tilbage

Land Rover Forum  

Index
102611: klonk igen og igen (19-10-2010 22:18:37)
Mikkel Stig Christensen #8018, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.184.106.172)
God aften

Jeg har søgt og ikke fundet et eksakt svar synes jeg.

Min 90" 300 TDI er begyndt at klonke heftigt fra bagtøjet. Lyden kommer når man sætter igang i frem og bak eller slipper gassen prompte i fart. Man kan dreje kardanakslen ca 1/8 omgang uden at hjulene drejer. Man kan IKKE rykke kardanakslen op og ned og der er heller ikke slør i selve krydset. Er det et problem at akslen kan drejes som beskrevet? Diffet er lige tjekket for oliestand, og det var fint og olien var ren.

Jeg er med på at Aarm linket på oversiden af klumpen kan være slidt og måske bidrage til klonklyden, hvorfor jeg har anskaffet mig et nyt jeg skal montere. Det er i øvrigt et "adjustable" et af slagsen fra Paddocks... men hvad er det lige man kan adjuste?

Pfht Mikkel
Index
102612: sv: klonk igen og igen (19-10-2010 22:54:28) (svar på 102611)
Rasmus Schneidereit #7937, reg. mjyl (medlem) (ip-adr: 109.57.179.53)
Hej mikkel, der vil altid være lidt klonk, men på min 90, skiftede jeg bøsninger, oog så forsvandt noget af det ihvertfald. Det kan være dine bøsninger er slidte, ellers er det. Vidst meget normalt... men tjek dine bøsninger i hele undervognen, så kan du måske finde svar.
Mvh Rasmus
Index
102613: sv: klonk igen og igen (19-10-2010 23:30:09) (svar på 102611)
Jacob Gren #8302, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.161.115.250)
hvis du siger det kommer fra bagtøjet, kan det være et leje.

Jeg tror nu mere ud fra det du fortæller at kronhjulet skal shimes op så der ikke er slup.
Index
102614: sv: sv: klonk igen og igen (20-10-2010 00:46:31) (svar på 102613)
Peter Lund Høg #6120, reg. vjyl (medlem) (ip-adr: 80.166.32.222)
Hej

Det du kan justere på A-arms kuglen er, når den bliver slidt, kan du spænde den mere ind, så der ikke er slup mere. Det er i hvert fald hvad jeg har hørt fra Paddocks. Jeg har valgt at købe en "alm" til min A-arm, for jeg vil hellere have en ny på den dag den er slidt.

Det lyder umiddelbart som der er lidt for meget slup mellem kronhjul og spidshjul.

Men når der ikke er noget at komme efter med kardanen, så kunne bøsningerne i A-armen også være et bud.

Eller evt. bøsninger i stræberarmene. Når du alligevel skal skifte kuglen i A-armen, så tag og skift bøsningerne også. De koster ikke alverden. Jeg har lige betalt mig fra at få den gamle kugle presset ud sammen med bøsningerne i A-armen. Det tog en times arbejde på værkstedet.

MVH Peter
Index
102858: sv: sv: sv: klonk igen og igen (23-10-2010 13:16:52) (svar på 102614)
Mikkel Stig Christensen #8018, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 90.184.106.172)
Tak for svar

Jeg må ud i perlegruset

jeg forstår ikke helt princippet i en "shimning"? Har en sådan en effekt når man kun kan dreje akslen frem og tilbage og ikke ind og ud?

Mikkel
Index
102865: sv: sv: sv: sv: klonk igen og igen (23-10-2010 13:46:24) (svar på 102858)
Kenneth Poulsen #0435, reg. l-f (medlem) (ip-adr: 87.55.59.69)
Shimmerringe er tynde stykker metal man kan lægge mellem f.eks. 2 flanger for at skabe den rigtige afstand, tit i forhold til et leje, eller mellem 2 tandhjul.

I forholdet mellem et kronhjul og et spidshjul, der kan man shimme spidshjulet lidt ud, ved at lægge et par shimmerringe i spidshjulsakslen og så vil spishjulet træde et andet sted på kronhjulet og slidtagesluppet vil være væsentligt mindre.
Men trædefladen mellem de 2 tandhjul vil også være meget mindre, så derfor har det kun begrænset levetid før en regulær udskiftning/renovering er påkrævet.

Mvh
Kenneth Poulsen