om smag i petitesseafdelingen om hvor meget sidevæggen vil bue ud ad.
Når du vælger fælg, så vær opmærksom på fælge til slange-dæk og slangeløse dæk. Der er mange af de brugte fælge du kan finde der er til slange, men det er problematisk at finde dæk til slange efterhånden.
Med venlig hilsen
Jens