139443:
sv: sv: sv: sv: Helt ny udstødning buldrer og runger (10-01-2014 11:37:49) (svar på
139437)
Michael Christian Møllgaard #6242, reg. øjyl (medlem) (
ip-adr: 178.21.89.195)
Mon det er på monsterminoren, du har det siddende, Mikael? :-)
Jeg gætter på, vi har forskellige ønsker til lyden af en V8'er. Hos mig skal det helst lyde af bløde sutsko, og så helt nede ved åbningen et mildt pludr-pludr-pludr, for man skal selvfølgelig kunne høre, at det er V8.
Jeg har fået svar fra Autobremsen, og jeg må sige, at det er god service, de yder, i betragtning af, at jeg ikke en gang har købt noget hos dem. Svaret lyder, at en Bosal-potte inde i sig har en slags ståluld, der først med tid og varme fordeler sig som dæmpermateriale i potten, og at jeg derfor skal køre lidt med det, før jeg kan vide, hvor meget det til syvende og sidst lyder af.
Okay, når jeg så har kørt et stykke tid, og måske stadig ikke er tilfreds, vil jeg jo nu nok af leverandøren få at vide, at sådan en brugt udstødning kan han ikke tage retur.
Men nu lader jeg det sidde, som det er, indtil videre, og så en dag har jeg enten vænnet mig til det, eller det har dæmpet sig af sig selv, eller jeg finder en original udstødning, der lyder helt, som den skal, fra dag 1. Måske skal jeg begynde at spare sammen.