https://www.facebook.com/groups/dlrk.dk/permalink/10160098219723693/Årets sidste Posteløb 2023
Torsdag d.28/12, er der mulighed for at komme ud og køre i et terræn som vi normalt ikke færdes i.
Borris Sønderland, eller måske bedre kendt som Borris Skydeterræn.
Vi starter kl.10.00 og slutter med fælles kaffe / kage kl.15.00
Løbet kan køres af ALLE biler i LR programmet.
Og naturligvis børn og voksne i alle aldre.
Start og slutsted oplyses direkte til de tilmeldte.
Tilmelding skal ske SENEST d.26/12 til Brian Nielsen på 40786817 eller bn8732@gmail.com
Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med tilmeldingen.
Endelig instruktion til de tilmeldte sker direkte d.27/12.
Posterne / opgaverne bliver fordelt i området som dækker lige omkring 4743 hektar hedeareal beliggende i Vestjylland, mellem Skjern og Grindsted.
Normalt bliver der løsnet omkring 600.000 skarpe skud om måneden, alt fra pistol til 155mm artelleri.
Men når forsvaret ikke bruger området, og der er 2 eller flere sammenhængende aktivitetsfri dage, så lukker de bommen op, og invitere indenfor, og det skal vi da benytte os af.
Området er helt fantastisk og ud over at det er fladt som en pandekage, så rummer det mange forskellige terrænomgivelser. Og selv om vi kun må færdes på navngivne veje, og anlagte stier, så er der flere hundrede kilometer jord, grus og asfaltveje til fri afbenyttelse.
Og selv om der er larm og støj mange timer hver dag, er der alligevel 5-600 krondyr, og lige i øjeblikket minimum 9 ulve i området.
Freecamp (Nr.70) ligger med Borris skydeterræn som nærmeste nabo, vil der sammen med posteløbet være ”Open Freecamp” før og efter løbet, og mulighed for bål, skumfiduser, snobrød og gode historier.