tilbage

Land Rover Forum  

Index
24102: Relæ-styring til Trækspil (15-05-2005 20:44:33)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Hej Forum!

Fandt endelig lidt tid til at færdiggøre monteringen af mit trækspil og skulle derfor til at lave en relæ-styring og ledningsnet dertil. Spillet er opbygget af forskellige Warn løsdele, men er nogenlunde identisk med et normalt warn-8000. Tænkte at jeg ville lave en lille beskrivelse af opbygningen hvis andre er i gang med lignende projekter.

Originale Warn relæ-styringer er temmelig dyre (fik opgivet priser fra 1900kr til 2900kr + moms) så jeg besluttede mig for at lave min egen relæ-styring. Derved har man jo også muligheden for at tilvirke styringen til at passe præcis til ens egne behov og fx. lave fastmonterede kontakter (både ude ved spillet og inde ved førerpladsen)

Den relæstyring jeg synes bedst om er opbygget med 2 4-polede relæer. Så vidt jeg ved benytter Warn normalt 4 2-polede relæer. Det giver ikke den store forskel hverken i effektivitet eller benyttelse; men 2-relæ-systemet er en lille smule billigere og nok en smule mere driftssikkert.

Har til indlægget her vedhæftet et lille diagram som viser hvorledes relæerne skal sættes sammen og forbindes.

Relæerne (både de 4-polede og de normale 2-polede) kan fåes i elektro-forretninger (der hvor de renoverer generatorer, startere og el-værktøj). De relæer jeg fik fat i kostede omkring 200 kr pr stk.

Når man monterer faste betjeningskontakter både udvendigt og indvendigt er der to forhold det kan være formålstjenligt at have in mente:

1: Sørg for at have en afbryderkontakt som afbryder al styring øjeblikkeligt. Det kan fx. laves ret enkelt ved at sætte en afbryder på + til styrestrøm til relæet. Derved kan pilfingre ikke aktivere spillet når hovedkontakten ikke er tændt.

2: Sørg for at betjeningskontakterne (i hvert fald de udvendige!) er fjedrepåvirkde, således at de automatisk springer tilbage til åben tilstand. Alt andet er en ulykke der venter på at ske!!

Husk sikringer til styrestrømsinstallationen!

Af sikkerhedsmæssige hensyn kunne det ud over de fjederpåvirkde kontakter være en ide at forsyne installationen med et ekstra relæ til forbindelsen mellem relæ-styring og batteri. Dette relæ kunne så styres vha "dødmandsknapper"...

Svarer gerne på spørgsmål hvis der er noget jeg ikke har forklaret godt nok!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad

Index
24104: sv: Relæ-styring til Trækspil (15-05-2005 20:46:12) (svar på 24102)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Og her er diagrammet - det nåede åbenbart ikke med i første forsøg.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
24105: sv: sv: Relæ-styring til Trækspil (15-05-2005 22:33:53) (svar på 24104)
Morten From Søndergaard #5494, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 80.167.48.190)
Hej Kim

Fin beskrivelse, men der er en fejl i dit diagram. Forbindelsen til A-klemmen (den blå streg) skal så vidt jeg kan se flyttes til den øverste venstre terminal på det højre relæ.
Index
24106: sv: sv: sv: Relæ-styring til Trækspil (15-05-2005 23:49:13) (svar på 24105)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Hejsa Morten!

Du er vist kvik til el!!

Nå, men du har da fuldstændig ret. Ved ikke helt hvad der er gået galt da jeg tegnede diagrammet, men første version manglede - som Morten skriver - at føre A ledningen til den rigtige klemme.

Havde i øvrigt spillet i brug for første gang her på region Nordjyllands strandtur her i weekenden. En Kia Sportage sad fast i noget løst sand!

(Senere fik jeg selv placeret mig godt og grundigt i noget kvik-sand; men det er jo en anden historie....)

Jeg har rettet diagrammet og vedhæftet den rigtige kopi version hertil.

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
24107: sv: sv: sv: sv: Relæ-styring til Trækspil (16-05-2005 01:22:59) (svar på 24106)
Bent Böhlers Petersen & Elsa Nielsen #1649, reg. øsj (medlem) (ip-adr: 80.196.139.247)
Hej Kim!

Som TOTALT udenforstående, og uden kendskab til de relæer du bruger, kan jeg ikke forstå diagrammet.
Da jeg har indtryk af, at du har et ret godt kendskab til det elektriske, ville det være interesant, hvis du kunne tegne det som et strømskema, hvor man kan se hvad der er slutte og bryde kontakter, eller endnu bedre som et nøgleskema.

mvh bent
Index
24108: sv: sv: sv: sv: sv: Relæ-styring til Trækspil (16-05-2005 01:50:57) (svar på 24107)
Kim Horsevad #6594, reg. njy (medlem) (ip-adr: 62.243.97.90)
Hejsa Bent!

Jeg skal forsøge at udvide med en lille forklaring..

Jeg har ikke medtegnet kontakter i diagrammet, - kun selve relæerne. Og selvom jeg er elendig til at tegne har jeg forsøgt at lave diagrammet grafisk i stedet for et egentligt elektronisk komponentdiagram, da jeg umiddelbart tror at det er mere alment forståeligt end nogle elektronik-symboler.

Når relæet til venstre får styrestrøm på de små terminaler afbrydes forbindelsen mellem de to poler i toppen af relæet, medens forbindelsen mellem de to miderste poler sluttes. Derved er der (via det andet relæ) forbindelse mellem "A" og "F1", medens plus føres direkte til "F2". Hvis din motor er en normal spil-motor vil den herved dreje modsat uret.

Hvis du derimod fører styrestrøm til relæet mod højre forbindes "F2" og "A", samt plus til "F1", hvorved motoren vil dreje den modsatte vej rundt.

Hvis ingen af relæerne forsynes med styrestrøm er der i princippet forbindelse fra "F1" til "A" og til "F2"; men totalt uden forbindelse til strømkilde.

Selve kontakterne til styrestrøm kan laves på mange forskellige måder - hvis det er det du synes der mangler skal jeg gerne forsøge at tegne et diagram over en mulig ledningsføring og kontaktplacering vedr. styrestrøm!

Med venlig Hilsen,
Kim Horsevad
Index
24170: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Relæ-styring til Trækspil (18-05-2005 10:44:14) (svar på 24108)
Lars Tronhjem Rasmussen #4855, reg. øjy (medlem) (ip-adr: 213.83.175.11)
Man kunne f.eks. bruge et lille smart joystick, som det her fra Telemecanique

Med Venlig Hilsen

Lars Tronhjem Rasmussen
Index
24183: sv: sv: sv: sv: sv: sv: sv: Relæ-styring til Trækspil (18-05-2005 21:02:04) (svar på 24170)
Jens Hoffmann #6925, reg. ssj (medlem) (ip-adr: 62.66.172.53)
ØØH Lars
Har du et link til telemecanique