tilbage

Land Rover Forum  

Index
153533: Disco 3 skift af kompressor til luftundervogn (03-05-2016 19:29:28)
Mads Jónsson #8925, reg. øjyl (medlem) (ip-adr: 78.143.88.181)
Hej
Kompressoren på min Discovery 3 årgang 2005 er efter mange års tro tjeneste ved at give op og skal skiftes. Jeg har flere steder læst, at det anbefales istedet at få monteret den nye type AMK, som bruges i Discovery 4, den skulle være hurtigere og mere holdbar.
Har nogen erfaring i den "operation", og med denne nye type iøvrigt og kan fortælle, hvad jeg evt. skal være opmærksom på? - og hvad der skal købes af ekstra tilbehør for monteringen, rør, slanger, samlemuffer etc.? Og kan det klares hjemme på garagegulvet, altså uden lift?
Der ligger nogle ganske udmærkede vejledninger på disco3.co.uk. samt på youtube, og jeg har læst mig til, at når der skiftes til den nye type, skal styringen opdateres, styrerelæ skal skiftes - og så er det jo altid fornuftigt, at have et sæt nye monteringsskruer ved hånden. Det ser jo ligetil ud, men men...
Det der driver mig, er de ustyrlige priser på kompressoren på danske hjemmesider, her er prisen rask væk på kr. 10.000 og derover. I England kan den fås til ca. det halve eller der omkring. Aktuelt kigger jeg på island4x4.co.uk, her er prisen lige for tiden 483£ ex. VAT og forsendelse. Har nogen iøvrigt positive erfaringer med dette firma?
Er måske lidt usikker på reservedelsnumre, AMK kompressoren har nr. LR072537, kan nogen bekræfte at det er det rigtige nr.? - nr. på monteringsskruer er RYH500170, og der skal bruges tre stk.
Mange spørgsmål :-) men på forhånd tak for indspark.
Hilsen Mads
Index
153543: sv: Disco 3 skift af kompressor til luftundervogn (04-05-2016 06:48:32) (svar på 153533)
Ole Grønlund #9195, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 188.176.169.90)
Hej Mads
Lad være med alt det her gør det selv.
Tag en snak med GT-biler i Kolding, der har jeg selv fået hele operationen lavet for langt under det beløb du siger at delene koster.
Jeg fik såvidt jeg husker en japansk Hitaschi kompressor sat på i stedet for den oprindelige tyske, eller også er det omvendt.
Hele operationen tog ikke længere tid end 3 kopper kaffe, og så er computeren opdateret til det nye sæt. Du kan ikke gøre det billigere og hurtigere selv.
Venlig hilsen Ole
Index
153549: sv: Disco 3 skift af kompressor til luftundervogn (04-05-2016 14:53:44) (svar på 153533)
Eddie Mose Jensen #3693, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 195.7.31.10)
Jeg valgte også at betale mig fra at få skiftet kompressoren. Jeg har ikke tjekket præcis hvad det er for en kompressor der er kommet på. Fik at vide at det var 'den nye type' der skulle være mere holdbar.

Betalte som jeg husker det ca. 7.500 tkr. for det hele, incl. beskyttelsespenge til skatteministeren.

mvh
Eddie
Index
153550: sv: Disco 3 skift af kompressor til luftundervogn (04-05-2016 17:53:26) (svar på 153533)
Claus Juul Kristensen #6182, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 87.58.127.85)
Hej Mads!
Jeg valgte at skifte kompressoren selv, med hjælp fra disco3.co.uk. jeg købte delene i marts 2015 ved Famous Four, compressor kit: LR061663 til £439,- og 3 clips: RYH500170 £0,78. udskiftningen tog en times tid og bilen kunne sagtens køre bagefter. Det er dog en god ide at få opgraderet programmet snarest da AMK er hurtigere en den gamle Hitachi.
Go´ arbejdslyst,
Claus.