tilbage

Land Rover Forum  

Index
17628: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 10:55:54)
3436 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 217.60.106.20)
Hejsa!

Efter lang tids sygemelding troede jeg at jeg var blevet helt rask, men til trods for 5 år uden Land Rover, og nogen form for kontakt til disse er min landroveritis nu blusset op i fuld styrke igen!

Jeg havde dengang en dejlig S IIa 88" fra 62, men en arbejdsskade (olieeksem) har stoppet enhver mulighed for selv at rode med biler (og endnu værre land rovere).

Men nu vil jeg have en igen!

Hjælp mig lidt på vej.

Hvad har jeg selv gjort mig af tanker?
Jo kort akselafstand, vi skal ud og lege, så det må være 80-90" modeller der er tale om.
Da den skal laves på værksted, så må vi nok holde os til dem der ikke er for gamle, og så må vi se os indsnævret til 90" modellerne.
Hvad med motor type? Tjae, der har jeg et problem, et enkelt sidespring med en Ford Mustang, har gjort mig ellevild med V8, selvom jeg må indrømme at motoren egentlig er det eneste jeg rigtig savner fra den bil. Samtidigt så har en gammel firmabil med turbodiesel også gjort indtryk.

Hvis vi nu skulle falde i et vandhul en dag, så tror jeg at 8 tændkabler vil brokke sig mere end 4 dyserør, men aligevel ikke mere end konen når hun hører at den sprøde motorlyd bruger 5km/l (for ikke at tale om at en minimal lyddæmpning af en eventuel V8 nok ikke er så kompatibel med heste i en trailer).
Så ja, vi må nok se i øjnene at det skal være en turbodiesel.

Pris og alder?
Hmmm, ny ville være rart, men alligevel. Ny lak og grene, vil nok betyde at man holder sig fra en del af det sjove. I hvertfald til den første bule er ankommet. Og betaler man en formue, så passer man for godt på isenkrammet.

Hvad har jeg så fundet ud af, for mig selv?
Tjae, tror nok at det jeg burde lede efter i stedet for at sidde og taste her, er en Land Rover 90" TD fra starten af 1990'erne, til maks 50.000,-

Lyder det helt tosset?

Burde jeg lede efter noget andet?

En anden ting jeg gerne vil vide er hvor stor er forskellen på motorene? (Km/l, HK mm) for hhv V8, 2½ B, 2½ D, 2½ TD, 200tdi, 300tdi osv.
Index
17629: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 11:11:45) (svar på 17628)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.62.197.154)
Med de ustabile - læs jævnligt eksplosivt stigende - benzinpriser, ville jeg i dit sted alene drømme om at køre en oliefyret LR. Og skal den være til en overkommelig pris,k skal du ganske rigtigt titte efter noget fra begyndelsen af 90'erne, en TD, 200 eller 300 TDI.
Forskellen på de oliefyrede Landyer fremgår af nedenstående. God jagt.
Hilsen Morten

2.25 Diesel, 2286 ccm, indirekte indsprøjtning
67 Hp / 49,2 Kw  @4000 rpm
140 Nm / 14,5 Kgm @1800 rpm

2.5 Diesel, 2495 ccm, indirekte indsprøjtning
67 Hp / 49,2 Kw @ 4000 rpm
155 Nm / 16 Kgm @ 1800 rpm

2.5 Td, 2495 ccm, indirekte indsprøjtning
86 Hp / 63.4 Kw @ 4000 rpm
203,7 Nm / 20.8 Kgm @ 1800 rpm

200 Tdi, 2495 ccm, intercooler, direkte indsprøjtning
107 Hp / 80 Kw @ 3800 rpm
255 Nm / 26 Kgm @1800

300 Tdi, 2495 ccm, intercooler, direkte indsprøjtning
111 Hp / 83.1 Kw @ 4000 rpm
265 Nm / 27 Kgm @1800 rpm

Td5, 2492 ccm, intercooler, direkte indsprøjtning
122 Hp / 90 Kw  @ 4200 rpm
300 Nm / 30.6 Kgm @ 1950 rpm

Alle de nævnte motorer er 4-cyl. på nær den sidstnævnte, som er 5-cyl.
Index
17631: sv: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 11:22:54) (svar på 17629)
Medlem 3436 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 217.60.106.20)
Takker.
Fine tal, kender du brændstofforbruget?

Det skal nok være en af de sidste 3, kan det lade sig gøre at finde en sådan til under 50.000,-?

Vil lige nævne at det var det bornholmske weekend arrangement der fik sygdommen til at blusse op igen (billeder på region bornholms hjemmeside)
Index
17632: sv: sv: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 12:03:07) (svar på 17631)
Jesper Kjærsgaard 6631 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 130.226.213.116)
Tror desværre ikke det kan lade sig gøre at skaffe en af de tre til den nævnte pris. Jeg tror desuden, at du får problemer med at finde en pæn 90" 2.5 TD fra 1987-1989 til de 50.000 kroner. Selv kører jeg 2.5TD fra 1987 (110") og vil aldrig gå fra turboen - dog kører 2.5 N/A rigtig godt, samt den lyder lidt bedre en turboen........men intet lyder som en sund LaRo V8 - hehe - gid man havde pengene til det!

Held og lykke med det
Jesper 2.5 TD 110"
Index
17642: sv: sv: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 19:24:08) (svar på 17631)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.62.197.154)
Kære 3436#
(Er du kun et nummer eller har du også et navn?)

Selv tak.
Den 90" 200 TDI pick-up fra 1993 jeg trisser rundt med, blev først min, da jeg havde lagt 65.000 skatteplagede spir på bordet, og det var vist en ret lystig pris, så du skal nok regne med at hoste op med lidt mere end 50.000, hvis det skal være et eksemplar i nogenlunde stand.
Brændstoføkonomien for de forskellige diesel-Landyer afhænger afr såvel køremåde som dækmontering. Normalt triller 90"eren på BF Goodrich AT og på en tankfuld giver det et gennemsnit på mellem 450-500 km/l og noget mindre, når den triller på de mere grovmønstrede BF Goodrich MT - begge dæktyper er i dimensionen 235/85 R16 med et dæktryk på 2,0 bar foran og 2.5 bar bagtil.
Så vidt jeg kan se det, må du igang med at kurere din økuller og Landyfeber med en TD' er eller 200 TDI'er.
Og du må nok hellere starte jagten uden for mine aners hjemstavn eftersom udvalget formentlig er ret begrænset omme på de havomkransede klipper.

Good luck.
Morten
Index
17633: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 12:34:56) (svar på 17628)
Henrik Matthiesen #6343, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 62.243.228.74)
Hey

Hvis du ikke har travlt behøver du ikke nødvendigvis en turbo. Jeg kører en 90" 2,5D fra '85. Den kører ikke så stærkt (ca 90-105 km/t på motorvej) men den kører virkelig godt. Sådan en kan man sagtens finde til en fornuftig pris.

God jagt

Henrik Matthiesen #6343
Index
17635: sv: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 13:00:50) (svar på 17633)
#3436 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 217.60.106.20)
Jeg har ikke travlt, desuden er 80km/t den højeste tilladte hastighed herovre.

Derimod skal den kunne trække 2000 kg trailer op og ned af bakker, og frem og tilbage tværs over øen.

Hvad er brændstof forbruget på hhv 2,5D, 2,5TD og 200?

Vil helst ikke købe fra før 1990, men det er nok mere en psykologisk 80'er/90'er grænse, en sund fornuft.

Lurer lidt på:
http://tinyurl.com/4udrq

Og også lidt på:
http://tinyurl.com/6fft3 men det er jo en RR, og jeg har ikke lyst til at skulle slås med en masse rust.



Index
17636: sv: sv: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 13:21:01) (svar på 17635)
Frank Rattleff #3207, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 212.242.115.97)
- den sidste bil du har kig på, har en 2,4 l VM diesel motor, som ikke er nævnt ovenfor. Jeg mener den har ca 110-115 HK, momentet husker jeg ikke, men bilen i annoncen har jeg selv prøvet før, den var til salg og jeg kan kun anbefale den. Motoren kører som en drøm og på nær lyden følger den en standard V8 uden problemer og kører dobbelt så langt på literen. Med hensyn til rust tror jeg ikke, der er den store forskel på modellerne, det er nok nærmere den enkelte bil, der er forskel på. Jeg er selv tidligere RR ejer (nu S3 88" diesel)og må sige, at hvis det er komforten, der er bare lidt i højsæde, så er der ingen tvivl om, at RR er det mest suveræne valg....
Index
17640: sv: Hvad skal man dog vælge? (31-08-2004 18:26:50) (svar på 17628)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.62.164.99)
Det med reg.attesten skal du ikke tage alt for tragisk, bare bilen er i rigtig god stand og er driftsikker. Jeg har f.eks. en 1987 OneTen 2,5 D N/A, som står til 60k DKK, så jeg tror, du får vanskeligheder ved, at finde en nyere 90" (Ninety) til en lavere pris og i samme gode stand. Er det bare til trille-rulle-kørsel samt lidt terræn, så burde du måske også kigge efter en tidlig Ninety med 2,25 l benzin motor.Den er sjælden og kan få samler status. Motoren er en gammel pålidelig slider og med den rette lette fod kan du nok liste den op på en 8 - 9 km/l. Desuden kan der monteres forskellige typer optimerende topstykker, knastaksler osv. som ændrer maskinen til et mindre vilddyr. Jeg tror, vor Landshøvding har eksperimenteret med noget i den retning. Om det har mindsket brændstofforbruget, skal jeg ikke kunne sige, men iflg. de britiske LR-blade, skulle 10 - 11 km/l ikke være urealistiske. Og til syvende og sidst, har du en simpel bil, der ikke koster en verden at reparere. Jeg ved tilfældig, hvor du kan få to stk.
Index
17752: sv: Hvad skal man dog vælge? (06-09-2004 11:12:52) (svar på 17628)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.209.237)
Glem ikke RR Turbo diesel
De er vist nok noget billigere end LR. Selv kører jeg nu på 3. år i en 1987, der står mig i kr. 30.000 uden væsentlige kvaler, joh - nu skal den have nye akkumulatorer, men det er vel ikke enestående.
Den kører på alm veje 9-10 km/l.
Problemet/heldet er vel at de ikke er rigtigt accepterede i LR-kredse, men det bliver bilen jo ikke nødvendigvis ubrugelig af.