127605:
sv: Td5 smider olie (29-10-2012 15:43:18) (svar på
122707)
Alexander Sylvestersen-Platz #8766, reg. mjyl (medlem) (
ip-adr: 95.210.237.2)
Hej alle sammen
Lige for at følge op på denne, så også andre kan bruge det i fremtiden, og måske jer - så har fundet og løst problemet.
Det viste sig efter grundig afrensning at komme fra det der tilsyneladende bliver kaldt oliekøler konsollen. Den sidder under turboen boltet ind på motorblokken. I mellem konsollen og motorblokken sidder en pakning, som jeg har skiftet - og nu spilder den ikke længere olie.
Største problem var at komme ind til den. Det krævede en afmontering af manifold og turbo, hvilket var lidt omstændige grundet den trange plads. Fordelen var at jeg så lige kunne skifte pakninger i turbo og manifold samtidig. Derudover var det så også nemt at komme til oliefilter og rotor filter, hvilket så blev skiftet i samme omgang, plus en frisk omgang olie.
Det har så affødt et nyt problem med en utæt manifold, da tre af boltene i denne var knækket. Har fundet ud af at det er et generelt problem fordi manifolden ikke kan give sig så meget som blokken kan, efter en snak med LR Parts om det. De kunne så levere en manifold som er blevet varmebehandlet, fået fræset "svømmehuden" mellem rørene væk, og er blevet planslebet. Kunne også godt se da jeg så valgte at tage et kig på den gamle manifold at den ikke længere er plan.
Jeg har købt manifolden og en ny pakning, men jeg har et problem. Jeg kan ikke få det tre knækkede bolte ud! De er knækket under gevindet, og jeg har forsøgt at bruge et skruedriver sæt, men det resulterede i at tappen knækkede. Jeg er ikke meget for at skulle til at bore den ud, da der ikke er meget plads og jeg ikke ved hvor dybe hullerne er, da jeg ikke kan få de andre støtte bolte ud, men møtrikken af. Nogen gode forslag?
Hilsen Alexander