134875:
Kobling klistrer (?) / Gear sidder fast (03-07-2013 20:26:19)
Lars Kristensen #8965, reg. mjyl (medlem) (
ip-adr: 212.10.177.180)
Ja, det måtte jo komme, mit første fortvivlede indlæg som newbie...
Jeg er, siden okt. 2012, i besiddelse af en LR Ser. III, Diesel, 88'er, 1974, har engang haft en 109'er, årg. 1972 et års tid, så mine erfaringer og min kunnen er begrænsede...
Det første halve år er nu gået med at komme bag på diverse elektriske fejl (og det slutter ikke her), men nu er der opstået et akut problem:
På min sidste køretur kunne jeg på de sidste 2-3 km fornemme, at det blev lidt svært at skifte gear. Jeg nåede hjem og fik LR'en kørt ind i gården. Efter en tænkepause og en kop kaffe, vovede jeg mig ud for at tjekke situationen.
1. Koblingen kobler ikke ud.
2. Koblingspedalen møder først modstand, når den er trådt næsten i bund.
3. Jeg kan ikke få den ud af gear (står i 1. gear nu).
4. Når jeg prøver at starte, med koblingen trådt i bund, vil LR'en gerne ind i mit bryggers, så derfor har jeg en fod på bremsen, hvilket bevirker at startproceduren "kvæles".
Mens jeg skriver, falder det mig ind at Jeres første spørgsmål vil være: "er der væske på beholderen?". Så det går jeg ud og tjekker. Jeg må tilstå, at beholderen var tom (det må jo ikke ske...).
Efter påfyldning og flere minutters pumpen med pedalen, kommer der mere og mere modstand, og jeg kan skifte gear igen. Prøvestart, alt ok.
Men, nu er mit spørgsmål: er der noget, som kan ha' lidt skade, eller har jeg været heldig?
M.v.h.
Lars