tilbage

Land Rover Forum  

Index
18635: Fra benno til disella 109" (15-10-2004 19:38:56)
Claus Pihl #6639, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.167.104.17)
To spørgsmål:

Hvad koster vægtafgiften pr år for en 109 sIII diesel fra 1979.


hvis bilen er en benziner, hvad gør man hvis man vil lægge en dieselmotor i bilen. Kan man nøjes med at fortælle det til motorkontoret ?

Hilsen Claus Pihl.



Index
18637: sv: Fra benno til disella 109" (15-10-2004 19:59:19) (svar på 18635)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Hvis det er en varebil, er vægtafgiften omkring 4.700 DKK/ pa, hvis det er en bus, er afgiften 2.074 / pa.

Du kan nøjes med, at fortælle det på motorkontoret ved at udfylde en registreringsanmeldelse, som du får dér.
Index
18646: sv: sv: Fra benno til disella 109" (15-10-2004 22:33:10) (svar på 18637)
Nils Byager #4814, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 62.61.144.252)
Det med motorkontoret er ikke korrekt. Jeg har forsøgt, og i dag har jeg fået forklaringen.
Der er kommet en ny bekendtgørelse og i henhold til denne forlanges bilen synet før omregistrering kan finde sted.
Det man henholder sig til er:


Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer
BEK nr 762 af 08/07/2004 (Gældende)

Ændret indretning og udstyr mv.

§ 22. Hvis køretøjets indretning og udstyr er ændret, har køretøjets ejer (bruger) pligt til at fremstille det ændrede køretøj til syn og få det godkendt, inden det tages i brug

1) ved konstruktive ændringer af køretøjets styreapparat, bremser, motor eller bærende konstruktion,

2) ved montering eller ændring af tilkoblingsanordning, herunder til sidevogn til tohjulet motorcykel, jf. dog stk. 4,

3) hvis køretøjets køreklare vægt eller egenvægt ændres med mere end 50 kg eller

4) ved andre ændringer af registrerede tekniske data.

Stk. 2. Det samme gælder,

1) hvis ændringer i køretøjets køreklare vægt eller egenvægt på 50 kg eller derunder ønskes registreret eller

2) ved ændring af køretøjets tilladte vægte bortset fra nedsættelse af ”påhængskøretøjs største totalvægt m/bremser”, jf. bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

Stk. 3. Hvis et køretøj er godkendelsespligtigt efter reglerne i § 16, og der er foretaget konstruktive ændringer af køretøjets styreapparat, bremser, motor, bærende konstruktion eller tilkoblingsanordning på påhængskøretøj, skal køretøjet inden fremstilling til syn være godkendt på ny ved udstedelse af en godkendelseserklæring, medmindre køretøjet er i nøje overensstemmelse med en tidligere udstedt standardtypegodkendelse, anmeldt EF-typegodkendelse eller typegodkendelse.

Stk. 4. Biler med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, der monteres med tilkoblingsanordning, jf. bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, skal dog ikke fremstilles til syn, hvis anmeldelsen til registrering foretages højst 8 år efter bilens første registrering.


Den gamle bekendtgørelse havde en stk 5 som sagde at hvis et køretøj overgår til anden drivkraft skal det anmeldes til registrering - ikke noget om syn. Denne stk 5 er udgået og derfor kræver man altså bilen synet først.

Det kan godt være nogle motorkontorer ikke er helt opdateret og så glider den igennem uden syn. Så er man bare heldig. Både i Nærum og Karlslunde administrerer man efter den nye bekendtgørelse.

Sådan er det - desværre!
Nils #4814

Index
18647: sv: sv: sv: Fra benno til disella 109" (15-10-2004 22:41:17) (svar på 18646)
Lars Ellegaard (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.249.199.71)
Nils

Du har ret. Det er vist os, der tidligere - i anden sammenhæng - har kommunikeret om samme emne, og den ændrede ordlyd i den nyeste bekendtgørelse om syn medfører altså en realitetsændring, og dermed en skærpelse i forhold til de tidligere regler, hvilket jeg heller ikke tidligere havde været opmærksom på.

Motorkontoret i Nærum har netop tidligere efterlevet den gamle praksis uden problemer, i modsætning til hvad nogle har været udsat på forskellige andre motorkontorer. Men det går altså ikke længere, desværre.

Lars Ellegaard
3926 reg. nsj.
Index
18652: sv: sv: sv: Fra benno til disella 109" (16-10-2004 09:24:42) (svar på 18646)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.88.96.20)
Ja, det var da en vigtig oplysning. Men så ser vi igen, at staten skraber penge til sig, hvor den kan....