121693:
sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Hund i varevogn (10-03-2012 10:01:41) (svar på
121691)
Esben Haugland #7643, reg. nsj (medlem) (
ip-adr: 83.93.36.145)
Big Brother is watching you indeed!
Men der er altså noget underligt ved historien;
Yes, genstande (herunder hunde) må ikke genere udsyn eller i øvrigt være til gene eller fare under kørslen, men betjenten hængte det jo - berettiget eller ej - op på spørgsmålet om jagttegn, og desuden havde politiet jo ikke set bilen køre og dermed vurderet, hvordan hunden var placeret under kørslen? Det har altså næppe været betjentens begrundelse.
Herudover er bødeniveauet for færdselslovovertrædelser hævet til minimum 1.000 kr., så også bødestørrelsen på 500 kr. lyder underlig.
Men generelt: Et bødeforelæg er et tilbud til den sigtede om, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis vedkommende er indforstået med den foreslåede bøde.
Betales forelægget ikke, vil politiet - hvis anklagemyndigheden skønner, at sagen bør føres - indbringe sagen for retten.
Efter de nye regler om en forenklet bødesagsproces vil retten skrive et brev til den sigtede, hvorefter man har mulighed for at tilkendegive, at bøden ikke kan accepteres.
Herefter indkalder retten - med mindre sagen afvises med det samme - til et retsmøde, hvor man kan komme med sine indsigelser. Man behøver ikke at møde med forsvarer, og der er (i en sag som den pågældende) ingen sagsomkostninger, som man kan risikere at blive pålagt.
Retten vil så tage stilling til sigtelsen. Et forelæg vil således skulle vurderes adskillige gange, inden afgørelsen træffes.
Så derfor: Din bekendte skal ikke betale forelægget, men blot forholde sig passiv og besvare rettens brev (hvis det skulle komme). Det er helt risikofrit, og han behøver ikke selv føre nogen sag.
Sagen kan i øvrigt ikke køres videre end til byretten, med mindre Procesbevillingsnævnet vurderer, at sagen er principiel, hvilket den næppe er.
Jeg tvivler på, at der sker mere i den sag.