tilbage

Land Rover Forum  

Index
22547: Vandindtrængen fra soltag. (18-03-2005 12:49:58)
Poul Nissen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 193.3.142.123)
Hej.
Efter kun én uge med min "nye" Disco1, havde jeg den ubehagelige oplevelse da jeg i går morges bakkede ud. Da "væltede" vandet i en pæn stråle fra det bageste soltag. Ud fra håndsvinget og ned på sædet og ud fra loftbeklædning ved døren. Taget var tilsyneladende helt lukket. Det må ha' samlet sig et eller andet sted. Og der har tilsyneladende ikke været problemer for da sæderne er pæne og ikke skjoldet. Jeg har ladet mig fortælle at der er et afløbsrør, men hvor helt præcis og hvordan renser jeg det. Håber I kan hjælpe.
Hilsen.
Poul (har endnu ikke modt. medl.nr.)
Index
22554: sv: Vandindtrængen fra soltag. (18-03-2005 17:31:49) (svar på 22547)
Poul (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.166.148.158)
Mig igen.
Det var det samme her til efterniddag. Som om vandet samler sig i himlen omkring bageste soltag. Det ku' godt se ud som om bagest venstre hjørne ikke slutter helt tæt til rammen. Er der justeringsmuligheder for det?
Poul
Index
22555: sv: sv: Vandindtrængen fra soltag. (18-03-2005 19:33:57) (svar på 22554)
Knud Madsen (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 195.82.211.158)
Min erfaring med en af denne verdens mere infame opfindelser, nemlig soltage, er at der normalt er drænslanger i hvert hjørne af den bakke, hvori soltaget er nedfældet.
Disse drænslanger kan være flækket eller faldet af med dit resultat til følge. Det kræver afmontering af loftbetræk for inspektion/reparation. du kan være så snotsnydeheldig at det blot handler om et tilstoppet dræn, f.eks. et blad fra løvfaldstiden, der har blokeret eller endnu bedre: det kan være frosset til og problemet løser sig selv. Er drænet stoppet vil lidt trykluft kunne gøre underværker. Åbn soltaget og find afløbshullerne i bakken under soltaget og blæs forsigtigt med en trykluftpistol ned i disse afløbshuller. Blæser du for hårdt kan du risikere at skyde slangerne af studsene ude på den anden side af afløbsbakken og så skal du igen til at have loftbestrækket ned.
Jeg kender ikke typen af dit soltag men går ud fra at det drejer sig om det mest almindelige, nemlig Hollandia, og så er indretningen ca. som beskrevet.
Held og lykke
Knud
Index
22593: sv: Vandindtrængen fra soltag. (20-03-2005 21:17:49) (svar på 22547)
Rasmus Holm Jensen #6012, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 81.19.255.191)
Tillykke med den nye bil...

Det er et almindeligt kendt problem på Disco 1'er det du beskriver der, hvis det ikke er tilstoppede drænslanger skal du kontrollere pakningerne/listerne imellem taget og selve soltaget. Kanten af udskæringen kan iøvrigt godt være rustet.

Det er ikke for at gnide salt i såret, men nu du er i gang med at skille ting ad - så bør du kontrollere de to små vinduer der sidder på siden af taget - de er også kendt for at lække. Dette viser sig som regel ved at der er fugtigt i vognbunden bagi og/eller der er vand på bagsædernes ryglæn ude i siden.

Jeg havde begge problmer på min 98 Disco i New Zealand, men fandt ud af at parkere den så den havde den rette hældning (skråt nedad til venstre) - så kom der ikke (så meget!) vand ind.

vh

Rasmus - 6012