61549:
Forsikring af gulpladebil RRC (04-04-2008 21:17:45)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.165.171.120)
I øjeblikket har jeg min ansvarsforsikring hos Udflytternes Frosikring i Næstved og giver i omegnen af kr. 2900 kr. p.a.
Dette glimrende selskab opgiver tilsyneladende og overflytter forsikringerne til Diba, formodentlig Næstved Diskonto Bank.
Det medfører iflg. dem selv en uoplyst betragtelig præmiestigning, uagtet, at det eneste jeg har med dem at skaffe, er at jeg troligt indbetaler min præmie, år efter år.
Jeg har så forespurgt i klubbens forsikringsordning ved Trekroner, og har der fået oplyst at jeg kan "nøjes" med en præmie på kr. 4.864,- p.a.
Det skal dog lige oplyses at jeg ikke har nogen skade igennem de sidste >20-30 år.
Er det virkelig prisniveauet for en nærmest værdiløs, gammel gulpladebil?
Er der nogen, der kan anbefale et andet selskab, med knapt så megen appetit på surt tjente skillinger?
Det er jo fantastisk at lægge øjne til et sådant tilbud på en ren ansvarsforsikring, når man ser at andre selskaber, dog uden navns nævnelse, kan forsikre inkl. kasko for kr. 2.000 p.a. også for 18-årige raske unge, initiativrige menneskers vedkommende!!! :-(
mvh
Knud