Land Rover Forum  

Jeg kører i en LR 90 2,5 l. diesel fra 87.
Er der nogen der har erfaring i at omstille motoren til at køre på rapsolie ?
Steffen Holberg 6758

Det skal du bare lige holde fingrene fra, idet brændstofsystemet ikke er optimeret til biodieselbrug. Der skal grønne pakninger i systemet, men selve motoren er for gammel en konstruktion til, at kunne holde til biodieseldrift. Jeg vil dog gerne undersøge det nærmere hos nogle specialister, hvis det skulle have interesse. Det bliver i så fald først fra på mandag !

Rapsolie og biodiesel er IKKE det samme!

Rapsolie er rapsolie, nogle gange filtreret og raffineret for at nedbryde nogle af de lange fedtsyremolekyler. Det ses dog mest som værende ren og koldpresset. Den rene rapsolie forurener ikke, er CO2 neutral og kan spises. Den kan endvidere fint hældes i et alm. brændstofsystem. Dog er flammepunktet noget højere end dieselolies, hvilket vil give driftsproblemer i en elm. dieselmotor.

Biodiesels korrekte navn er rapsoliemethyester, og er således en rapsolie der er kemisk modificeret ved en forestring med en alkohol(methanol) og en syre(svovlsyre). En anden kendt form er rapsolieethylester, denne kan man fremstille hjemme -det kan dog ikke betale sig. Denne form er giftig, forurener og kan absolut ikke spises. Det er også denne form der nedbryder gummi o.l.

For begge dele gælder det at der skal betales CO2-afgift.

Jeg har ved forsøg gennem et halvt år konstateret at en Range Rover med 2,4 VM turbodiesel kan køre på koldpresset rapsolie tilsat en smule flammepunktssænkende mineralolieprodukt. Bilen kørte faktisk bedre, støjede mindre og osede ikke overhovedet. Ved fuld gas kom der blot lidt hvid røg ud af udstødningen. Men lugten af grillbar glemmer man ikke :) Jeg kørte ca. 5000 km på rapsolie, og efter testen var der ingen skade at se eller måle på hverken motor(dyser, gløderør) eller motorolie.

Netop lugten fik mig til at droppe forsøget, da det kan tilkalde sig uhensigtsmæssig opmærksomhed fra told/skat..

Hvis du vil vide mere, så ring..

/tony

Hej Steffen.

Har du prøvet at søge på 'rapsolie'?; der er ca. 20 tidligere indlæg om emnet.

Mvh.
Verner / 451 - Østsj.

Hej Verner

tak for svaret.
jeg er ny i klubben og tænkte ikke på dette.
Det ser dog ud til at der er mange, der er interesseret i/har en mening om emnet.

godthåb fra
Steffen.
Godthåb Mølle
www.heltude.dk

Prøv dette link: www.folkecenter.dk
Og så er der altså meget stor forskel på rapsolie og biodiesel!
Det fremgår også af linket, hvor der er forskellige biler der blevet ombygget til rapsolie, at de bruger et tysk firma ELSBETH som har dysser og stor viden på området.
Du skal også lige vide at rapsolie som motorbrændstof bliver pålagt samme afgift som et tilsvarende motorbrændtof
(diesel) ((men man kan jo ikke se på olien hvor den er købt)).
En god rapsoliepresse koster ca. 30.000,- og så er det jo bare at finde en bonde.
Du kan også købe en palletank og hente i Tyskland til ca 2/3 mark literen.
Det er simpelt nemt billigt og fuldkommen CO2 neutralt.
Men hvor er den danske miløpolitik (det skulle lige med!)
De ombygger også i sverige til ca. 8-9000.-
Hilsen
Kenneth Poulsen 435

Hej Kenneth

Spændende emne - synes jeg. Kan nogen fortælle mig, hvor mange liter rapsolie man normalt vil kunne få i udbytte pr. hektar?

Mvh. JL

Når en liter rapsolie koster mellem 2 - 3 mark literen, som Kenneth skriver, ville jeg ikke røre et rapsolieprojekt. To mark ( selvom møntenheden ikke mere eksisterer og er afløst af Euro ) svarer til omkring 7,60 DKK.
Udbyttet pr. hektar svinger efter jordbundens bonitet, men det kunne da være fedt, at fremvise ' my own private oilfield ' for vennerne.
Raps er en syvårig plante, hvis jeg husker min skolevisdom rigtig. Hvis al tvungen braklagte landbrugsjord blev brugt som 'oliemarker' - dyrkning af raps - skulle det kunne dække hele landets dieselfobrug. Brakjord udgør ca. 15% af det samlede landbrugsareal, har jeg ladet mig fortælle. Der er dog nogle regler omkring landbrugsstøtteordninger, som forhindrer, at brakjorden bliver anvendt miljømæssigt positivt.
Er der ikke en landbrugskyndig eller agronom blandt medlemmerne, der kan give sit faglige besyv med ?
Selve ELSBETH-motoren var været lagt i testbiler af forskellige mærker og havde et væsentlig mindre brændstofforbrug end i ydelse/drejningsmoment tilsvarende dieselmaskiner.
Da Eslbeth-gruppen startede for ca. 15 år siden, byggede de på en 3-cyl-maskine, som kunne forlænges til 6-cyl. Det er vel nok olieindustriens indflydelse, som forhindrer en effektiv udbredelse af denne miljøvenlige motor.
Hvor bliver den danske miljøpolitik af ? Ja, det må man nok spørge.
Mht mit tidligere advarende indlæg, så baserer det på praktisk erfaring, hvor en 'hjemmefusker' havde begyndt med at bruge rapsolie som drivmiddel på en Nissan Patrol. Efter flere tusinde km begyndte brændstofsystemet at lække, men efter montering af de såkaldte 'grønne pakninger', som kan modstå syren i rapsolien, forsvandt problemet. Der er nok også noget med, at rapsolie ikke har samme viskositet - smøreevne - som diesel har, hvilket kan medføre slidskader på brændstofpumpen.

Kære Paul. Braklægning ER miljømæssig positiv anvendelse: braklægning beskytter drikkevand, gavner dyrelivet og kan også bruges som "hvilepause" for landbrugsjord med det sigte at undgå udpining af jorden.
Med venlig hilsen
Gertrud #5346, nvs

Gertrud : Braklægning er indført for at reducere EU`s kornlagre på trods af at verdens kornforbrug er større end produktionen. Politik, verdens kornlagre har idag mindre rækkevide end de strategiske olielagre. Du vil opleve flere vilde dyr på de dyrkede marker en på en flerårig brakmark da den normalt optræder med udsultede planter, der er dog åbnet for tiladelse til at oprette vildt beplantninger i brakmarkerne. Miljøgevindst, der er ofte større afstrømning af næringstoffer fra brak end fra dyrkede marker. Landbrugsjord hvilede på din farfars tid, før anvendelse af gødning blev optimeret, markerne blev tilsåer med kvælstof fikserende planter, dette er ikke tilfældet idag hvor det koster en bondegård at bringe en udsultet læs udvasket brakmark ind i omdrift. Biobrændsel på brakmarker er tiladt men det kan ikke under normale omstændigheder betale arbejdslønnen til landmanden, Emmelev mølle på fyn forarbejder dog i nogen udstrækning raps fra brakmarker til non food. Rapsolie kan også købes i palletanke i Danmark, momsen er desværre lidt højere.

Med venlig hilsen Jens Bollerup 5492

Kære Jens - - Braklægning anvendes som et led i sædskiftet på de økologiske marker - som på farfars tid - hvorimod man i de konventionelle landbrug vælger at langtidsbraklægge de arealer, som er svært tilgængelige eller af andre grunde alligevel ikke er rentable at dyrke i et industrialiseret landbrug. Disse tilfælde af "passiv" brak handler, som du siger, kun om EU-krav, kornlagre og landbrugsstøtte. Den konventionelle landmand sprøjter og gøder sig til resultaterne, hvorimod den økologiske landmand er helt afhængig af et godt sædskifte.
Ja, langtidsbrak er omkostningstungt at få med i driften igen, men det er jo heller ikke meningen med det.
Det er fortidens synder som udvaskes fra brakmarkerne! Det skyldes netop at massiv sprøjtning og gødning har medført ringe biodiversitet og dermed efterladt arealet i ubalance. Hvis større udvaskning af næringsstoffer var karakteristisk for udyrkede arealer i deres naturtilstand (balance) ville vi have kendt til problemet fra tidernes morgen. Det har vi ikke - problemet er først opstået i forbindelse med intensiv dyrkning.
Intensivt dyrkede arealer kan ikke danne grundlag for et rigt insekt- og fugleliv - dyrene lever i de små lommer af natur som findes uden for disse arealer; se bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (www.dn.dk) om etablering af Naturnetværk ("Fremtidens Natur i Danmark").
Vildtet og brak: Skov- og Naturstyrelsen:
http://www.skovognatur.dk/udgivelser/2002/plantforvildt/html/kap12.htm
Drikkevandet og brak: Danmarks Miljøundersøgelser: http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_dmunyt/2003-2/brak.asp
Biobrændsel på brakarealer: Redegørelse om implementering af EU's biobrændstofdirektiv, Juni 2004 (Energistyrelsen, www.ens.dk): "…Samlet set er biobrændstoffer næppe til større fordel for miljøet. Biobrændstoffer er ganske vist tilnærmelsesvist CO2-neutrale, men denne gevinst står langt fra mål med meromkostningerne. … Hertil kommer, at dyrkningen af energiafgrøder til biobrændstoffer kan ske på brakarealer, hvilket belaster vandmiljøet med øget udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider. Der kan også ske større udslip af ammoniak og drivhusgassen lattergas til luften. Dertil kommer virkning på biodiversitet og landskabelige værdier…."
Med venlig hilsen Gertrud, #5346 nvs

Hej Paul, læs en gang til der står 2/3 mark = totrediedele.
Hurtigt omregnet til ca. 2,- dkr pr. liter!
Hilsen
Kenneth Poulsen 435

Undskyld, Kenneth, men det er nu meget uvant, at læse om totrediedele mark !
Jørgen, jeg lærte i skolen, at raps er en syvårig plante, således af forstå, at der skulle syv år, før den igen kunne dyrkes med samme udbytte på samme mark. Men det kan være, at det er ændret nu pga diverse midler, forædling osv. Jeg er ikke landmand !

Under alle omstændigheder er det da et meget spændende emne det her, hva? :-)

Hvis man formedelst en "mindre" udgift kan konvertere sin oliebrænder til at køre på god dansk egenfremstillet rapsolie, så skifter jeg gerne.

Også selvom økonomien bliver fuldstændig den samme som i dag, eller endog en smule dyrere!

Mindre forurening kan vi vist alle sammen bakke op om, særligt interessant kunne det da også blive hvis vi blev mindre afhængige af olieproduktion fra andre verdensdele.

Nåh, men der er nok langt igen. Men nogen skal jo starte og tage risikoen. Uanset hvad bakker jeg gerne op om initiavtiver og udvikling - også hvis det koster lidt.

Vi har to oliebrændere derhjemme, en 90" 2.5 D og en Lupo 3L TDI så vi er klar med forbrugerstøtten!

Jeg følger med spænding debatten.

Kære Alle

,- tak for de mange indlæg, som mit spørgsmål om rapsolien førte med sig.
Jeg vil arbejde videre med emnet og skrive om evt. erfaringer mv.

hilsen for nu fra Steffen 5768 NV.Sj.