Hej Lars
Jeg ville ikke ringe til dig så sent, så jeg håber du læser dette i morgen tidligt.
Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstille mig at toppakning(en/erne) er gået, jeg sad i bilen for en uge siden og der var ingen problemer.
Vi skrev jo sammen i går og du fortalte at der ikke var:
Bobler på oliepinden
Damp/røg fra udstødningen
”snak” i ekspansionsbeholder etc.
Nu er jeg ikke eksperten så jeg spørger lige ud i forummet, vil det så ikke betyde at toppen/toppene bliver frikendt?
Jeg tror det handler om kølersystemet, jeg mener at enten generator eller vandpumpe har ”sagt” lidt i tomgang, det har jeg selv hørt og det sagde en af de andre der har været ude og se på den som dog konstaterede at remmen nok blot skulle strammes.
Prøv at lytte efter om du kan høre noget fra vandpumpen, jeg tror det er den der er problemet også fordi du siger at der er forskel på temperaturen alt efter hvor meget gas du gir den. Som vi snakkede om plejer den altid at så rock steady lige over midten uanset om det er bidende frost eller varm sommerdag.
Nu kan jeg godt se at folk skriver du ikke skal bruge penge på alle mulige stumper og bare se at få skiftet toppakningerne, men jeg føler mig så overbevist om at det ikke er toppen at jeg vil komme med et forslag.
Skift vandpumpen, du kan købe den her:
http://www.lrparts.dk/shop/land-rover-v8-1036p.html Hvis det ikke afhjælper problemet betaler jeg for pumpen så har du ikke brugt nogle penge men kun noget tid på at skifte den. Jeg kan godt se at min teori ikke forklarer hvor vandet skulle blive af, men hvis så meget vand løb ind i motoren kan jeg ikke forstille mig at man ikke kunne se det på de symptomer vi har snakket om. Jeg forstiller mig også at du spuler kølesystemet så du kan se at vandet løber rundt som det skal, der er sikkert nogle der har tips og tricks til dette.
Jeg har ikke selv prøvet at skifte hverken pumpe eller toppakning, men forstiller mig at pumpen er væsentligt nemmere at gå i krig med, og er sikker på at nogle kan komme med fremgangsmåden herinde.
Husk endeligt ikke at køre uden vand på eller hvis den siger voldsomt i temperatur, for så ryger toppen, det har jeg erfaring med på en tysker.
De bedste hilsner
Andreas