155193:
sv: Dæk - Vinter, sommer/offroad (13-10-2016 08:22:52) (svar på
155191)
Niels Lysebjerg (medlemsstatus ukendt) (
ip-adr: 83.92.187.18)
Sommer-dæk, vinter-dæk, "helårs-dæk" Det er en uudtømmelig samtale-kilde.
Når det kommer til dæk sådan i al almindelighed, så er der nok ingen tvivl om at det er bedst med sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren, og terræn-dæk i terrænet og ikke mindst dæk der er designet til lige præcis det aktuelle terræn.
Men jeg forstår at du søger det bedste all-round dæk, der kan klare det hele.
Her vil jeg altid argumentere for og anbefale General Grabber AT2. Det er et "all-terrain" dæk, og som sådan udmærket til det meste. Jeg har kørt med de dæk i 8 år nu, sommer og vinter, masser af asfalt og også terræn, fra Nord-Englands bakker, til Høveltes mudder. Noget egentligt mudderdæk er det ikke, men så længe man kører uden om de dybeste mudderhuller så kommer man igennem det meste. Jeg er såmænd også kommet igennem nogle vintre med is og sne. Dækket er lavet med nogle "riller" på tværs, så det bliver en smule bedre i sne og is, men noget egentlig vinterdæk er det ikke, så man skal naturligvis køre efter forholdene. (Det skal man for øvrigt altid)
Men uanset. Leder du efter et sæt dæk til Roveren, hvor du ikke behøver skifte fra sommer til vinter og fra landevej til terræn, så er et sæt General Grabber AT2 et godt valg. Det er slidstærkt relativt støjsvagt, og udmærket til det meste.
Ønsker du et decideret vinterdæk, så anbefaler Lars Jørgensen fra Koenigwinches.dk Geolander I/T G071. Og han plejer da at vide hvad han taler om ;)
Mvh Niels