Hej, drop alt om B+. Krav til undervisning og prøve er de samme, eneste forskel er krav til det køretøj som kørelærer skal stille med til prøven.
Jeg vil også gætte på at prisen er den samme.
Glem alt om gamle regler, husk i dag taler man om tilladt totalvægt for vogntog og ikke faktisk totalvægt.
Det råd du får med at politi ikke kender reglerne så kør bare, holder ikke hvis du møder en der kender reglerne.
Se reglerne her
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145040læs om kat b, der er 2 afsnit-
Jens C
§ 139. Kørekort udstedt før den 1. juli 1996 og fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer:
1) Kørekort alene til kategori A 1 (solomotorcykel) giver ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel med sidevogn.
2) Kørekort alene til kategori A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer, dog ikke motorcykel uden sidevogn.
3) Kørekort til kategorierne A 1 + A 2 (motorcykel med sidevogn) giver ret til at føre samtlige de i § 11 nævnte køretøjer.
4) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:
a) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
b) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
c) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
d) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+).
e) Trehjulet motorcykel.
f) Traktor/motorredskab.
g) De i § 8 nævnte køretøjer.
5) Kørekort til kategori C (lastbil) og kategori D (stor personbil) giver ret til at føre samtlige de i §§ 14 og 16 nævnte køretøjer.
6) Kørekort til kategori B/E (kategori B med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre vogntog bestående af almindelig bil som omfattet af nr. 4, litra a og b, og et stort påhængskøretøj.
7) Kørekort til kategori C-D/E (kategori C-D med stort påhængskøretøj) giver ret til at føre samtlige de i § 17 nævnte kombinationer af køretøjer, samt de i denne bestemmelses nr. 6 nævnte kombinationer af køretøjer.
8) Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 18 henholdsvis § 19 nævnte køretøjer.
Stk. 2. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 4, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.
§ 140. Kørekort udstedt fra den 1. juli 1996 og til den 18. januar 2013 samt fornyelser heraf giver førerret i henhold til følgende retningslinjer:
1) Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver ret til at føre de i § 9 nævnte køretøjer. Kørekort til kategori A (lille motorcykel) giver endvidere ret til at føre:
a) Tohjulet motorcykel uden sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg. Det er samtidig en betingelse, at motorcyklen har en motoreffekt på højst 25 kW.
b) Tohjulet motorcykel med sidevogn med et forhold mellem motoreffekt og køreklar vægt på højst 0,16 kW/kg.
c) De under litra a og b, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller ét påhængsredskab.
2) Ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer med kørekort til kategori A (lille motorcykel) er betinget af, at føreren før den 19. januar 2013 havde to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), jf. dog nr. 3.
3) Kørekort til de i § 11 nævnte køretøjer kan dog udstedes til en person, der først efter den 19. januar 2013 har opnået to års erfaring som fører af lille motorcykel på baggrund af et kørekort til kategori A (lille motorcykel), når personen er fyldt 22 år, og har bestået en praktisk prøve til kategori A på en motorcykel, kategori A, jf. bilag 5.
4) Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver ret til at føre de i § 11 nævnte køretøjer.
5) Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver ret til at føre:
a) Personbil med højst otte siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
b) Varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.
c) Vogntog bestående af person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 750 kg.
d) Vogntog bestående af en person- eller varebil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg. Vogntogets samlede tilladte totalvægt må ikke overstige 4.250 kg. Overstiger vogntogets samlede tilladte totalvægt 3.500 kg, må vogntoget kun føres, når en særlig køreuddannelse og praktisk prøve er gennemført i overensstemmelse med § 38, stk. 1 og 5 (B+).
e) Trehjulet motorcykel.
f) Traktor/motorredskab.
g) De i § 8 nævnte køretøjer.
6) Kørekort til kategori C (lastbil) giver ret til at føre de i § 14 nævnte køretøjer.
7) Kørekort til kategori D (stor personbil) giver ret til at føre de i § 16 nævnte køretøjer.
8) Kørekort til kategori E (stort påhængskøretøj) giver ret til at føre de i § 17 nævnte kombinationer af køretøjer samt vogntog bestående af almindelig bil som omfattet af nr. 5, litra a og b, og et stort påhængskøretøj.
9) Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring samt kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre de i § 18 henholdsvis § 19 nævnte køretøjer.
Stk. 2. Foreligger der ikke oplysninger om motorcyklens køreklare vægt (egenvægt med tillæg af vand, olie og brændstof) i henhold til stk. 1, nr. 1, litra a og b, anvendes motorcyklens egenvægt med tillæg af 15 kg.
Stk. 3. For ikke registreringspligtige påhængsredskaber sker fastsættelsen af påhængskøretøjets tilladte totalvægt i henhold til stk. 1, nr. 5, litra c og d, ved brug af påhængsredskabets faktiske totalvægt.