tilbage

Land Rover Forum  

Index
19604: Starter problemer (22-11-2004 18:33:26)
Gitte & René Davidoff #6283, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 212.10.235.27)
Hej alle LRO venner. Jeg har fulgt med i indlægget om Død Start. Jeg har selv et starter problem. Det er en 110 v8, som har et problem med at besøge den lokale genbrugsstation.
Der plejer jo ikke at være noget i vejen når man vil starte motoren efter at have fyldt affald i småt brændbart. Men nu gentager problemet sig hvergang jeg har besøgt genbrugsstationen i hvertilfælde de sidste 2 gange med en uges mellemrum, og skriv nu ikke at jeg bare kan lade være med at køre derud.
Det er sådan at når jeg ønsker at starte motoren, og drejer nøglen så starter benzin pumpen og alt andet El man ikke lige har husket at slå fra, men når jeg så drejer nøglen videre for at få liv i motoren sker der ikke det mindste, jeg kan ikke engang høre startrelæet slå til. Nu er det så at jeg sætter gearet i 4 gear, og mig bevæger ud af bilen og skubber såmeget til bilen som jeg nu kan, og går derefter ind for at prøve at starte bilen igen og nogen gange er jeg heldig at motoren starter men andre gange skal jeg prøve at skubbe lidt til bilen igen før den starter. Så nu kommer jeg til mit spørgsmål: Er startrelæet, starteren, tændingslåsen defekt ?, eller er der andre ting der kan være fejl på ?.

mvh. René Davidoff
Index
19605: sv: Starter problemer (22-11-2004 18:45:28) (svar på 19604)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.161.32.32)
Jeg hader genbrugsstationer* ! Men jeg tror, at du bør skifte bundstykket af tændingslåsen.


* Der er altid nogle nævenyttige bedrevidende intetvidende individer, som spørger: Er der betalt moms af din bil ? - Selvfølgelig er der betalt moms af min bil, men hvad rager det samfundsforstyrreren... ehm... genbrugspladsbestyreren ?
Index
19611: sv: sv: Starter problemer (22-11-2004 19:45:14) (svar på 19605)
Flemming Nielsen #6601, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 80.161.179.9)
jeg kan også kun sige at der er et eller andet over genbrugsstationerne.
jeg har også haft problemer min lr der.
jeg tabte min kilerem på min lokale plads og måtte sende bud efter kone for at få fat i en ny.
så det er en farlig sted at være med en lr
Index
19615: sv: sv: sv: Starter problemer (22-11-2004 20:36:14) (svar på 19611)
Anders Poulsen #6320, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 194.255.72.62)
Jeg kan kun tilslutte mig genbrugspladsernes irritation:
Hvergang jeg skal derud, ender det altid med, der ligger mere skrot på ladet af LReren på vej hjem, end da jeg kørte derud...
Index
19684: sv: sv: Starter problemer (26-11-2004 00:16:50) (svar på 19605)
Gitte & René Davidoff #6283, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 212.10.235.57)
Først tak for svarene. Men dernæst vil jeg gerne vide hvordan man skifter bundstykket i tændingslåsen ?. Er det for øvrigt en reservedel eller skifter man hele låsen.

mvh. René Davidoff
Index
19685: sv: sv: sv: Starter problemer (26-11-2004 00:52:27) (svar på 19684)
Henrik Gurskov #5821, reg. nsj (medlem) (ip-adr: 194.239.76.243)
Hej René

søg på :
" tændningslås bøvl "
og du finder svaret...

- har selv skiftet min sidste år , "et stykke af en kage"

Gurskov
Index
19613: sv: Starter problemer (22-11-2004 20:16:09) (svar på 19604)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.160.111.181)
Det kan godt være, at Paul har ret med det bundstykke i tændningslåsen, men hvordan fanden dén finder ud af, at du har haft den i fjerde gear og har puffet rundt med bilen, og så skynder sig at starte, det fatter jeg ikke.

Men din fejlbeskrivelse får mig til at erindre engang jeg også kørte i en såkaldt genuine british motorcar. For meget længe siden havde jeg en Mini, der blev besat af en klabautermand, som indlogerede sig i min starter, så når jeg skulle have liv i kværnen, havde den lille gemene satan ofte stukket en kæp i hjulene, så starteren og startkransen stod tand mod tand. Men så snart bilen var sparket i 3. gear og fik et puf, så tænderne gled fra hinanden, snurrede den lystigt.
Så altså, René, det lyder som om, den lille sjover klabautermanden er flyttet ind i din Landy.

Hvad jeg gjorde ved Mini'en? Jeg kan ikke huske om starteren blev renoveret eller udskiftet - eller om jeg bare vænnede mig til det som så meget andet, man skulle vænne sig til dengang.

Hilsener fra
Morten
Index
19623: sv: sv: Starter problemer (22-11-2004 22:56:16) (svar på 19613)
Anne Maria Drejer & Walther Ehrenreich #4563, reg. njy (medlem) (ip-adr: 80.165.86.66)
En klabautermand????
Jeg mener selv jeg kender en del til nisser. De findes hele året, men ved juletid som vi nærmer os nu, skal man være meget påpasselig. Det er en tid hvor deres humør er meget svingende og kommer man til at træde dem over tæerne kan det få katastrofale følger. Ja, de kan måske sætte sig i en LR starter og drille !!!!
Men en klabautermand ??????

Mvh. Walther.
Index
19627: sv: sv: sv: Starter problemer (22-11-2004 23:38:39) (svar på 19623)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 80.161.32.32)
Walther, vi nærmer os nu juletiden og snart vil HM Dronningen sende en hilsen bl.a. til søens folk. Og en klabautermann - man bedes bemærke stavemåden - er en skibsnisse. Nu ved jeg ikke, om min gode kollega Morten Dam har erfaringer fra De syv Have eller kun med de svy havedværge, dog hans efternavn tyder på, at noget med vand må der har været udover den sjat vand, præsten i sin tid hældte over unge Mortens isse. Det med starteren, som faktisk er indgangsspørgsmålet, kan være med de to tænder, som står på hinanden, men så burde der været et klik fra relæet. Det kan derfor være et coincident, at der rokkes og rulles med den gearede dyt...
Index
19628: sv: sv: sv: Starter problemer (22-11-2004 23:41:18) (svar på 19623)
Anne Maria Drejer & Walther Ehrenreich #4563, reg. njy (medlem) (ip-adr: 80.165.86.66)
Og mig, som troede jeg vidste alt om nisser!!. Men til mig, og til andre som heller ikke vidste det, kommer min kloge kone nu og fortæller, at en klabautermand er en skibsnisse, der ifølge overtroen er skibets hjælper og ven, så længe man retter sig efter ham. Ifølge nogle beretninger varsler han storm og forlis.
Måske har du ret Morten, klabautermanden, kunne jo have forvildet sig ind i starteren på vej over kanalen, og er nu blevet sur.
Man skal være varsom med de små sataner, har man først fået dem på nakken, er de svære at slippe af med igen!!!

Med respektfuld hilsen
Walther.
Index
19686: sv: sv: sv: sv: Starter problemer (26-11-2004 01:17:32) (svar på 19628)
Morten Dam #6034, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.160.111.181)
Hej Walther

Se, Paul har fat i noget, men det har din kloge kvinde også.
Og ja, jeg har min viden om klabautermanden, som han hedder på dansk, eller kabouterman, som han vist hedder på nederlandsk, fra min tid på søen i en fjern fortid.
En skibsnisse er han, og bliver han sur og forurettet, kan han lave de frygteligste ulykker, så i forne tider nærede søens folk dyb ærefrygt for den iltre nisse og passede på ikke at tirre ham.
Ifølge sejlernes “katekismus” defineres han som en sønisse. Kan som nissen være hjælpsom. Han kan også være drillesyg og nogle mener, han varsler ulykke og har mange storme og forlis på samvittigheden.
Så ja, Walther, man kan aldrig vide, om sønissen har lusket sig ombord på Renés bil som blind passager og nu har fået lyst til at drille.
Nå, men før det hele ender i kagemænd og havenisser, må vi hellere vende tilbage til det eventyrlige udgangspunkt, nemlig Land Rover. Måske er det slet ikke nisser, som er på spil, kanske Landyen bare lever sit eget liv. Det gør min i det mindste fra tid til anden. Sjov bil den!

Med hilsen og buk
Morten