tilbage

Land Rover Forum  

Index
21348: veteran afgift (12-02-2005 18:17:39)
Casper Lohse #6765, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 212.10.103.8)
Hejsa

-Er der noegn der kender tilreglerne for at have sin bil på veteran afgift.
Jeg er godt klar over at den skal være over 25 år.
Men er der regler for hvor meget og hvornår man må køre. (for at undgå at bilen bliver brugt til hverdagsbrug).
Der vil i dette tilfælde være tale om en SIII på gule plader.
Evt. bare et link til et sted hvor jeg bliver klogere.

på forhånd tak

MVH Casper Lohse
Index
21349: sv: veteran afgift (12-02-2005 18:40:34) (svar på 21348)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.4.186)
Færdselsstyrelsen har en hjemmeside.
Veteranstatus opnåes ved 35 år. De 25 år gælder forsikrinsmæssig. Hvis du betaler helårspræmie for bilen, må du køre hele året rundt. Kravet fra forsikringen vil dog være, at du har en aflåst garage, hvor du parkerer bilen. Så skal den være i original stand og der skal indsendes to fotos af køretøjet: et taget skråt forfra og et skråt bagfra. Sådan var det ved Danske Veteranbilforsikring, hvor jeg havde en helårspræmie på 2.100 DKK for en 1977 109"STW. Sammen med vægtafgiften nåede jeg op på 4.200 DKK/årligt, hvilket giver en pæn lav månedlig udgift.
Index
21360: sv: veteran afgift (12-02-2005 22:41:06) (svar på 21348)
Kristian Jensen & V. Kjærside #2775, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 80.162.247.97)
Hej Casper !!
Når bilen bliver 35 år falder din vægtafgift til 25% - jeg kender ikke noget til en speciel veteranforsikring , men jeg har min forsikret for 2200 kr. helårligt og der er ikke nogen restriktioner overhovedet, hverken kilometer - årstid eller garage. Du skal bare overbevise forsikringsmanden om at det bestemt ikke er en "farlig" bil - det kan det jo næsten ikke være med de hastigheder hvormed vi bevæger os .......
Med Rover hilsen
Kristian
2A 1964
Index
21374: sv: veteran afgift (13-02-2005 14:42:24) (svar på 21348)
Mads WallentinM (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 62.243.240.245)
Hej Kristian

Følgende gælder for min Serie 2A fra '69 (benziner)på hvide plader:

Vægtafgift halvårligt: kr. 705,00

Kaskoforsikring - bilen køre hele året: kr. 1096,00 (12 mdr).

mvh. mads
Index
21386: sv: sv: veteran afgift (14-02-2005 10:40:45) (svar på 21374)
Kristian Jensen & V. Kjærside #2775, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 62.242.219.186)
Hej Mads !!
Hvor har du din forsikring ?????
Min 2A´er er på originale sorte plader og vægt afgiften er 785,00 kr. årligt. Der er vist ikke rigtig nogen som kan finde ud af om jeg må montere bagsæder eller ej. Registreringsattesten siger godsbefordring, men da pladerne er sorte er jeg aldrig blevet stoppet med passagerer på ladet.
Med rover hilsen
Kristian
Index
21390: sv: sv: sv: veteran afgift (14-02-2005 11:57:42) (svar på 21386)
Hartley Nielsen #2128, reg. mjy (medlem) (ip-adr: 195.249.54.83)
Hvis pladerne er sorte og originale så kan der jo ikke være meget tvivl, for i gamle dage havde man også gule plader på varebiler, og der fandtes nogle plader "papegøjeplader" der var halvt gule og halvt sorte, det var til de mennesker der skulle bruge bilen både til privat og erhverv.
Så dengang skelnede man mellem privat kørsel og erhvervskørsel. Men for at få lov til at registrere bilen til erhvervskørsel, skulle man opfylde omtrent de samme krav som til gule plader i dag, dvs. ingen sæder, ingen oplukkelige vinduer osv.
Så en bil registreret på sorte plader var til privat brug, og måtte derfor også befordre så mange passagerer som der var sæder til, (dog højst 8)
Venlig hilsen
Hartley
Index
21392: sv: sv: sv: veteran afgift (14-02-2005 12:16:36) (svar på 21386)
Paul Sehstedt #0027, reg. fyn (medlem) (ip-adr: 83.92.4.186)
Grund til, at Kristian har en IIA på sorte plader men godkendt til godbefordring, kan også ligge i, at køretøjet oprindeligt har været afgiftsfrit.Måske en etatsbil, som kører på sorte - idag hvide - plader. MEN: der må kun befordres det antal personer, som der er sæder til, hvis jeg læser færdselsloven rigtig. Der har været nogle 109" med tre STW-bænke monteret i ladet. Og det var gamle etatsbiler. Jeg fik selv sådan een til ophug for mange hersens år siden.Nu da bilen har opnået vetereanstatus, vil der nok ikke være nogen indfor T&S, som vil modsætte sig, at ændre godkendelsesstatus til 'personbefordring'. Det er T&S, som skal give grønt lys til det.
Om du nu gør det eller bare fortsætter, skal ikke bringe mit sind i kog ! Hvis din IIA'er er den 88"v ville jeg ikke betænkte mig, at få sat sæder i. Dejlig personvogn !
Index
21395: sv: sv: sv: sv: veteran afgift (14-02-2005 13:42:59) (svar på 21392)
Kristian Jensen & V. Kjærside #2775, reg. nvs (medlem) (ip-adr: 62.242.219.186)
Hej Paul og Hartley !!!
Det er svært at snyde nogle af de gamle rotter indenfor "branchen"
Min 109´er er en tidligere brandbil og den har tilsyneladende aldrig været afmeldt eller har kørt på de brandbilsplader som man ellers ser flere steder. Med hensyn til afgift ved jeg ikke da jeg ikke har haft den lige efter brandvæsnet i Varde (der har været op til flere mellemhandlere).
Med Rover hilsen
Kristian
Index
21399: sv: sv: sv: sv: sv: veteran afgift (14-02-2005 15:21:25) (svar på 21395)
Mads Wallentin (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.63.79.188)
Hej Kristian.

Nordisk Veteranforsikring - kan varmt anbefales. Men vær opmærksom på at de kræver garage eller p-kælder. Medmindre man kører i en ny eller nyere LR, så kan DLRK forsikringsordning ikke anbefales (og den tilgodeser i hvertfald slet ikke os, som nyder freden, roen og det behagelige tempo i en Serie 2).

Mads