tilbage

Land Rover Forum  

Index
10154: Hydraulikpumpesnak (21-07-2003 22:35:22)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.62.60.83)
Jeg har brug for at vide, hvor meget den hydrauliske pumpe (LR reservedelsnr. QVB 101350) til servostyringen i en Defender Td5 yder, og da jeg ikke selv har kunnet finde oplysninger om dette, vil jeg meget gerne høre fra nogen, som kender pumpens ydelse - GPM/PSI.

Venlig hilsen

JL
Index
10189: sv: Hydraulikpumpesnak (26-07-2003 06:49:00) (svar på 10154)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 80.196.233.143)
Hvorfor ?
Index
10191: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (26-07-2003 23:11:37) (svar på 10189)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.62.60.83)
Jeg overvejer at montere et hydraulisk spil. Der er tre muligheder: Pumpen til servostyringen, en separat pumpe til spillet eller en PTO-pumpe på tranferboxen. Jeg har læst en del om emnet, men vil gerne selv lave en vurdering, og har derfor brug for realistiske tal for flow og tryk.

Man kan vist ikke slette spørgsmål, men jeg burde nok have skrevet, at jeg nu har fundet oplysningerne.

Tak fordi du tog dig tid til en kommentar.
Index
10192: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (27-07-2003 11:14:18) (svar på 10191)
Michael Intile (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.131.14)
Så vil du måske være så elskværdig at dele din viden med os andre? (-:
Mvh. Michael
Index
10195: sv: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (27-07-2003 18:09:57) (svar på 10192)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.62.60.83)
Hej Michael

MileMarker spil monteres af det amerikanske forsvar på "Hummer" - det er for mig et udtryk for, at kvaliteten er i orden. Det britiske forsvar bruger også MileMarker på en del køretøjer.



Den danske importør af MileMarker er Skandinavisk Energi Teknik, Egå. Jeg har talt med dem - de er flinke og imødekommende, men har nok mere indsigt i elektronik end i hydrauliske spil. Tilbudene fra SET, ser det således ud:



HI 12000: Kr. 17.375,00

HI 10500: Kr. 14.750,00

HI 9000: Kr. 13.625,00



Disse priser er inkl. moms men ekskl. fragt, og er baseret på styretøjets egen hydraulikpumpe.

Importøren har ingen forslag til montering, men der findes jo mange, som leverer kofangere og monteringsplader til spil.



Allan Byrne fra 4X4winches ved en masse om spil - specielt til Land Rover. Og han brænder meget for netop den sag, så han er bestemt fin at snakke med, hvis man har behov for et par gode råd. Allan anbefaler et modificeret MileMarker spil med 204 ccm motor, trukket af en ZF74 pumpe med eget reservoir til hydraulikvæsken. Hastigheden er fin, og trækkraften bliver 4,7 tons på første lag/enkelt line. Skal det gå hurtigere, skal man have en PTO-pumpe og en oliekøler.



4X4winches' løsning kommer til at koste:



H12 spil med ZF74 pumpe og alt nødvendigt monteringstilbehør: GBP 999,00

Fragt til Danmark: GBP 45,00

Alle priser ekskl. VAT 17,5 %

Med dagens kurs bliver det Kr. 12.807,00 inkl. Fragt.

Firmaet tilbyder en kompakt Bikini mount (til montering på original kofanger): GBP: 100,00 = Kr. 1.044.00





Grade i Tyskland tilbyder:



Spil: ? 1579.00

ZF74 pumpe: ? 259,00

Montagekit: ? 210,00



Omregnet bliver det: Kr. 15.215 + fragt



Grade har en fin "monteringsplade" med en lille "A-bar" til ? 369,00 = kr. 2.742,00.
Index
10196: sv: sv: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (27-07-2003 18:16:52) (svar på 10195)
Michael Intile (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.131.14)
Tak for det - det var meget oplysende.
Mvh. Michael
Index
10206: sv: sv: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (28-07-2003 09:58:35) (svar på 10195)
Thomas Holm #3251, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.97.146.140)
Hej Jørgen

Du kan selv købe spillet meget billigere i England. Benny Jepsen fra region Midtjylland har et 12000, så prøv eventuelt at fange ham for at høre hvad han gjorde (jeg har info om ham, hvis du ikke selv kan finde det).
Det eneste problem med spillet er at det kører meget langsomt, så hvis det er til konkurrencebrug, virker det ikke så overbevisende, men det trækker som et ondt år, så til selvbjærgning er det simpelthen perfekt.
Jeg har selv monteret et Braden hydraulikspil, og det trækker hårdt, og kører stærkt. Men det er også nogle helt andre priser man så snakker om.
Team Bertelsen tilbyder iøvrigt også Warn hydrauliske spil, som også virker super godt. Men igen er prisen lidt højere end MileMarker.
Sig til hvis du vil vide mere...
Index
10214: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (28-07-2003 13:52:26) (svar på 10206)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.62.60.83)
Hej Thomas

Jeg ringer til jeres sekretær for at høre nærmere. Det vil nu undre mig, hvis man kan hjemtage MileMarker "meget" billigere end det priser jeg tidligere har oplyst - men det vil da være glædeligt, hvis det er sandt.

"Langsomt, men perfekt til selvbjærgning" - det svarer vist fint til mine bemærkninger.

Kombinerer man et MM-spil med den store 295 ccm motor og en ZF74 pumpe sat til 100 bar og 13 l/min (ZF pumpen har den fordel, at den kan leveres som et komplet kit - monteres der, hvor aircon-pumpen monteres og drives med original LR aircon-rem) så får man følgende værdier (afrundede decimaler) for hhv. 1., 2., 3., 4., og 5. lag:
I lavt gear:
m/min: 2 - 2,2 - 2,5 - 3 - 3,6
tons: 4,7 - 3,9 - 3,4 - 2,9 - 2,7
I højt gear (indspoling):
m/min: 11 - 13 - 15 - 17 - 19
tons: 0,7 - 0,6 - 0,5 - 0,4 - 0,4

Jeg har ingen tal vedrørende PTO-pumpe, men leder fortsat.

Hvis du har tilsvarende tal fra Braden, vil jeg meget gerne høre om dem.

Som du sikkert ved, så er kraft og hastighed direkte afhængige af hhv. tryk og gennemstrømning, så det vil være interessant at høre lidt om, hvad der driver dit spil (gerne med nogle data) og motorstørrelsen på dit Braden.

Jeg talte med Jan Bertelsen for en uges tid siden - jeg ved, at de arbejder med noget, men tror ikke, at de er klar med et system.

Mvh. JL
Index
10215: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (28-07-2003 14:43:07) (svar på 10214)
Thomas Holm #3251, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.97.146.140)
Hej Jørgen

Forskellen er helt klart at min pumpe yder 36 HK (90 l/min ved 210 bar). Jeg mener at Benny gav omkring 12000, men spørg ham lige selv.
Jeg mailer lige data på mit spil til dig. Jeg importerede gennem et tysk firma, som forhandler Braden. Problemet med en PTO drevet pumpe er, at du er afhængig af koblingen; Dvs. du kan ikke hjælpe med hjulene og spille samtidig (uden at hjulene begynder at spinne, og du dermed får gravet nogle dybere huller.)
Index
10193: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (27-07-2003 13:09:58) (svar på 10191)
Paul Sehstedt #0027, reg. sjy (medlem) (ip-adr: 80.161.32.12)
Okay, uden at have fået fat i de rette tal vil jeg umiddelbart mene, at servopumpen ikke har den nødvendigekapacitet. Den nemmeste og vel også billigste løsning vil være, at finde en hydro-pump fra fx en Xsara og monter den sammen med en lille el-motor. På den måde vil du være uafhængig af motoren og kan med ca 20% af det elforbrug, som et el-spil har , opnå samme effekt. Desværre er min kontakt til hydrospil gået i stå. Må se at få ham aktiveret igen.
Index
10197: sv: sv: sv: sv: Hydraulikpumpesnak (27-07-2003 18:19:23) (svar på 10193)
Jørgen Lund #4515, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.62.60.83)
Hvis du får noget info om, hvad Hydrospil kan tilbyde, så vil jeg meget gerne høre nærmere.

Indtil videre er servostyringens pumpe for mig at se både det letteste og det billigste. Hastigheden er ikke imponerende, men et "langsomt" spil, der kan trække 3,2 tons på enkelt line - og blive ved i timevis - det er måske en god løsning for mange. Og så er der jo mulighed for at opgradere, hvis der viser sig at være behov for flere kræfter eller større hastighed.

Mvh JL