tilbage

Land Rover Forum  

Index
23301: Måling på generatorens styrke (13-04-2005 13:50:03)
Mads Wallentin (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.164.86.202)
Findes der en måde at måle styrken på sin generator - om den giver 45, 65, 75 eller 85 amp? Den sidder på en 2A.

Jeg har prøvet at studerer den oppe fra, nedefra og fra siden, men kan ikke se det står nogen steder. Og så er de selvfølgelig også smurt ind i Dinitrol, men selvom jeg har tørret det af, så er der ikke nogen seddel.

Jeg har prøvet at måle på batteriet og den siger selvfølgelig bare at den lader, men ikke med hvor meget.

på forhånd tak for inputs
/Mads
Index
23326: sv: Måling på generatorens styrke (13-04-2005 22:22:49) (svar på 23301)
Klaus Velschow #5721 (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 212.242.219.10)
Hej Mads,

Jeg har på min SIII fast monteret et Equus amperemeter der kan måle op til 60 ampere - det viser at min 65 ampere generator kan levere mere end 60 ampere når der en gang imellem er brug for det. Man kunne jo tage sådan et og så lade bilen stå med lys på, starte den og tænde alt hvad man har af elektrisk udstyr og se hvad den siger. Ellers skal du have fat noget måleudstyr der er lavet til det - måske på et gør det selv værksted?

Klaus
Index
23328: sv: sv: Måling på generatorens styrke (13-04-2005 22:36:55) (svar på 23326)
Mads Wallentin (medlemsstatus ukendt) (ip-adr: 80.164.86.202)
Hej Klaus.

Tak for dit forslag - ja, du har ret. Og som jeg har fået bekræftet i mellemtiden andersteds så skal jeg bruge et voltmeter og noget andet godt, som for det meste kun findes på et autoværksted... så nu skal jeg på værksted.

Men igen - tak for tippet.

/Mads
Index
23337: sv: Måling på generatorens styrke (14-04-2005 09:22:21) (svar på 23301)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Du kan sagtens selv måle effekten af din generator. Endda ligeså nøjagtigt som på værkstedet.

Du skal selvfølgelig bruge et amperemeter. Men hvis du ikke er vant til el-arbejde så glem alt om den gammeldags slags amperemetre, hvor de skal kobles ind i kredsløbet.

Tag i stedet en tur til nærmeste Biltema og forsyn dig med et kombineret voltmeter og tangamperemeter til ca 350kr. Direkte link til produktsiden findes her: [http://www.biltema.dk/products/product.asp?iItemId=91949]

Jeg har selv et tilsvarende instrument fra biltema, fordi det er dejligt at have et ekstra liggende i bilen. Når jeg afprøver det i forhold til mit Fluke tangamperemeter (som har kostet på den forkerte side af 3000 kr!) giver biltemas model stabilt den samme nøjagtighed i målingerne. Derfor er det efter min vurdering et meget godt instrument til meget små penge!

Når du har anskaffet dig tangamperemeteret (som altså også kan måle volt for både jævnstrøm og vekselstrøm) så placerer du tangen omkring kablet som fører fra generator til batteri. Derefter vil instrumentet vise hvor stor strømmen til batteri er. Dette vil være en måling af din generators effekt.

Selv om det er en seriebil er generatorens effekt formentlig reguleret, hvorfor den ikke yder større effekt end der umiddelbart er behov for. Skal du derfor have en måling af din generators maks.effekt skal du samtidgt belaste batteriet med noget heftigt strømforbrugende (spilmotor, masser af ekstralys, målemodstand, etc. Har du ikke noget strømforbrugende i den skala, så kan du bruge startmotoren; men kobl brændstoftilførslen fra først og husk at sætte i firgear!!)

Når du kommer til punktet hvor du kan belaste batteriet med yderligere forbrug, uden at generatorens output stiger har du fundet generatorens maks. effekt.

Der findes deciderede måleapparater til at foretage sådanne målinger, men disse finder du altså ikke på et almindeligt værksted. Her skal du nærmere opsøge et elekto-værksted hvor de har specialiseret sig i renovering af generatorer el. lign.

Men den måling du vha. ovennævnt metode vil kunne lave vil altså være fuldt ud lige så nøjagtig.

Mulitmeteret har i øvrigt også diodetest, således at du selv vil kunne måle ensretterbroen på en fejlfunktionerende generator efter.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
23412: sv: sv: Måling på generatorens styrke (16-04-2005 22:08:28) (svar på 23337)
Verner Andersen #2749, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 83.93.163.195)
Serie IIa var født med dynamo; generator kom først i serie III, det er sandsynligvis en fra denne, de hedder ACR 16 og er på ca. 35 amp.