tilbage

Land Rover Forum  

Index
4836: Mekanisk spil (20-06-2002 13:23:04)
Michael Kruse Jepsen #5081, reg. sjy (medlem) (ip-adr: )
Jeg har fået anskaffet mig et stort König spil, men der mangler overgangsstykket fra spillet og ind til krumtapakslen. Har forhørt mig rundt omkring, men ingen kan skaffe det. Så var det jeg tænkte, om ikke der var nogen blandt denne fortræffelige klubs medlemmer der har stået i samme situation ? Kan man bare svejse det sammen eller kan man lave noget der kan pilles af og som holder ? Måske nogen har en tegning af det originale eller deres egen løsning ?
Venter i spændning på et godt svar !
Index
4840: sv: Mekanisk spil (21-06-2002 01:38:20) (svar på 4836)
Michael Meyer (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Hej Michael
Jeg har selv et stort mekanisk spil
men jeg har selv lavet en aksel der kan tages af når jeg ikke skal bruge spillet
Det er lavet af 2 kadan kryds fra styretøjet fra en 90" og en aksel
Det man laver skal både kunne blive længer og korter alt efter hvordan motoren flytter sig fra spillet så det kan ikke bare svejset sammen
mvh.
Michael
Index
4846: sv: Mekanisk spil (21-06-2002 10:40:52) (svar på 4836)
lars ellegaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: )
Hej Michael
Jeg har haft det samme problem med hele 2 capstan spil, og jeg har løst det på forskellige måder. I begge tilfælde manglede alt det der skulle sidde på motoren incl. aksler.
Det ene var på forhånd bygget om således at der medfulgte et par kardankryds med lås fra en kraftoverføringsaksel til PTO'en på en traktor. Jeg fik hos den lokale maskinhandler fat i en stump aksel med de rigtige stråler (standard PTO) og fik skåret gevind i denne stump, som blev skruet ind i krumtappen i stedet for startsvingkloen. Det sidder der stadig og fungerer glimrende på en 2 1/4'er. Når det skal bruges lægger man sig ned under bilen og skyder det løse kardankryds ind over strålerne.

Den anden løsning var forsåvidt noget enklere idet udgangen på spillet fortsat var med det originale firkantrør, som skulle samles med et andet firkant rør, men som manglede sammen med alle delene til motoren. Jeg fandt en stang i den rigtige dimension - det var den største firkantede ende af håndsvinget til donkraft til en seriebil - som passede ind i det firkantede rør. Den anden ende af stangen var en 1/2" firkant, som passede i en top fra et topnøglesæt, og denne svejsede jeg sammen med en top i den rette dimension, som passede på en bolt, der havde erstattet startsvingkloen. Når det bruges sættes denne stang blot i mellem firkantrøret og krumtappen, sammen med en kraftig fjeder i røret, som holder stangen an til krumptapbolten. Det blev monteret på en 6 cyl. IIA'er, hvor det stadig sidder, og det fungerede fremragende, og trækker uden problemer. Man skal dog i begge tilfælde være opmærksom på 2 ting. Det emne man skruer ind i krumtapakslen, skal sidde MEGET fast, da al kraften jo overføres gennem det gevind. Man bør derfor låse det f.eks. med et låseblik som der jo oprindeligt også sidder på bolten. Derudover skal kardanleddene være der, så motor og spil kan arbejde frit.
Den eneste ulempe er at man i begge tilfælde skal forbederede sig, når spillet skal bruges, fordi man lige skal ned under bilen og koble det sammen. Det problem er dog til at leve med, og vil formentlig også være mindre med et König spil, hvor der også er en start og stop funktion på selve spillet.

MVH
Lars