154126:
Klassikertræf 2016 hjælp og input søges. (15-06-2016 18:29:03)
Ole Pars #3338, reg. fyn (medlem) (
ip-adr: 91.224.210.10)
Ifm med årets Klassikertræf har jeg brug for lidt assistance.
Vi skal bruge frivillige til at stå for tjek-ind. Det bliver både fredag og lørdag. I skal sørge for afkrydsning, pladsanvisning og velkomstkrammer. Desuden brygger I kaffe løbende :-)
Vedr lørdagens fællesspisning så vil jeg gerne høre jeres ideer.
Det helstegte svin er bestilt. Men hvad med tilbehør?? I år får vi ikke adgang til det store industrikøkken så spørgsmålet er om vi alligevel selv kan tilberede diverse tilbehør eller om i selv står for det hver især.
Skal der handles ind i større stil til diverse tilbehør, så skal der også bruges hjælp til det udover selve tilberedningen. Det samme gør sig gældende vedr morgenmad søndag. Jeg kan ikke selv overkomme opgaven, så skal der serviceres som de tidligere år, så skal nogle af jer stå for opgaven, incl bestilling, indkøb og udførelse.
Vi skal alle selv have borde og stole med.
Hvis nogen kender en elektrikker der, som de tidligere år, vil være behjælpelig med at trække kabler og tavler til campen, så sig endelig til. Det bliver ikke med strøm til alle under alle omstændigheder. Betalingen er som sædvanlig den allerdybeste respekt og vi står i evig gæld :-)
Arrangementet er rykket fra Peer I Strib til Verner i Ejby. Peer skal på miliøvelse og Verner glæder sig allerede :-)
I må gerne så småt begynde at forhåndstilmelde jer så vi har et nogenlunde overblik over antal, men den endelige tilmelding kommer først senere hvor der er lavet en endelig plan. Prisen vil jo afhænge lidt af inputs på ovenstående.
Dato/tid/sted: Hos Verner Mortensen. Mosegårdvej 24, Ejby.
Åben fra fredag eftermiddag den 26/8 til søndag d. 28/8 kl 15:00
Forhåndstilmelding olpa@tv2.dk