Hej igen, Niels.
Er i mit pædagogiske hjørne...
F.s.v.a., hvordan man "finder rundt i lovsamlingerne", er det væsentligt først at forstå følgende hieraki (i simplificeret udgave):
1. Med hjemmel i Grundloven udstedes de danske love.
2. Med hjemmel i de danske love udstedes anordninger (bekendtgørelser).
3. Anordninger (bekendtgørelser) udfærdiges, hvor lovgiverne i en lov har besluttet/bemyndiget, at de nærmere detailregler skal udfærdiges/vedligeholdes af resortminister eller styrelse.
3. I tilknytning til love og bekendtgørelser udstedes cirkulærer og vejledninger i de relevante "forvaltninger"/styrelser.
F.s.v.a. de mere konkrete problemer med at finde rundt, så prøv at slå selve registreringsafgiftsLOVEN op. Det er den, du kan finde her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=138033. Ovre til højre vil du nederst kunne finde menuen "Yderligere dokumenter". I det første punkt herunder vil du f.eks. kunne finde alle de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Og i det andet punkt vil du kunne finde diverse retsafgørelser i.h.t. loven.
På samme måde foregår det med anden lovgivning.
Afslutningsvis så også lige følgende understregning: En "bekendtgørelse af lov" eller en "lovbekendtgørelse" er ikke en "bekendtgørelse", trods et ordvalg, der ellers synes at kunne lede til en sådan konklusion. Forvirringen opstår, fordi vi i almindelig tale har valgt at udskifte, det korrekte ord "anordning" med "bekendtgørelse".
Klogere? ;-)
Mvh Søren R.
90" 50th V8
A3 SB 1,8