81580:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sir lucas prince of darkness (07-05-2009 08:40:00) (svar på
81573)
Knud Torp Madsen #3283, reg. nvsj (medlem) (
ip-adr: 80.165.171.98)
Peter, dine tanker vækker minder hos mig om fortidens "slag".
I de tidlige 70ere var jeg ofte i Tyskland med min Jaguar MK2 3,8 ltr.
Vi var stadig så tæt på WW2, at nederlaget sved mere eller mindre bevidst i wirtschaftswunderprøjseren, der med brask og bram, førte sig frem i deres grosse Mercedesvogne, der i almindelig dominerede trafikken. Det var dengang man i en kraftig vogn havde absolut og uindskrænket forkørselsret på Autobahn, mellem BMW Isetta, Lloyd Alexander, VW typ 1 usw. Straffen ved den mindste smule nøl fra den langsommere bilists side, var kilometerlang signalgivning med ultra tæt kørsel, horn og lygter indtil den formastelige, kunne komme til side.
På denne battlefield følte jeg mig også lidt som værende deltager i et allieret slag, når jeg, i min på den tid noget bedagede Jaguar, op ad Kassel eller tilsvarende åd den ene MB efter den anden, og lykkedes med at få en hårdtpumpet diplom ing. dr., til at overdreje sin MB i forgæves forsøg på at undgå nederlaget over for denne gamle engelske anakroisme, forsynet med tvivlsomme af Sir Lucas udtænkte finurligheder.
Når jeg i bakspejlet så en MB Spitzenklasse i røg og damp trække ind i nødsporet, var smilet, fra øre til øre i mit fjæs, svært at viske af. Det indser jeg i dag, i den hellige politiske korrektheds lys, er meget forkert, og jeg forsøger så at angre sådan opførsel.
Så din lignelse med episke luftslag er præcis, som jeg selv følte det i hine tider! :)
mvh
Knud