tilbage

Land Rover Forum  

Index
21071: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 16:06:41)
Søren Vels Christensen #3564, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.4.161)
Renoveret gearkasse nyligt monteret. Den har de seneste dage udviklet en tendens til at sidde fast i 3. gear. Man kan føre stangen lidt tilbage - ud af gear, hvorefter der skal bruges kræfter og nørklen for at få den helt i frigear. Man kan høre, at der er noget der roterer og "kører på".
Når man tager gassen og gasser op igen, springer den gerne ud af gear, men kun dertil hvor den klemmer fast. Når bilen står stille, glider en fint ud. Fjerde gear har ikke problemet.

Kan det være en fejl i syncro'en, når det kun er 3. gear?

Med venlig hilsen
S. Vels
Index
21074: sv: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 17:51:58) (svar på 21071)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 192.38.163.55)
Hej Søren!

Nu er du vel HELT sikker på, at du har vendt synchroen rigtigt?

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
Index
21075: sv: sv: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 18:04:09) (svar på 21074)
Søren Vels Christensen #3564, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.4.161)
Jeg har bare sat kassen på bilen.

Grunden til at jeg skriver, er at jeg ville høre nogle meninger og muligheder inden jeg beslutter mig for hvad der skal ske med den nye hhv. den gamle gearkasse.

Udover at jeg har en generel ide om hvor de forskellige ting er anbragt i gearkassen, har jeg ingen forstand på at samle sådan een.

Med venlig hilsen
S. Vels
Index
21086: sv: sv: sv: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 21:34:12) (svar på 21075)
Jørgen Lundrup #3771, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 192.38.163.55)
Hej Søren!

Jeg har ikke selv været ude for netop det, men det er et kendt problem, at man ved renovering af en gearkasse kan komme til at vende synchroenheden forkert; symptomerne på det skulle være, at gearkassen et stykke tid virker OK, men efterhånden får gearkassen tendens til at hoppe ud af 3. gearet.

En anden mulighed kunne måske være, at en eller flere af de tre små metalclips, der holder sammen på synchroenheden er hoppet af, hvorved enheden tilter og vanskeliggør gearskift. Det KAN lade sig gøre at sætte andre clips i uden at tage gearkassen ud, hvis man er i besiddelse af en tålmodighed, der svarer til at tømme Bagsværd Sø med en teske, men jeg ville nu hellere tage gearkassen ud og lukke op for at se tingene nærmere efter. Inden du piller gearkassen ud kunne du jo lige tappe gearolien af og se, om der kommer mere ud end gearolie; hvis der gør, og det der kommer ud ligner resterne af gearhjul, så er der nok ingen vej udenom gearkasseskift/ny renovering, desværre.

Jeg vil håbe for dig, at Poul-Erik har ret i, at det kan være en fejljustering af skiftegaflerne, for det er måske også en lidt bøvlet affære at justere dem ind, men det er BETYDELIGT nemmere end at bytte rundt på gearkasser!

Venlig hilsen
Jørgen Lundrup
Index
21087: sv: sv: sv: sv: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 22:38:59) (svar på 21086)
Søren Vels Christensen #3564, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 83.73.4.161)
Takker.

Jeg har lige snakket med Poul-Erik, så jeg skal ud og kigge ned ovenfra i morgen.

Med venlig hilsen
S. Vels
Index
21078: sv: SIII sidder fast i 3. gear. (31-01-2005 19:25:30) (svar på 21071)
Poul-Erik Andersen #0097, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.166.167.58)
Det er svært et sige hvad der er galt, det lugter lidt af en justering af skifte gaflerne ikke er god nok, (justenøglerne i toppen af gearkassen),hvis det er nede i gearkassen problemet ligger er det største problem at tage gearkasen ud og ilagt igen, prøv at ringe til mig Poul-Erik 0097 tlf:40518647