134110:
sv: sv: Jagten på øvelsesterræner (05-06-2013 07:38:42) (svar på
134108)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 79.138.224.51)
Alle der har været beskæftiget i landbruget og har kørt traktor, også før der blev anvendt førerhuse, ved, at man ofte, stort set, har måttet stoppe op for vildtet på marken. Vader man derimod ud over markerne uden at være iført maskineri, flygter vildtet i vild rædsel.
Kører man på sin private grusvej, skal man nærmest være forsigtig, for ikke at køre en selvbevidst fasankok ned, når han hævder sit territorium midt på vejen. Kommer man derimod cyklende, er vildtet allerede i flugt næsten før man kan få øje på det. Bare det at man sidder på sin havetraktor gør, at kokken ikke er meget for at flytte sig, lige indtil man står af maskinen.
Hvis vildtet virkelig skulle være så skræmt for køretøjer, uanset antallet af trækkende hjul, ville det næppe i så stort tal løbe ud foran biler m.m. og blive dræbt i titusindvis.
Det argument med, at kørsel i naturen med 4x4 skulle være så utrolig skadeligt for naturen, forekommer mig at være det rene og skære vrøvl. I de områder vi jævnligt kører i, piler vildtet uforstyrret omkring.
Fodgængere, motionsløbere, skrigende børn, cyklister og støjende kvinder er garanteret langt mere forstyrrende for naturen.
Får man lavet "sår" i bunddækket, oplever man, at der straks kommer nye arter frem, som ellers ikke får en chance i den gamle bevoksning. Vildgrise, som er kendt for deres hårdhændede behandling af naturen, betragtes ofte som nyttedyr, fordi de fremmer diversiteten i naturen ved deres jordbearbejdning.
mvh
Knud